Henrik Ibsens skrifter: Fru Inger til Østeraad - 1. versjon, TarkUiB NT280s (sufflørbok)

Finn

(efter en Pause)

Hvem var Knud Alfsøn?

Bjørn

Norges sidste Riddersmand.

Finn

Og Danskerne fældte ham jo i Oslofjord?

Bjørn

(fortrædeligt.)

Spørg en femaars Gut og han vil sige dig det,
ifald du ikke veed det.

Finn

.

Saa Knud Alfsøn var altsaa vor sidste Ridders-
mand{,}? {o}Og nu er han død og borte! (Idet han
holder Hjelmen iveiret.) Ja saa kan du gjerne
finde dig i at hænge blank og pudset i Ridder-
salen, for nu er du ikke andet end en tom Nød-
deskal; Kjernen – ja, den har Ormene ædt for
mange Vintre siden. – Hør du Bjørn! kunde man
ikke sige at Norges Land ogsaa er slig en huul
Nøddeskal ligerviis som Hjelmen her, blank uden-
paa, ormstukken indeni?

Bjørn

.

Hold Kjæft og pas din Dont. (efter en Pause)

Faksimile

5.

Er Hjelmen færdig?

Finn

.

Den sk{jin}inner som Sølv i Maaneskin!

Bjørn

.

Saa sæt den væk. See der, skrab Gravrusten af
Sværdet.

Finn

(idet han betragter det.)

Men kan det lønne sig?

Bjørn

Hvad mener du?

Finn

˹ (ondskabsfuldt.) ˺

Eggen er borte.

Bjørn

Det kommer ikke dig ved. Lad mig faa det;
see der er Skjoldet.

(rækker ham det.)

Finn

(ondskabsfuldt.) ˹(som før)˺

Det mangler Haandgrebet, du.

Bjørn

(afsides)

Ja, gid jeg saasandt havde et Haandgreb i dig
som –

Finn

(nynner ˹for˺ med sig selv.)

Bjørn

Hvad er der nu?

Finn

.

En tom Hjelm, et Sværd uden Eg, et Skjold
uden Haandgreb, see det er hele Herligheden.
Jeg troer Ingen skal kunne laste Fru Inger,
fordi hun hænger slige Vaabenstykker pu{s}dsede
paa Salsvæggen, istedetfor at lade dem rustne i
Danerblod.

Bjørn

Ei Snak; vi har jo Fred i Landet, veed jeg.

Finn

Fred? Ja, naar Bonden har skudt væk sin
sidste Piil, og Ulven har stjaalet hans sidste

Faksimile

7.

Lam ud af Fjøset, saa holde de ogsaa Fred sig
imellem; men det er nu saadant et underligt Ven-
skab! Naa, naa, lad den Ting fare. Det er
ganske rimeligt, som jeg sagde, at Rustningen
hænger blank i Salen, for du kjender vel det
gamle Ord: Kun Riddersmanden er en Mand, og
da vi nu ikke mere har nogen Riddersmand her-
tillands, saa har vi heller ingen Mand, og hvor
der ingen Mand er, der faaer Kvinden raade, see
derfor –

Bjørn

Derfor – derfor raader jeg dig at holde inde
med al den raadne Snak! (reiser sig.) Det lakker
alt udover Kvælden, see der, du kan hænge Hjelm
og Plade ind i Salen igjen.

Finn

˹ (dæmpet.) ˺

Nei, lad det heller være til imorgen.

Bjørn

Naa, du er vel aldrig mørkræd?

Finn

Ikke om Dagen. Skulde det hænde sig at jeg
var det ved Kvældstid, saa kan du tro mig, det
er ikke min Skyld. Ja, du seer paa mig, men
du skal vide, dernede i Borgestuen gaaer der Snak
om saa Mangt og Meget. (hviskende) Der er
nok En og Anden som mener, at der vandrer en
stor sortklædt Skikkelse derinde hver evige Nat.

Bjørn

Kjærringsludder!

Finn

Ja, men de bande Allesammen paa at det er
sandt.

Bjørn

Det troer jeg nok.

Finn

Det forunderligste er, at Fru Inger er af sam-
me Mening som vi.

Bjørn

(studsende)

Fru Inger? Naa, hvad mener hun?

Finn

Hvad hun mener, ja, see det veed jeg nu ikke
saa ligetil; men vist er det at hun har ingen
Ro paa sig. Kan du ikke see, at hun bliver
blegere og magrere Dag for Dag? (med forskende
Øiekast.) Folkene sige, at hun aldrig sover, – og
at det er for Spøgelsets Skyld –

Bjørn

.

Og slig Dumhed troer du paa?

Finn

Ja, saa halvveis; der er ellers de som udlægge
den Ting paa en anden Maade, men see det
er nu bare Ondskab. Hør, du Bjørn, kjender
du Visen som gaaer Landet rundt?

Bjørn

En Vise?

Finn

.

Ja, den er i Folkemunde; det er en skammelig
Nidvise, det forstaaer sig, men den gaaer ret
artigt forresten; hør nu bare efter.
(synger med dæmpet Stemme:)

"Fru Inger sidder paa Østeraad Gaard˹, –˺

Hun er vel svøbt i Skind˹,˺

Hun er vel svøbt i Fløiel og Maard˹,˺

Hun fletter de røde Guldperler i Haar˹, –˺

Men har ikke Fred i sit Sind."

Faksimile

11.

"Fru Inger har solgt sig til Danskens Drot –"

˹

"Hun skikker sit Folk i Fremmedes Vold

Som Vederlag –

[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt i venstre marg.] ˺

Bjørn

Og jeg skal skikke Dig Djævlen i Vold uden
Vederlag, dersom du mæler et ˹uhøvisk˺ eneste Ord til om
Fru Inger.

Finn

(idet han river sig løs.)

Naa, naa, er det mig der har gjort Visen?

Bjørn

Tys, hvad er det?

Finn

Et Horn, saa faa vi nok Gjæster ikvæld.

Bjørn

(gaaer til Vinduet.)

De aabne Porten; jeg hører Hovslag i Borggaarden.

Faksimile

12.

Det maa være en Riddersmand.

Finn

En Riddersmand? Det kan det vel neppe være.

Bjørn

Hvorfor ikke?

Finn

Selv har du sagt det, vor sidste Riddersmand
er død og borte. (gaaer ud tilhøire.)

Bjørn

Den forbandede Skjelm, han har Øinene med sig
overalt. Jeg har nu værnet om Fru Ingers Færd
saa godt jeg har kunnet, jeg har søgt at dølge
det Ene og det Andet baade for hendes Børn og
hendes Huusfolk. Hvad baader det? Hun er alt
i Folkemunde, det vil ikke vare længe før hver
Mand raaber ly˹d˺t, at Fru Inger har svigtet sit

Faksimile

13.

Folk i Nøden.

Eline

(med undertrykt Bevægelse)

Er du alene Bjørn?

Bjørn

Er det Jer, Jomfru Eline?

Eline

Hør, fortæl mig et af dine Eventyr; jeg veed
du kan –

Bjørn

Fortælle? Men nu i Kvæld – saa sildig.

Eline

(bittert.)

Ifald du regner fra den Tid da der blev mørkt
paa Østeraad, saa er det sildigt.

Bjørn

Hvad feiler Jer? Er der gaaet Jer Noget imod; I
er saa urolig!

Eline

.

Det er muligt.

Bjørn

Der er Noget iveien. I det sidste halve Aars
Tid har jeg knapt kunnet kjende Jer igjen.

Eline

.

Husk paa, i et halvt Aar har Lucia, min Søster,
sovet tre Alen under Muld.

Bjørn

Det er ikke derfor, Jomfru Eline, det er ikke
alene derfor, at I gaaer omkring, snart tankefuld
og bleg og stille, og snart vild og heftig som nu
ikvæld.

Eline

.

Mener du? Og hvorfor ikke? Var hun ikke
mild og from og fager som en Sommernat˹?˺ Bjørn!
jeg siger dig, jeg havde hende kjær som mit eget
Liv! Har du glemt hvor tidt og mange Gange vi

Faksimile

15.

sad som Børn paa Dine Knæ om Vinterkvælden;
Du sang for os og Du fortalte –

Bjørn

.

Ja, dengang var I fro og glad.

Eline

.

Ja, dengang Du! da levede jeg et deiligt Liv i E-
ventyr og i mine egne Tanker. Jeg veed ikke
om Stranden var saa nøgen dengang som nu, men
var den det, saa mærkede jeg det ikke. Jeg gik
derude og digtede fagre Krønniker, mine Helte kom
og gik, jeg selv levede iblandt dem og fulgte med
dem naar de drog bort. (synker ned paa en Stol.)
Nu er jeg saa mat og træt, mine Eventyr kan
ikke nære mig længer; de ere ikke længer til, de
ere kun – Eventyr. (heftigt, idet hun reiser sig)
Bjørn! veed Du hvad der har gjort mig syg?
En Sandhed! en hæslig Sandhed, som nager mig Nat
og Dag!

Bjørn

.

Hvad mener I?

Eline

.

Kan Du mindes at Du stundom gav os Leveregler
og gode Raad˹?˺ Lucia, min Søster, fulgte dem, men
jeg, Gud bedre!

Bjørn

(godmodigt.)

Nu, nu!

Eline

.

Jeg veed det, jeg var stolt, hovmodig; naar vi
legede sammen vilde jeg altid være Dronning, fordi
jeg var den største, den fagreste, den kløgtigste,
jeg veed det!

Bjørn

Det er sandt.

Eline

Engang tog Du mig ved Haanden og saae alvorlig paa

Faksimile

17.

mig idet du sagde: Vær ikke stolt af din Fager-
hed og din Kløgt, men vær stolt som Ørnen paa Fjel-
det hvergang du tænker paa at du er Inger Gylden-
løves Datter!

Bjørn

I havde Grund til at være stolt derover.

Eline

Ja, det fortalte du mig tidt nok, Bjørn! O, du
fortalte mig saamange Eventyr dengang. (trykker
hans Haand) Tak for dem Allesammen! – Fortæl
mig endnu Et; det turde hænde sig at jeg kunde
blive let tilsinds igjen som fordum.

Bjørn

.

I er jo ikke længer noget Barn.

Eline

Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind at jeg er
det. Nu, fortæl!

Bjørn

Der var engang en fager Riddersmand –

Eline

(der uroligt har lyttet mod Salen, griber
ham i Armen og udbryder heftigt men hviskende.)

Tys, skrig da ikke saa; jeg er jo ikke tunghørt!
Et Eventyr skal ikke skraales ud ligesom et Skjænd-
selsrygte, der farer om Land og Strand; nei, det
skal hviskes, stille – ˹ (med Blikket vendt mod Salsdøren) ˺ [HIS: Det er ikke markert nøyaktig hvor i linjen den tilføyde sceneanvisningen skal inn.] saa stille, som et Spøgelse
ved Midnatstider.

Bjørn

(hviskende)

Der var engang en fager Riddersmand om hvem der
gik det sælsomme Ord –

Eline

(reiser sig halvt op og lytter i ængstelig Spænding
mod Salen)

Bjørn

Jomfru Eline! hvad fattes Jer?

Eline

(sætter sig atter.)

Mig? Ingenting. Fortæl du kun!

Bjørn

Naa, som sagt, naar han saa en Kvinde stivt
ind i Øiet, saa glemte hun det aldrig siden,
men fulgte ham i Tanken hvor han gik og stod
og sygnede hen af Sorg.

Eline

.

Det har jeg hørt. Det er forresten Sandhed og
ikke noget Eventyr du der fortæller; thi Ridders-
manden, som du beretter om, det er Niels Lykke,
der endnu den Dag i Dag sidder som den Første blandt
Dannerkongens Mænd.

Bjørn

.

Kanhænde.

Eline

Nu ja ligegodt; bliv kun ved!

Bjørn

.

Og saa begav det sig engang –

Eline

(reiser sig pludselig)

Tys, tys, vær stille!

Bjørn

Hvad nu, hvad gaaer der af Jer?

Eline

(lyttende)

Hører du?

Bjørn

Hvilket?

Eline

Det er der, ja ved Christi Kors, det er der.

Bjørn

˹ (reiser sig.) ˺

Hvad er der? Hvor?

Eline

.

Hun selv, – i Riddersalen! (hun iler op mod
Baggrunden; Bjørn ligeledes.)

Bjørn

Hvor kan I tro, – Jomfru Eline! gaa til Jert
Kammer!

Eline

Tys, staa stille! Rør dig ikke; lad dig ikke
see! Vent, der kommer Maanen frem, kan du
skimte den sorte Skikkelse?

Bjørn

Ved alle Helgene!

Eline

Seer du, der vender hun Knud Alfsøns Billede
indad imod Væggen! Ha, ha, det stirrer hende
nok for stivt i Øinene!

Bjørn

Jomfru Eline, hør mig!

Eline

(idet hun gaaer ned mod Forgrunden)

Nu veed jeg, hvad jeg veed!

Bjørn

(afsides)

Saa er det da altsaa sandt.

Eline

Hvem var det, Bjørn! hvem var det?

Bjørn

˹ ned ({ <...> } forstemt.) ˺

Det veed I ligesaa godt som jeg.

Eline

.

Nu vel?

Bjørn

Det var Inger Gyldenløve, Eders Moder!

Eline

(halvt for sig selv.)

Nat efter Nat har jeg hørt hendes Trin derinde.
Jeg har hørt hende hviske og vaande sig som en uro-
lig Aand, og Visen siger jo – ha, nu veed jeg det;

Faksimile

23.

jeg veed at –

Bjørn

.

Stille!

Eline

(afsides,) ˹efterat Fru Inger
er gaaet ud.)˺

Hun er saa bleg som en Dødning i Ligklædet.
Hvor der er slige Skyer over Panden der maa det
være Høstveir indenfor.

Bjørn

Hvad er der nu?

Eline

Gaa ud og see efter hvad det gjælder.

Einar

(i Døren)

Herind! herind! nu gjælder det˹,˺ ikke at være for-
sagt!

Bjørn

Hvad søger I?

Einar

.

Fru Inger!

Bjørn

.

Fru Inger? Saa seent paa Kvælden.

Einar

.

Seent er det, men tidsnok endnu, tænker jeg.

Nogle

.

Ja, ja, hun maa høre os.

Fru Inger

Hvad vil I mig?

Einar

Vi søgte Eder, min ædle Frue for at –

Fru Inger

Nuvel, sig frem!

Einar

Nu, det er jo en ærlig Sag; kort og godt, vi kom-
me for at søge Orlov –

Fru Inger

Orlov? Hvortil?

Einar

.

Seer I vel, det er rygtedes her paa Gaarden ikvæld,
at Svensken har rustet sig i Dalarne og rykker
mod Kong Gustav.

Fru Inger

Har Svensken?

Einar

.

Ja, saa gaaer Ordet og det skal være ganske
sikkert.

Fru Inger

.

Nu, om saa var, hvad har da I med Svenskens
Rustninger at gjøre?

Nogle

.

Vi vil med!

Andre

Vi vil hjælpe ham!

Fru Inger

(afsides)

Saa er da Tiden kommen!

Einar

.

Fra alle de norske Grændsebygder stævner Bonden
indover til Dalarne. Selv den fredløse Mand, der
har vanket vildsomt Aar for Aar paa Fjeldet,
han vover sig ned i Lien igjen ogsøger Folk for
at slibe Eggen paa sit rustne Værge.

Fru Inger

(efter en Pause)

Hør mig vel, har I tilfulde betænkt Jer, har
I regnet efter hvad det vil koste Jer, hvis Kong
Gustavs Mænd skulde seire.

Bjørn

(halvt hviskende til Fru Inger)

Regn efter hvad det vilde koste Dansken, hvis
Kong Gustavs Mænd skulde tabe.

Fru Inger

(stolt.)

Det Regnestykke er ikke min Sag. (til de Øv-
rige.) I veed, Kong Gustav kan regne paa sikker
Bistand fra Danmark; Kong Frederik er hans Ven,
og han vil beskytte ham, det veed jeg forvist.

Einar

Men hvis nu Bonden reiste sig trindt om i Lan-
det, hvis vi reiste os Alle tilhobe – til sidste
Mand –? Ja, Inger Gyldenløve, det er kun

Faksimile

28.

Leiligheden vi har ventet paa. Nu er den kom-
men, see derfor bryder det løst og saa ud med
Dansken!

Alle

.

Ja, ja, ud med Dansken!

Fru Inger

(afsides)

O, der er Malm i dem endnu!

Bjørn

(afsides.)

Hun er tvivlraadig. (til Eline.) Hvad gjælder det,
Jomfru Eline, I har forregnet Jer i Eders Dom
om Inger Gyldenløve.

Eline

(sagte)

Gid jeg havde! Jeg kunde rive mine Øine ud
af Hovedet, ifald de havde løiet for mig.

Einar

Seer I vel min ædle Frue, først gjælder det
Kong Gustav; er han væk, da vil ikke Dansken
kunne holde sig længe her i Landet, og saa er vi

Faksimile

29.

fri, vi har ingen Kongen mere og kan kaare os
en Drot iblandt Folket selv, ligesom Svenskerne
gjorde før os.

Fru Inger

(i Bevægelse)

En Drot af Folket? Du tænker paa Stureslægten?

Einar

Dansken har gjort ryddigt Huus paa vore Odelssæ-
der; de Bedste blandt vore Riddersmænd vanke
fredløst paa Fjeldstien, hvis de endnu ere til; men
det turde vel hænde sig alligevel at der kunde fin-
des en Ætling af de gamle Slægter, som –

Fru Inger

(hurtigt.)

Det er nok, det er nok! (afsides). Ha, mit bedste
Haab! (høit.) Jeg har nu formanet Jer; jeg
har sagt Jer hvad I vove, men dersom I er fast
i Eders Forsæt, saa vil det være daarligt af mig,
at forbyde Jer, hvad I ˹ligefuldt˺ alligevel paa egen Haand

Faksimile

30.

kunne sætte igjennem.

Einar

Vi har altsaa Eders Minde til at –

Fru Inger

˹(undvigende)˺
(afbrydende)

I har Eders egen faste Villie; spørg den tilraads.
Endnu Et; derinde i Riddersalen turde vel findes
mangt et brugeligt Værge. – Nuvel, I har Magten
paa Østeraad ikvæld, I faaer gjøre, hvad Eder
lyster; godnat!

Bjørn

(griber Fru Ingers Haand idet hun vil gaa)

Tak, Inger Gyldenløve! Jeg har kjendt Eder fra
I var Barn og jeg har aldrig tvivlet paa Jer!

Fru Inger

(hviskende)

Stille Bjørn! det er et farligt Spil jeg har vovet
ikvæld; for de Andre gjælder det kun Livet, men
for mig – tusind Gange mere, tro mig!

Bjørn

Hvorledes? Jeg forstaaer Jer ikke? Er det Eders
Magt, Eders Anseelse –

Fru Inger

(haanligt.)

Min Magt! O, Gud i Himlen!

Einar

(kommer med et Sværd)

See her er en Ulvet{u}an{g}de, som skal flænge Dan-
sken til Marv og Been!

En Huuskarl

(til en Anden)

Hvad bringer du der?

Anden Huuskarl

Faksimile

32.

Herluf Hydefads Brystpantser!

Einar

.

Det er for godt til dig; see her{,} er en Landse,
som har hørt Steen Sture til; hæng Pantseret
paa den, saa har du det stolteste Banner nogen
Mand vil forlange!

Finn

(til Fru Inger.)

Jeg har søgt Eder i alle Stuer.

Fru Inger

Hvad vil du?

Finn

(rækker hende Brevet.)

En Svend fra Throndhjem har bragt Brev og Bud
til Eder.

Fru Inger

Lad see! (halvsagte idet hun aabner Brevet)
Fra Throndhjem? Hvad kan det gjælde? (gjennem-
løber Brevet) Hjælp Christ! Fra ham! Og her
i Landet – (læser videre i stærk Bevægelse, medens
de Andre vedblive at hente Vaaben ud fra Salen.)

Fru Inger

(afsides)

Han kommer altsaa hid, og det endnu i denne Nat!
Nu gjælder det at kjæmpe, ikke med Sværd, men
med Kløgt!

Einar

See saa, nu er vi væbnede, og saa afsted!

Fru Inger

(hurtigt og bestemt.)

Ingen forlader Gaarden i Nat!

Einar

Men, min ædle Frue, nu er Vinden os gunstig,

Faksimile

34.

vi stryge indover Fjorden og –

Fru Inger

Det bliver som jeg har sagt!

Einar

Skal vi da først imorgen –

Fru Inger

Heller ikke imorgen. Ingen vove at forlade Øster-
aad for det Første!

Einar

.

Vi gaa alligevel, Fru Inger!

Fru Inger

(idet hun griber efter Knud Alfsøns Sværd, der er
bleve{n} ˹t˺ liggende paa Bordet.)

Hvem vover det? ({d}Dødsstilhed; efter en Pause)
Jeg har tænkt for Jer; det er Noget, som I kun
slet forstaa Jer paa. Læg Eders Vaaben bort!
I skal senere faa min Villie at vide. Gaa!

Eline

(afsides til Bjørn.)

Mener du endnu jeg har feilet i min Dom om Inger
Gyldenløve?

Fru Inger

(betyder Bjørn ved et Tegn at han skal nærme sig.)

Du holde et Gjæstekammer rede!

Bjørn

Vel, Fru Inger!

Fru Inger

.

Og Porten aaben for Enhver, som maatte banke
paa.

Bjørn

Men –

Fru Inger

(befalende)

Porten aaben!

Bjørn

Porten aaben! (gaaer ud tilhøire.)

Fru Inger

(idet Eline vil fjerne sig.)

Bliv her! – Eline, mit Barn! jeg har Noget
at sige dig.

Eline

Jeg hører Eder!

Fru Inger

.

Eline! du troer ilde om din Moder!

Eline

Jeg troer hvad Eders Færd tvinger mig til at tro.

Fru Inger

.

Og du svarer mig som dit umilde Sind byder.

Eline

.

Mit umilde Sind er Eders eget Værk. Fra min

Faksimile

37.

Barndom havde jeg vant mig til at agte Eder som
en stor, høisindet Kvinde. Som Eder, tænkte
jeg mig hine Kvinder, hvorom de gamle Krønniker
fortælle, – hine Kvinder der traadte frem i Fa-
rens Dage og vakte Folkene til kraftig Daad. Det
tykkedes mig, som om Gud, Herren selv, havde tryk-
ket et Stempel paa Eders Pande og mærket Jer som
den, der skulde være Leder for de mange Tusinder der
omgav Eder. I Høisalen sang Ridder og Svende
Eders Priis, og trindt om Lande kaldte Bonden Eder
Norges Haab og Støtte! Og Alle meente de, at
gjennem Eder skulde de gamle Tider komme igjen!
Alle meente de, at ved Eder skulde det atter dages
i Norge; ˹–˺ det er endnu Nat og neppe kommer Mor-
genen med Eder, Inger Gyldenløve!

Fru Inger

.

Tilfulde veed jeg, hvad der lægger dig disse giftige
Ord paa Læben. Du har lyttet til den tankeløse

Faksimile

38.

Hob, der, ligesom Faareflokken, følger iblinde hvor-
hen en listig Leder viser Veien.

Eline

I Folket˹s˺ Munde er Sandhed; det sagde I selv
tidt og mange Gange, dengang da Eders Priis lød i
Sang og Tale.

Fru Inger

.

Nu, lad saa være! Men om ogsaa Inger Gyldenløve
havde sveget sit Folk, troer du da ikke at Byrden
var hende tung nok at bære, uden at du skulde hobe
Stene paa den.

Eline

De Stene jeg hober paa Eders Byrde knuge mig
ligesaa tungt som Eder! I Troen paa Eders Stor-
hed har jeg levet mine fagreste Dage; thi for at
leve maa jeg kunne være stolt, og det vilde jeg
været ˹med Rette˺ dersom I var bleven hvad I engang var!

Fru Inger

.

Og hvad borger dig for at jeg ikke er det? Eli-
ne! hvoraf veed du da saa vist, at du ikke gjør
din Moder Uret?

Eline

(med frembrydende Følelse)

O, hvis jeg gjorde det!

Fru Inger

.

Stille! Datteren har ingen Ret til at kræve Regn-
skab af sin Moder. Med et Ord kunde jeg sige
dig – dog, det vilde ikke være godt for dig at høre;
du maa vente hvad Tiden bringer med sig, – Kanhæn-
de at –

Eline

(idet hun vil gaa.)

Sov vel, min Moder!

Fru Inger

(nølende)

Nei vent, der er endnu Noget som – kom nærmere,

Faksimile

40.

Du maa høre mig! ˹ (sætter sig ved Bordet) til Høire) ˺

Eline

.

Jeg hører Eder!

Fru Inger

Saa taus du ogsaa er, saa veed jeg dog forvist, at
du mere end engang længes bort herfra; ˹–˺ det er dig
for eensomt og for øde paa Østeraad.

Eline

.

Hvor kan det undre Jer, min Moder!

Fru Inger

Det staaer til dig selv om det herefterdags skal
blive anderledes.

Eline

Hvordan?

Fru Inger

.

Hør mig! I denne Nat venter jeg en Gjæst til
Gaarden.

Eline

(studsende)

En Gjæst?

Fru Inger

En Gjæst som maa være fremmed og ukjendt. Ingen
tør vide hvorfra han kommer eller hvor han gaaer
hen.

Eline

(kaster sig ned for hende og griber hendes Hænder.)

Min Moder, min Moder! Forlad mig min Uret
imod dig, hvis du kan det!

Fru Inger

. ˹ (forundret.) ˺

Hvad mener du? Eline! jeg forstaaer dig ikke.

Eline

.

Saa har de da Alle taget feil; du er da endnu
trofast i Hjertet.

Fru Inger

.

Men saa reis dig og sig mig –

Eline

.

O, troer du da ikke jeg veed hvem Gjæsten er!

Fru Inger

(overrasket.)

Du veed det og alligevel –

Eline

.

Mener du da Østeraads Porte har været saa vel
stængte, at ikke vore Venners Jammer skulde lyde
ind til mig derudefra. Mener du ikke jeg veed at
mangen Ætling af de gamle Slægter vanker som
fredløs Mand uden Ly og Leie, medens de danske
Herrer raade i hans Fædres Gaard.

Fru Inger

Og saa{,} ˹ ? –˺ bliv ved!

Eline

Jeg veed vel at mangen høibaaren Ridder jages som
sulten Ulv i Skoven; han har ikke Arnested at
hvile ved; ikke Brød at bide! –

Fru Inger

˹ (koldt.) ˺

Det er nok; jeg forstaaer dig.

Eline

. ˹ { <...> }(vedblivende uden at
agte derpaa.) ˺

Og derfor aabner du Østeraads Porte ved Natte-
tid; derfor maa han være fremmed og ukjendt, han,
denne Gjæst, om hvem Ingen tør vide hvorfra han
kommer eller hvor han gaaer hen. Du trodser det
strænge Herrebud, som nægter dig at huse den For-
fulgte, og at staa ham bi med Ly og Pleie.

Fru Inger

Det er nok, siger jeg. (med Overvindelse) Eline!
du feiler, det er ingen fredløs Mand jeg venter.

Eline

(reiser sig)

Saa har jeg kun ilde forstaaet Jer, Inger Gylden-
løve.

Fru Inger

Hør mig mit Barn! men hør mig med Rolighed,

Faksimile

44.

hvis du ellers mægter at tæmme dit vilde Sind.

Eline

.

Jeg skal være tam til I har udtalt.

Fru Inger

.

Saa lyt til hvad jeg har at sige dig. – Jeg
har, saameget det stod i min Magt, søgt at hol-
de dig uvidende om al den Nød og Vaande, som
vort Land er stædet i, thi hvad kunde det vel
baade om jeg dryssede Sorg og Harm i din unge Sjæl;
det er ikke Graad og Kvindeklynk som skal rædde
det betrængte Folk, – der kræves Mod og Mands-
kraft!

Eline

Og hvo har sagt Eder at jeg ikke eier Mod og
Mandskraft naar det gjøres Behov.

Fru Inger

.

Stille Barn! jeg kunde tage dig paa Ordet.

Eline

.

Hvordan, min Moder?

Fru Inger

.

Jeg kunde kræve begge Dele af dig; jeg kunde
– dog lad mig først tale til Ende. Du maa da
vide at den Tid nærmer sig, som de Danske gjen-
nem mange Aar har virket for; den Tid da de
kunde give vor Frihed det sidste Stød. See derfor
gjælder det –

Eline

(livligt.)

At slaa løs, min Moder!

Fru Inger

Nei, det gjælder at vinde Tid. I Kjøbenhavn er
Kongens Raad forsamlet for at overlægge hvordan
de bedst kan gribe Sagen an. De Fleste er af
den Mening at Tvistighederne ikke kan bilægges,
saalænge ikke Norsk og Dansk er Et; thi dersom
vi beholde vore Rettigheder som frit Folk, naar et

Faksimile

46.

nyt Kongevalg engang skal foregaa, saa er det
rimeligt at Feiden bryder aabenbart ud. See, dette
vil de danske Herrer forhindre.

Eline

Og det skulde vi taale! Vi skulde roligt see til
– –

Fru Inger

Nei, vi skulde ikke taale det; men at bruge
Vaaben, at træde frem i aaben Dyst det vilde
kun lidet baade saalænge vi ikke Alle ere enige.
Nei, skal vi kunne udrette Noget saa maa det
skee i Løndom og Stilhed; vi maa, som jeg siger
dig, vinde Tid. I det søndre Norge er Adelen
for de Danske, men her nordpaa er det endnu tvivl-
somt og derfor har Kong Frederik skikket en af
sine Riddersmænd herop, for med egne Øine at
forvisse sig om hvordan vi ere sindede.

Eline

. ˹ (spændt.) ˺

Nu og saa –

Fru Inger

Denne Ridder kommer hid til Østeraad i Nat.

Eline

Herhid? Og i Nat?

Fru Inger

.

Et Kjøbmandsskib bragte ham igaar til Throndhjem.
Fornylig har han skikket mig det Budskab at han
vil gjæste mig; inden en Time kan han ventes.

Eline

Og I betænker ikke, min Moder! hvad I udsætter
Eders Rygte for ved ˹,˺ at tilstæde den danske Uds ˹e˺ æ n-
ding et saadant Møde? Er ikke Almuen allere-
de mistroisk nok mod Eder? Hvor kan I haabe
at den engang vil lade sig lede og raade af Eder,
naar det rygtes –

Fru Inger

Vær ubekymret! Alt dette har jeg fuldelig be-
tænkt, men det har ingen Nød. Hans Ærinde
her i Landet er en Hemmelighed; derfor er han
kommen som fremmed til Throndhjem, og som frem-
med og ukjendt vil han ogsaa gjæste Østeraad.

Eline

.

Og I kjender ikke hans Navn?

Fru Inger

Jeg kjender det og det klinger godt; Danmarks
Adel har ikke noget Bedre at nævne.

Eline

.

Men hvad har I saa isinde; jeg har endnu ikke
fattet Eders Mening.

Fru Inger

Du vil snart begribe. Da vi ikke kan sønder
træde Ormen, saa maa vi binde den!

Eline

Saa vogt Jer vel at ikke Snoren brister.

Fru Inger

Det kommer an paa dig hvor fast den skal strammes.

Eline

Paa mig?

Fru Inger

Længe har jeg mærket at Østeraad er dig et Fangebuur;
det huer ikke den unge Falk at sidde stur bag Jern-
stængerne!

Eline

Min Vinge er stækket! Gav I mig Friheden, den
vilde kun lidet baade mig.

Fru Inger

Din Vinge er ikke stækket længer end du selv vil det.

Eline

Vil? I Eder er min Villie, vedbliv at være hvad
I var, saa vil ogsaa jeg –

Fru Inger

Nok derom, hør mig videre! At drage fra Østeraad
vil ikke være dig meget imod.

Eline

Kanhænde, min Moder!

Fru Inger

Du har engang sagt mig at du levede din bedste Tid
i dine Eventyr og Krønniker; dette Liv kan vende til-
bage for dig!

Eline

Hvad mener I?

Fru Inger

Eline! hvis en mægtig Riddersmand kom og førte
dig til sin Borg hvor du fandt Tærner og Svende, Silke-
klæder og høie Sale.

Eline

En Ridder, siger I?

Fru Inger

.

En Ridder!

Eline

(idet hun fjerner sig noget fra hende)

Og ˹,˺ den danske Uds ˹e˺ æ nding kommer hid i Nat?

Fru Inger

I Nat!

Eline

Hvis saa er, da ræddes jeg for at tyde Eders Ord.

Fru Inger

.

Der er Intet at ræddes for, ifald du ikke vil mis-
tyde dem. Det er visselig ikke min Agt at tvinge
dig; efter eget Tykke skal du vælge og raade selv i
denne Sag.

Eline

(idet hun træder et Skridt nærmere og stirrer hende stivt
ind i Øinene.)

Inger Gyldenløve! har I hørt om
hiin Moder der kjørte over Fjeldet ved Nattetid med

Faksimile

52.

sine ˹Smaabørn˺ smaa Børn i Slæden. Ulveflokken fulgte
hende i Sporet, det gjældte Liv og Død, – og hun
kastede sine Smaa bagud efter sig, en for en, for
at vinde Tid og frelse sig selv.

Fru Inger

˹ (med { <...> }Varme.) ˺

Eventyr! En Moder rev Hjertet af sit Bryst før
hun slap Barnet af sine Arme.

Eline

˹ (bittert.) ˺

Hvis jeg ikke var min Moders Datter, saa skulde
jeg give Eder Ret, men I er hiin Moder˹,˺ og Eders
Døttre har I kastet ud for Ulvene, en for en. –
For fem Aar siden drog Merete, Eders ældste Datter
fra Østeraad, nu sidder hun i Bergen som Vincents
Lunges Hustru; men troer I hun er lykkelig som
den danske Ridders Frue? Vincents Lunge er
mægtig, fast som en Konge, hun har Tærner og
Svende, Silkeklæder og høie Sale, men Dagen har
ingen Sol for hende og Natten ingen Hvile; thi hun

Faksimile

53.

har aldrig været ham god. Han kom hid, han
beilede til hende fordi hun var Norges rigeste Ar-
ving og han dengang trængte til at faa fast Fod
i Landet; jeg veed det, jeg veed det tilfulde!
Merete var Eder ˹hørig˺ lydig , hun fulgte den fremmede
Herre; men hvad har det kostet hende? Flere
Taarer, end en Moder skulde ønske at svare til
paa Dommens Dag!

Fru Inger

Jeg kjender mit Regnskab og det skrækker mig ikke

Eline

Eders Regnskab er ikke hermed tilende. Hvor er
Lucia, Eders andet Barn?

Fru Inger

(peger mod Himlen.)

Spørg Gud som tog hende.

Eline

Eder, spørger jeg; thi det er Eder som skal svare

Faksimile

54.

for at hun maatte lade sit unge Liv. Glad
som en Fugl om Vaaren drog hun fra Østeraad for
at gjæste Merete i Bergen; et Aar efter stod hun
atter i sin Moders Stue, hendes Kind var hvid og
Døden havde ædt sig ind i hendes Bryst! Ja, I
undres min Moder, I meente nok at denne Hemmelig-
hed var begraven med hende, men hun har sagt mig
Alt. En høvisk Ridder havde vundet hendes Hjerte,
han vilde ægte hende; I vidste at det gjældte hen-
des Ære, men I blev ubøielig ˹–˺ og Eders Barn maatte
dø. I seer jeg veed det Alt.

Fru Inger

(afsides)

Alt. (høit) Saa har hun da ogsaa sagt dig hans
Navn?

Eline

.

Nei{!} ˹; – derom har jeg saalidet spurgt.˺

Fru Inger

(afsides)

Ah, saa veed du dog ikke Alt. (høit.) Eline!

Faksimile

55.

hvad du har sagt var mig længe vitterligt, men
der er Noget som du ikke har betænkt; den unge
Riddersmand var en Dansk.

Eline

Ogsaa det veed jeg.

Fru Inger

Og hans Kjærlighed var en Løgn; ved List og glatte
Ord havde han besnæret hende.

Eline

Jeg veed det, men hun havde ham kjær alligevel˹,˺
og havde I havt en Moders Hjerte˹,˺ saa var Eders
Barns Ære gaaet for Alt.

Fru Inger

.

Ikke for hendes Lykke. Troer du at jeg med
Meretes Lod for Øinene vilde offre mit andet Barn
til en Mand˹,˺ som ikke var hende god.

Eline

.

Med Eders glatte Tunge kan I daare Alverden, men

Faksimile

56.

ikke mig, Inger Gyldenløve! tro ikke at jeg
er saa ganske fremmed for hvad der gaaer for sig
rundt om i Landet, tilfulde skjønner jeg Eders Færd,
jeg veed I er ikke Dansken god i Eders Hjerte, I
hader ham maaskee, men I frygter ham tillige. Da
I gav Merete til Vincents Lunge˹,˺ saa havde de Dan-
ske Overmagten paa alle Kanter; tre Aar efter da
I forbød Lucia at ægte ham ˹,˺ til hvem hun havde
knyttet sit Liv, skjøndt han havde forlokket hende, –
da stod Sagerne anderledes; de Norske begyndte at
komme tillive igjen og det var ikke raadeligt at holde
sig tilvens med de fremmede Voldsmænd. Og hvad
har I vel gjort for at hævne hende˹,˺ der maatte dø
saa ung? Intet! Nuvel, jeg skal handle for
Eder, jeg skal hævne al den Forsmædelse˹,˺ der er over -
gaaet vort Folk og vor Æt!

Fru Inger

Hvad har du isinde?

Eline

.

Jeg gaaer min Vei, ligesom I gaaer Eders, hvad
jeg har isinde veed jeg ikke selv, men jeg føler
Kraft i mig ˹til˺ at vove Alt for den retfærdige Sag.

Fru Inger

Da vil du faa en haard Dyst at bestaa. Jeg har
engang lovet det Samme som du og mit Haar er graanet
under Byrden af mit Løvte.

Eline

Jeg forlader Eder; Eders Gjæst kan ventes og ved det
Møde er jeg tilovers. Maaskee det endnu er Tid for
Eder, – nu, Gud styrke og lede Eders Færd! Glem
ikke at Folkets Øie vogter paa Eder! Tænk paa
Merete˹,˺ som græder Dag og Nat over sit forspildte Liv!
Tænk paa Lucia som sover i den sorte Kiste! (Vil
gaa men nærmer sig atter) Og endnu Et. Glem ikke,
Inger Gyldenløve! at i denne Nat spiller I Brikke-
spil om Eders sidste Barn! (hun gaaer ind tilvenstre.)

Fru Inger

(efter en Pause.)

Mit sidste Barn? Hun taler sandere end hun selv
veed; men det gjælder ikke mit Barn alene. Hjælpe
mig Gud! i denne Nat spilles Brikkespil om Norges
Fremtid! Tys! rider der ikke Nogen gjennem Borge-
ledet. (lyttende) Nei, endnu ikke; det var kun Vin-
den! Hu! det blæser gravkoldt derudenfor ikvæld! Det
gaaer ligesom et Stormsuk gjennem Riddersalen, (Idet
hun knuger Hænderne imod sit Hjerte.) og gjennem mit
Bryst! (Pause.) Hvor sælsomt, hvor sælsomt! Skjæb-
nen har dannet mig til Kvinde og har dog læsset
en Mandsdaad paa mine Skuldre. Mit Folks Vel-
færd er lagt i mine Hænder; jeg er rig og stærk; i
min Magt staaer det at reise dem Alle som een
Mand for at vinde tilbage hvad Svig og Vold har

Faksimile

59.

røvet os. Det er fra mig de vente Tegnet og nu
maa det skee, nu eller aldrig! Tør jeg da nøle,
er det Ret at offre de Mange for den Enes Skyld?
Var det ikke bedre ifald jeg kunde – men nei, jeg
kan det ikke, jeg vil det ikke! (farer sammen
af Skræk.) Ha˹!˺ der er de igjen de blege Skygger,
som komme over mig naar jeg er alene med mig selv; –
det er mine døde Fædre, det er mine faldne Fræn-
der! Fy, hvor de stirre paa mig; hvor de er
tause og strænge! Jeg kjender dem. (skrigende.)
Steen Sture! Knud Alfsøn! Olaf Skaktavl! vig
bort, vig bort! hvad vil I mig?

Skaktavl

Hil Eder, Inger Gyldenløve!

Fru Inger

(vender sig med et Skrig.)

Ah! fri mig Christ i Himlen! (Hun falder om
i Stolen. Olaf Skaktavl stirrer paa hende ube-
vægelig lænet til sit Sværd.)

Skaktavl

For sidste Gang, Inger Gyldenløve! I er altsaa u -
rokkelig i Eders Forsæt?

Fru Inger

.

Jeg kan ikke andet; og mit Raad til Eder er: gjør
I ligesom jeg! Er det Himlens Villie at vort Folk
skal gaa under saa gaaer det under, hvad enten vi
støtte det eller ei.

Skaktavl

Og med den Tro mener I jeg skal lade mig nøie{;} ˹?˺
jeg skulde roligt sidde og see til nu da Tiden er kom-
men? Har I da glemt hvad jeg har at hævne? –
Mine Fædres Gaard har de plyndret og røvet; min Søn,

Faksimile

62.

mit eneste Barn, den sidste Ætling af min Slægt
har de slaaet ihjel for mig som en Hund; mig
jog de for tyve Aar siden fredløs ud i Skov og Fjeld!
Folk har sagt mig død for længe siden, men jeg
har den Tro at jeg ikke kan lægge mig i Jorden før
jeg har taget Hævn.

Fru Inger

Saa har I et langt Liv ivente. Hvad vil I da
gjøre?

Skaktavl

(opbrusende)

Gjøre? Hvad veed jeg det. Jeg har aldrig givet
mig af med at gruble og lægge Anslag op; det er det
I skal hjælpe mig med. I er kløgtig; jeg har kun
to Arme og mit Værge.

Fru Inger

Eders Værge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle Vær -
ger i Norge ere rustne!

Skaktavl

Det er fordi den nye Slægt kun strider med Tun-
gen. – Inger Gyldenløve! I har stærkt forandret
Eder; der var en Tid da der slog et Mandshjerte
i { <...> }Eders Bryst.

Fru Inger

Mind mig ikke om hvad der var.

Skaktavl

.

Og d{e}og er det derfor jeg er kommen til Jer; I skal
høre mig om saa –

Fru Inger

Nuvel, men gjør det kort; thi, – ja, jeg maa da
sige Jer det, der er utrygt for Eder her paa Gaar-
den.

Skaktavl

.

Paa Fru Ingers Gaard er det utry{k}gt for den Fred-
løse! Det har jeg længe vidst{,} ˹;˺ men I glemmer
nok, at fredløs Mand har Intet at forlise uden

Faksimile

64.

et Liv hvis Tab er Vinding.

Fru Inger

Saa tal! Jeg skal ikke formene Jer det.

Skaktavl

.

For tretti Vintre siden saa jeg Eder for første
Gang; det var paa A ˹k˺ g er˹s˺huus hos Knud Alfsøn og
hans Frue. Dengang var I endnu fast et Barn,
men I var kjæk som Ørnen paa Fjeldet, vild og
ustyrlig som Uveiret der gaaer Bersækergang om Ø-
steraad ikvæld: Mangen høvisk Ridder laa for
Eders Fod; ogsaa mig var I kjær, kjær som ingen
Kvinde har været det før eller siden; men I, I hav-
de dengang kun een Tanke, det var Tanken om Jert
Folk og Jert Fædreland!

Fru Inger

Jeg var dengang femten Somre gammel; husk at
tretti Vintres Snee har iisnet os Begge siden de
Dage. –

Skaktavl

I stammede fra Norges ædleste Ætter; I havde
Magt og Rigdom ivente, og I havde Ører for vort
Folks Klager. De Gamle og Erfarne blandt os meen-
te det stod skrevet histoppe hos Vorherre, at I
var den˹,˺ der skulde bryde vore Lænker og give os
vor Frihed tilbage; og I selv tænkte dengang det
Samme.

Fru Inger

Det var en syndig Tanke, Olaf Skaktavl! Det var
Hovmod og ikke Herrens Kald der talte gjennem mig.

Skaktavl

.

I kunde blevet den Udkaarne ifald I havde villet.
Mindes I hiin Nat˹,˺ da den danske Flaade laa for
A ˹k˺ g ershuus. Høvidsmændene bød mindeligt Forlig og
tryg ved Leidebrevet drog Knud Alfsøn ombord. Tre
Timer efter bare vi ham ind igjennem Porten –

Fru Inger

˹ (smærteligt greben.) ˺

Som Lig!

Skaktavl

Norges bedste Hjerte brast da de danske Stimænd
fældte ham. Endnu tykkes det mig at jeg seer det
lange Tog˹,˺ som skred ind i Riddersalen, sørgeklædt
og Par for Par. Der laa han paa Baaren med
Øxehugget over Panden˹,˺ saa hvid som en Vaarsky.
Og {i} ˹I˺ Nattens Stilhed samlede sig Norges gjæveste
Mænd om Liget; Fru Margrethe stod ved sin døde
Huusbonds Hoved og Alle, Alle svore vi, at vove
Velfærd og Liv i en Dyst for Hævn og Frihed. Da
rørte det sig i Krogen bag ved Loftsstøtten og ind
i Mændenes Kreds treen en ˹Ungmø˺ ung˹-˺Mø fast endnu
et Barn, men med Ild i Øiet og med Malm i Mæ-
let. Høit svoer hun – skal jeg gjentage Eders Ord?

Fru Inger

Jeg svoer at holde sammen med Jer i Liv og Død{!} ˹;˺

Faksimile

67.

at stride ligesom I for Hævn og Frihed!

Skaktavl

. ˹ (bittert.) ˺

I mindes Eders Ed og har dog glemt den{.} ˹!˺

Fru Inger

Og hvordan holdt de Andre hvad de havde lovet?
Jeg taler ikke om Eder, Olaf Skaktavl! men om Eders
Venner, al Norges Adel; der er ikke En af dem˹,˺ som
har Mod til at være Mand og dog bebreide de mig
at jeg er en Kvinde.

Skaktavl

.

Jeg veed hvad I vil sige; hvorfor de har underkastet
sig istedetfor at byde deres Voldsmænd Trods til det
Sidste? Vel sandt, der er usselt Malm i vor Tids
Slægter, men havde der været Samhold mellem dem˹,˺
hvem veed hvad der da vilde skeet; og I kunde ha-
ve holdt dem sammen, thi for Eder havde de Alle
bøiet sig.

Fru Inger

Jeg kunde vel svare Eder, men I vilde neppe for-
staa mig. Lad os derfor ikke videre tale om hvad
der ei staaer til at ændre. Kom heller frem med
hvad der nærmest fører Eder til Østeraad; t{ æ }rænger
I til Ly? Nuvel, jeg vil skjule Eder. Trænger
I til Pleie? Den skal I finde!

Skaktavl

.

I tyve Aar har jeg været hjemløs; paa Høifjeldet
er mit Haar blevet graat; jeg har deelt Hie med
Ulv og Bjørn; I seer, Fru Inger! jeg trænger Eder
ikke, men Folket har Jer behov.

Fru Inger

˹ ( ˹med et Skuldertræk˺ trækker paa Skulderen ) ˺

Det gamle Omkvæd.

Skaktavl

Ja, det klinger ilde i Eders Øren, det veed jeg nok,
men I faaer høre det alligevel. Kort og godt˹,˺ jeg
kommer fra Sverrig, der er Uro paafærde; i Dalarne

Faksimile

69.

skal det bryde løs.

Fru Inger

Jeg veed det.

Skaktavl

.

Peder Kantsler er med, men hemmeligt forstaaer
I.

Fru Inger

˹ (studsende) ˺

Nuvel?

Skaktavl

.

Det er ham som har skikket mig til Eder.

Fru Inger

. ˹ (spændt.) ˺

Peder Kantsler, siger I?

Skaktavl

.

Han selv, eller kanhænde I kjender ham ikke læn-
ger?

Fru Inger

(afsides)

Kun altfor vel. (høit.) Men sig frem, sig frem,

Faksimile

70.

hvad Budskab bringer I mig?

Skaktavl

Da Ufredsrygtet spurgtes oppe paa Jæmtelandsfjelde-
ne, hvor jeg holdt til, saa tog jeg strax afsted indover
til Sverrig. Jeg kunde nok tænke mig at Peder Kants-
ler havde sin Haand med i Legen, jeg søgte ham op
og bød ham mit Sværd og mine Arme; han har kjendt
mig i tidligere Dage˹,˺ som I veed; han vidste jeg var
at lide paa og saa skikkede han mig hid.

Fru Inger

(i utaalmodig Bevægelse)

Javist, javist, han skikkede Eder hid for at –

Skaktavl

(hemmelighedsfuldt.)

Fru Inger! der kommer en Fremmed til Østeraad
inat.

Fru Inger

(overrasket)

Hvorledes? Veed I at –?

Skaktavl

.

Ja, vel veed jeg. Jeg veed Alt; det er jo for at
træffe ham at Peder Kantsler har skikket mig afsted.

Fru Inger

Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl! umuligt!

Skaktavl

Som jeg siger Jer, hvis han ikke er kommen, saa
vil det ikke vare længe førend –

Fru Inger

Nei, ganske sikkert, men –

Skaktavl

Saa I var da beredt paa hans Komme?

Fru Inger

Javist, han har skikket mig Budskab derom; det
var derfor I slap ind saasnart I bankede paa.

Skaktavl

.

Tys! der rider Nogen henover Veien. (gaaer til Vinduet.)
Porten lukkes op!

Fru Inger

Det er en Ridder og hans Svend; de stige af i
Gaarden.

Skaktavl

.

Der er han altsaa. Hans Navn?

Fru Inger

I veed ikke hans Navn?

Skaktavl

Hvor skulde jeg vide det. Peder Kantsler bød mig
gaa og det har jeg gjort.

Fru Inger

Saa følg mig til Eders Gjæstekammer; I kan trænge
til at styrke Eder; den Fremmede skal I snart faa
i Tale

Skaktavl

.

Nu, hvis I saa lyster.

Niels Lykke

(til Finn)

Og vi kan da sikkert forlade os paa dig i Et og Alt?

Finn

.

Befalingsmanden i Throndhjem har stedse givet mig
Skudsmaal for at være paalidelig.

Niels Lykke

.

Vel, vel, det har han ogsaa sagt mig. Altsaa, først
og fremst˹, –˺ er nogen Fremmed kommen herhid til Østeraad
før os i Aften?

Finn

For en Time siden kom der En.

Niels Lykke

(afsides til Bjelke.)

Han er her. (høit til Finn) Vil du kunne gjenkjende

Faksimile

74.

ham? Har du seet ham?

Finn

Nei, det har nok Ingen uden Portvægteren, saavidt
jeg veed. Han blev strax stedet for Fru Inger
og hun –

Niels Lykke

.

Nu hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte
igjen?

Finn

.

Nei, men hun holder ham nok skjult inde i en af
sine egne Stuer, for –

Niels Lykke

.

Det er godt!

Jens Bjelke

(hviskende)

Altsaa først og fremst Vagt for Porten˹,˺ saa har
vi ham sikkert.

Niels Lykke

(smilende)

Mener du? (til Finn) Hør, sig mig, gives der her
paa Gaarden nogen anden Udgang end { <...> }gjennem Porten?
Jeg mener, kan Nogen slippe useet bort fra Østeraad,
naar Borgeporten holdes lukket?

Finn

.

Ja, det veed jeg ikke; der tales rigtignok om Løngan-
ge nedenunder i Kjælderne, men der er nok Ingen uden
Fru Inger selv som kjender dem.

Jens Bjelke

.

Saa, for Djævlen!

Nils Lykke

.

Det er godt, du kan gaa.

Finn

Vel. Skulde I senere vil ˹l˺ d e mig Noget saa behøver
I kun at lukke paa den anden Dør tilvenstre derinde
i Riddersalen; jeg skal da strax være ved Haanden.

Niels Lykke

.

Godt. (peger mod Døren. Finn gaaer ud tilhøire.)

Jens Bjelke

.

Hør, veed du hvad, Bro'er Niels, dette her bliver
nok et lumpent Felttog for os Beggeto.

Niels Lykke

. ˹ (smilende.) ˺

Hm! Ikke for mig, haaber jeg.

Jens Bjelke

.

Saa. For det Første er der liden Ære i at gjøre Jagt
paa slig en opløben Dreng˹,˺ som denne Niels Sture. Er
nu det en Viis at fare frem paa, saaledes som han har
baaret sig ad{;} ˹?˺ {f} ˹F˺ørst sætter han ondt Blod i Bønderne,
lover dem Bistand og hvad veed jeg Altsammen og naar
det saa kommer til Stykket˹,˺ render han sin Vei og kry-
ber i Skjul bag et Kvindeskjørt. Forresten angrer det
mig reentud sagt at jeg fulgte dine Raad og ikke gik

Faksimile

77.

frem efter mit eget Hoved.

Niels Lykke

(afsides).

Den Anger kommer vel silde, min Bro'er!

Jens Bjelke

.

For, seer du, at rode efter Grævlinger har nu aldrig været
min Fornøielse. Jeg havde ventet mig noget ganske
Andet; jeg trækker afsted ligefra Jæmteland med mine
Ryttere, ˹i Trondhjem faaer jeg˺ jeg faaer den danske Befalingsmands Brev for
at jeg kan søge efter Ufredsstifteren overalt hvor jeg
lyster, jeg veed fra sikker Haand at han staaer i
Forbund med Fru Inger; hvad var nu vel rimeligere
end at vi havde fundet Portene besatte med Vagt,
saa kunde vi have slaaet løs, stormet Gaarden –

Niels Lykke

.

Men i det Sted aabner man Portene nok saa høflig˹t˺
for os; pas paa, hvis jeg kjender Fru Inger ret˹,˺ saa
beværter hun os paa det Bedste.

Jens Bjelke

.

Det var nu ogsaa dit Indfald at lade mine Ryttere
blive tilbage en Fjerdingvei fra Gaarden; var vi
komne mere mandstærke saa –

Niels Lykke

.

Ja, saa havde hun alligevel modtaget os som kjærkomne
Gjæster. Men læg vel Mærke til at isaafald havde
Sagen gjort Opsigt; Bonden vilde holdt det for en Volds-
handling mod Fru Inger; hun var da atter stegen i
Almuens Gunst og˹,˺ seer du, det er ikke raadeligt.

Jens Bjelke

.

Kan saa være; men hvad gjør jeg nu? Grev Sture
er rigtignok paa Østeraad, men hvad kan det hjælpe?
Fru Inger har sagtens˹,˺ ligesom Ræven˹,˺ mange Smuthuller
og mere end een Udgang. Her kan vi gaa og snuse
om til evig Tid; gid Djævelen havde den hele Historie!

Niels Lykke

.

Nuvel, siden du ikke synes om den Vending Sagen har

Faksimile

79.

faaet, saa overlad Slagmarken til mig.

Jens Bjelke

.

Til dig? Hvad vil du gjøre?

Niels Lykke

.

Kløgt og List udretter maaskee her hvad Magt ikke
er istand til. Nu, ærligt talt, jeg har allerede havt
noget Sligt i Tankerne ligefra igaar da vi mødtes i
Throndhjem. See derfor var det jeg formaaede dig til –

Jens Bjelke

.

O, for Fanden! jeg burde jo nok vidst, at du nu som
altid havde en Ræv bag Øret{.} ˹!˺

Niels Lykke

.

Ja men seer du, her gjøres netop Ræven behov hvis
Vaabnene skal være lige paa begge Sider. ˹–˺ Du har
nu mere end engang viist hvad du duer til, jeg har
nu ogsaa Lyst til at prøve mig selv, og see her er
Leiligheden for Haanden. Kongen af Danmark, min
Herre, har betroet mig mere end et vanskeligt Hverv

Faksimile

80.

og jeg har klaret mig ganske godt fra det, men –

Jens Bjelke

Det skulde jeg mene. Gud og Hvermand veed jo at
du er den slueste Djævel i de tre Riger.

Niels Lykke

Aa, jeg takker. Men seer du, hidtil var det kun
Mænd jeg havde at maale mig med˹,˺ og det vil ikke
sige stort; her derimod gjælder det at besnære en Kvinde

Jens Bjelke

.

Ha, ha, ha! I det Haandværk har du for længesiden
gjort dit Mesterstykke, min Bro'er! Mener du da
ikke jeg kjender Visen:

˹"˺Hver en {s}Skjøn-Jomfru sukker saa mod,

Gud give Niels Lykke var mig Huld og god!˹"˺

Niels Lykke

.

Ja, det gjælder Kvinder i Tyveaarsalderen og ˹deromkring˺ derunder ,
men Fru Inger er henimod de femti og derhos snu
som ingen Anden. Lykkes det mig at beseire hende,

Faksimile

81.

saa er jeg sikker paa mig selv og jeg tør da paa-
tage mig hvilket Hverv det saa skal være. Nu,
ikke sandt, du overlader Fru Inger til mig? Kom
ihu, dengang du gjæstede Danerhoffet˹,˺ saa veg jeg
Pladsen for dig hos mere end een Ungmø.

Jens Bjelke

.

{Og}Aa veed du hvad, det Ædelmod skulde du ikke minde
mig om, thi for det Første voldte det mig bare Ærgelse˹,˺
og desuden saa havde du jo Hals og Haand over dem
Allesammen. – Men ligemeget, siden jeg nu engang
har baaret mig galt ˹ad˺ afsted , saa seer jeg gjerne at du
tager Sagen paa dig, dog det er et Ord, findes den
unge Grev Sture her paa Gaarden, saa skaffer du
ham frem død eller levende.

Niels Lykke

.

Lyslevende skal du have ham, jeg agter ikke at
slaa ham ihjel. Men nu maa du altsaa tilbage
til dine Folk; hold Landeveien besat, skulde jeg

Faksimile

82.

mærke noget Mistænkeligt saa skal du uopholdelig
faa Kundskab derom.

Jens Bjelke

.

Godt, godt; men hvordan slipper jeg ud?

Niels Lykke

.

Karlen derinde hjælper dig nok afsted, men i al Stil-
hed –

Jens Bjelke

.

Forstaaer sig. Naa, god Lykke!

Niels Lykke

.

Lykken har aldrig svigtet mig i Kamp med Kvinder;
skynd dig nu!

Jens Bjelke

(gaaer ud til Høire.)

Niels Lykke

.

Saa staaer jeg da ˹ ˹omsider˺ endeli<...> ˺ paa Østeraad, paa dette gamle

Faksimile

83.

Herresæde˹,˺ som et Barn for to Aar siden fortalte
mig saameget om. Lucia – ja, for to Aar siden
var hun endnu et Barn˹,˺ og nu, nu er hun død. (med
Skuldertræk.) Blomsterne visne tidligt her i Norden.
En Jomfru kom̅er til Skade, hun faaer et Knæk˹,˺ og
saa er det forbi, engang for alle. – Jeg gad vide
om det er af Harm og Blussel over at hun mister
hvad man kalder Æren, eller om det skulde være af
Sorg og Smerte˹,˺ fordi hun finder Svig hos den Mand
hun har hengivet sig til? Nu, i begge Tilfælder er
hun en Taabe˹,˺ og en Taabe meer eller mindre i Verden,
det – (smilende, efter en Pause) Hm, min unge Livs-
vaar har været rig nok; hvert Foraar har jeg seet
en Rosenknop springe i Frø, hver Høst har jeg seet
en Lilje visne! (Seer sig om i Værelset.) Jeg kjender
mig igjen som om jeg kunde være født her. Derinde
er Riddersalen˹,˺ og nedenunder, nedenunder er ˹–˺ Gravkjælde-
ren; der ligger nok Lucia ogsaa. – Dersom jeg havde

Faksimile

84.

nogen stærk Tro˹,˺ saa kunde jeg bilde mig ind˹,˺ at da
jeg satte Foden indenfor Østeraads Port{e}, saa vendte
hun sig i Kisten; da jeg treen over Borggaarden˹,˺ løfte-
de hun paa Laaget˹, –˺ og da jeg nys nævnte hendes Navn
var det ligesom om Noget manede hende herop fra Lig-
kjælderen; maaskee famler hun sig nu op ad Trappen,
Svededugen er hende iveien, men hun famler sig frem
alligevel. Maaskee staaer hun nu derinde i Riddersalen
og seer paa mig gjennem Dørsprækken. Kom nærmere,
Barn! jeg er ikke af de Forknytte; kom nærmere!
Jeg troer jeg har elsket dig engang{;} ˹!˺ {s} ˹S˺nak lidt med
mig{!} ˹; –˺ Fru Inger lader mig vente; du har hjulpet mig
at fordrive saamangen kjedelig Stund, jeg erindrer det
godt; det Bedste ved Kjærligheden er Erindringerne og
jeg har mange Erindringer. (Han fører Haanden til
Panden og gaaer et Par Gange frem og tilbage.) See saa! –
Rigtig, der er det store Vindu med Silkeforhænget, der
er det Inger Gyldenløve pleier at staa og stirre ud

Faksimile

85.

over Landeveien˹,˺ som om hun venter paa En˹,˺der al-
drig kommer; Lucia har fortalt mig det. – Derinde
(pegende mod Døren tilvenstre) der er Søster Elines
Stue – Søster Eline? Ja, rigtig saa hedder hun.
Hun er jo saa mærkværdig, denne Søster Eline, – saa
kløgtig og saa djærv! Skade˹,˺ at hun har seet saa
forbandet lidt til Verden; hun har nok aldrig været
udenfor Østeraads Enemærker. Hun skal forresten være
fager – trind som et overmodent Æble rimeligviis!
Naa, naa, I skal faa beholde Søster Eline uskadt
naar jeg reiser; Markblomster falde ikke i min Smag,
Stængelen er for bøielig, de ligesom takke for Æren
naar man bryder dem. (Betragter en Blomsterkost som
han bærer paa Brystet.) Disse Stakler plukkede jeg dog
idag, da jeg for første Gang satte Foden indenfor Øster-
aads Grændser. Det var de Sidste˹,˺ der havde holdt sig
mod Efterhøsten; ˹–˺ Østeraa˹t˺s fagre Vaarblomst gik under
i en Uveirsnat for to Somre siden. – ˹ (Pause) ˺ ˹–˺ Hvorledes vil

Faksimile

86.

Fru Inger modtage mig? Vil hun brænde Gaarden af
over Hovedet paa os Allesammen inat? Vil hun lade
en Falddør i Gulvet aabne for at opsluge mig? Eller
kanhænde hun nøies med at stikke mig en Kniv i Nak-
ken naar jeg sidder ved Aftensbordet? Sandelig˹,˺ hun skul-
de hav ˹e˺ t min Agtelse˹,˺ dersom hun faldt paa noget Sligt.
(lyttende) Naa, der faa vi nok snart at see –

Fru Inger

Jeg byder Eder min Hilsen, Her. Ridder!

Niels Lykke

.

Ah, Østeraads Frue –

Fru Inger

Og min Tak fordi I forud har ladet mig vide Eders
Komme.

Niels Lykke

Ikke mere end min Skyldighed; jeg havde Grunde til

Faksimile

87.

at formode at mit Komme vilde overraske Eder.

Fru Inger

Isandhed, Herr Ridder! deri har I ikke taget ˹feil˺ {F} feil ;
jeg havde visselig mindst af Alle ventet at see Niels
Lykke som Gjæst paa Østeraad.

Niels Lykke

.

Og endnu mindre havde I ventet at han skulde komme
som Ven?

Fru Inger

Som Ven? I føier Spot til al den Smerte og Skjændsel˹,˺
I har dynget over Inger Gyldenløves Huus? Efter at
have lagt mit Barn i Graven vover I endnu –

Niels Lykke

.

Tillad Fru Inger, i det Punkt komme vi neppe til
Enighed, thi I tager ikke med i Beregningen hvad jeg
ved samme Leilighed tabte. Mine Hensigter vare ærlige,
jeg var træt af mit ubundne Liv,˹–˺ jeg har levet mig
tilbunds i Livet, skal jeg sige Eder; jeg var dengang

Faksimile

88.

tredive Aar gammel, jeg trængte til at faa en
Hustru, ung, fager og from; læg saa dertil den Lyk-
ke at blive Fru Inger Gyldenløves Svigersøn –

Fru Inger

.

Tag Eder vel iagt, Herr Ridder! Hvad der er skeet
har jeg dulgt for Verdens Øine, men tro ikke at det
er glemt om det end er gjemt; der turde vel komme
en Leilighed –

Niels Lykke

.

I truer mig, Fru Inger? Jeg har rakt Eder min
Haand til Forsoning, I vægrer Eder ved at modtage
den; der er da altsaa fra nu af Krig mellem os?

Fru Inger

˹ (stolt.) ˺

Jeg vidste ikke at det ford ˹u˺ o m havde været anderledes.

Niels Lykke

.

Fra Eders Side kanhænde. Jeg har aldrig været Eders
Avindsmand, skjøndt jeg vel˹,, ˺ som Kongen af Danmarks
Undersaat˹,˺ havde skjællig Grund dertil.

Fru Inger

˹ (bittert.) ˺

Jeg forstaaer Eder; jeg har ikke været bøielig
nok{?} ˹;˺ det er ikke gaaet saa ˹g˺l{e} ˹a˺t˹,˺ som man ventede˹,˺
med at drage mig ind i Eders Parti? Mig synes
dog I Intet har at klage paa; min Datter Meretes
Husbond er Eders Landsmand, videre kan jeg ikke
gaa, min Stilling er vanskelig, Niels Lykke.

Niels Lykke

.

Det fatter jeg tilfulde; Eders Folk har et gammelt
Krav paa Eder, et Krav som man siger at I kun
halvveis har gjort fyldest.

Fru Inger

Tillad, Herr Ridder! For min Færd staaer jeg Ingen
til Regnskab uden Gud og mig selv; hvis det derfor
behager Eder˹,˺ saa lader I mig vide hvad der fører Eder
hid.

Niels Lykke

.

Strax, Fru Inger. Hensigten med min Sendelse hertil

Faksimile

90.

Landet kan vel ikke være Eder ubekjendt?

Fru Inger

Jeg kjender det Hværv man almindeligviis tillægger Eder.
Det er vor Konge af Vigtighed at vide hvorledes han
staaer sig med den norske Adel.

Niels Lykke

.

Ganske vist.

Fru Inger

Det er altsaa derfor I gjæster Østeraad?

Niels Lykke

.

For endeel derfor; dog kommer jeg ingenlunde for at
kræve nogen mundtlig Forsikkring af Eder.

Fru Inger

Nuvel?

Niels Lykke

.

Hør mig, Fru Inger! I sagde selv fornylig at Eders
Stilling er vanskelig; I staaer mellem to Partier som
begge kun halvveis vove at forlade sig paa Eder.

Faksimile

91.

Eders ˹egen Fordeel˺ Interesser maa nødvendigviis knytte Jer til
os; til de Misfornøiede er I derimod bunden ved
Landsmandsskabet, og ˹–˺ hvem veed, maaskee ogsaa ved et
eller andet hemmeligt Baand.

Fru Inger

(afsides)

Hemmeligt Baand? Christ! skulde han vide –!

Niels Lykke

(afsides)

Hun er urolig. Rigtig, der stikker Noget under. (høit)
I indseer vist selv at denne Stilling i Længden ikke
er til at udholde. Sæt nu det stod i min Magt at
udfri Eder af disse Forholde som –

Fru Inger

I Eders Magt, siger I?

Niels Lykke

.

Først og fremst, Fru Inger! maa jeg bede Eder ikke
at lægge nogen Vægt paa de letsindige Ord jeg fornylig
lod falde. Tro ikke jeg noget Øieblik har tabt af
Tankerne den Gjæld jeg staaer i til Eder. Sæt at det

Faksimile

92.

længe havde været min Agt˹,˺ saavidt muligt˹,˺ at
gjøre godt igjen hvad jeg har forbrudt; sæt at det
var derfor jeg havde skaffet mig denne Sendelse herop.

Fru Inger

Forklar Eder nøiere, Herr Ridder! Jeg forstaaer Eder
ikke.

Niels Lykke

.

Jeg tager maaskee ikke feil naar jeg formoder at
I ligesaa godt som jeg kjender de Uroligheder˹,˺ der true
med at bryde løs i Sverrig. I veed˹,˺ eller I ahner
ialfald at disse Uroligheder have et større Maal
end det man almindeligviis tillægger dem˹,˺ og I vil derfor
begribe at vor Konge ikke roligt kan see Begivenhe-
derne gaa deres egen Gang, ei sandt?

Fru Inger

Bliv ved!

Niels Lykke

(forskende, efter en Pause)

Der gives et tænkeligt Tilfælde˹,˺ som kunde sætte

Faksimile

93.

Gustav Vasas Throne i Fare.

Fru Inger

(afsides)

Hvor vil han hen?

Niels Lykke

.

Det Tilfælde nemlig˹,˺ at der i Sverrig skulde findes
en Mand˹,˺ som paa Grund af sin Byrd havde Krav
paa at kaares til Folkets Styrer.

Fru Inger

(undvigende.)

Sverrigs Adel er lemlæstet ligesaa blodigt som vor,
Herr Ridder! Hvor skulde I vel ville søge –

Niels Lykke

(smilende)

Søge? Manden er allerede funden.

Fru Inger

(afsides.)

Ha, skulde han vide –? Nei, nei, umuligt!

Niels Lykke

.

Og han staaer Jer for nær, min Frue, til at Eders
Tanke ikke skulde falde paa ham. (Betragter hende

Faksimile

94.

stivt) Den afdøde Grev Sture har efterladt sig
en Søn –

Fru Inger

(forfærdet.)

Hellige Frelser! saa veed I da –?

Nils Lykke

(studsende)

Fat Eder, min Frue, og lad mig tale tilende. Denne
unge Mand har hidtil levet stille hos sin Moder,
Steen Stures Enke.

Fru Inger

(afsides)

Den {a} ˹A˺nden er det han mener! Vee mig, nær havde
jeg røbet –

Niels Lykke

.

Nu derimod er han traadt aabenlyst frem; i Dalarne
har han viist sig som Bøndernes Leder; deres Antal
voxer med hver Dag˹,˺ og˹,˺ som I maaskee veed˹,˺ finder
de Venner blandt Almuen paa denne Side af Grændse-
fjeldene.

Fru Inger

˹ (der imidlertid har fattet sig.) ˺

Herr Ridder! I nævner alle disse Begivenheder
med fuld Forvisning om at jeg kjender dem; hvad
Grund har jeg givet Eder til at formode Sligt?
Jeg veed Intet og ønsker ikke at vide Noget; det er
min Agt at leve roligt indenfor mine egne Enemærker,
jeg rækker ikke Ufredsstifterne min Bistand, men regn
heller ikke paa mig˹,˺ dersom det er Eders Agt at under-
kue dem.

Niels Lykke

. ˹ (dæmpet.) ˺

Vil I ogsaa forholde Eder uvirksom ifald det var
min Agt at staa dem bi?

Fru Inger

˹ (spændt.) ˺

Hvorledes skal jeg forstaa Jer?

Niels Lykke

.

I har altsaa ikke fattet˹,˺ hvad jeg den hele Tid har
sigtet til? Nuvel, ærligt og ligefrem vil jeg da
sige Eder Alt. Vid da at Kongen og hans Raad til-

Faksimile

96.

fulde har indseet hvorledes der i Længden intet
sikkert Fodfæste findes for os i Norge saalænge
Folket troer sig forurettet og undertrykt. Vi have
fuldelig begrebet at en ærlig Forbundsfælle er bedre
end en tvungen Undersaat, og vi ønske derfor intet
heller˹,˺ end at kunne løsne de Baand˹,˺ der igrunden bin-
de os ligesaameget som eder; men I vil vist ogsaa
indsee at Normændenes Sindelag mod os gjør et saadant
Skridt altfor betænkeligt˹,˺ saalænge vi ikke have en
paalidelig Støtte i Ryggen.

Fru Inger

.

Nuvel?

Niels Lykke

.

Denne Støtte er nærmest at søge i Sverrig; men vel
at mærke, ei saalænge Gustav Vasa sidder ved Roret,
thi hans Regnskab med Danmark er endnu ikke opgjort
og vil vel heller aldrig blive det. En ny Drot deri-
mod˹,˺ som havde Folket paa sin Side˹,˺ og som skyldte

Faksimile

97.

Danmarks Bistand sin Krone – Nu, I begynder
at forstaa mig? Da kunde vi med Tryghed sige
til vore norske Brødre, tager Eders gamle arvede
Rettigheder tilbage, vælger eder en Styrer efter eget
Tykke, vær vore Venner i Nøden ligesom vi ville
være eders! Læg ellers vel Mærke til, Fru Inger,
at dette Høimod igrunden ikke er saa stort˹,˺ som det
synes, thi I vil selv indsee at vi˹,˺ langtfra at svækkes,
snarere ville styrkes derved. Og da jeg nu har talt
aabenhjertig med Eder˹,˺ saa lad ogsaa I enhver Mistro
fare, altsaa ˹–˺ (bestemt) den Riddersmand fra Sverrig˹,˺
som kom hid en Timestid før jeg –

Fru Inger

.

I veed det da allerede?

Niels Lykke

.

Tilfulde! ˹Det er ham jeg søger.˺

Fru Inger

(afsides)

Forunderligt! det er altsaa dog som Olaf Skaktavl

Faksimile

98.

sagde. (høit) I vente mig her, Herr Ridder!
Jeg gaaer for at føre ham til Eder. (gaaer ud
gjennem Riddersalen.)

Nils Lykke

.

Ret saa, Niels Lykke, ret saa{,} ˹!˺ – nu er Dysten
vunden! Sandelig det kostede mig mindre end jeg hav-
de tænkt, og nu gaaer hun uden videre hen for at
føre Grev Sture sammen med mig! Tilvisse, jeg
maa have talt indtrænge{,} ˹ nde, ˺ som ud af hendes eget Hjerte;
thi da jeg første Gang nævnte Steen Stures Søn saa
jeg tydeligt hvorledes hun blev greben af Angst og var
nærved at segne om. Er Fru Inger troskyldig gaaet
i Fælden˹,˺ saa vil vel ikke Niels Sture gjøre Vanskelig-
heder; han skal jo kun være en Dreng endnu, ham
vil det ikke falde ˹svært˺ vanskeligt at blende. Med mit
Løfte om Bistand drager han afsted, uheldigviis snap-

Faksimile

99.

pes han op paa Veien og det hele Forehavende er
kvalt. Er nu Alting forsaavidt gaaet godt˹,˺ saa
kan det heller ikke skade at gaa et Skridt videre
og virke lidt for os selv; man kunde gjerne lade
et eller andet Ord falde om at den unge Grev Sture
har været her, at en dansk Udsending har havt en
hemmelig Sammenkomst med Fru Inger, at at som Følge
heraf Junker Niels blev snappet op af sine Forfølgere
tæt udenfor Østeraads Porte. Inger Gyldenløves Anseelse
hos Almuen være saa stor den vil, mod et saadant
Stød skal den have svært for at staa sig. – Men,
alle Djævle! om jeg havde forregnet mig! Om Fru
Inger skulde have ahnet Uraad – kanhænde han allerede
i dette Øieblik er smuttet os af Hænderne! – Ah nei,
det har ingen Nød, der komme de nok!

Fru Inger

.
(til Niels Lykke.)

Her bringer jeg den I venter.

Niels Lykke

(afsides)

For Helvede! Hvad skal det sige?

Fru Inger

.

Jeg har sagt denne Riddersmand Eders Navn og hvad
I har meddeelt mig.

Niels Lykke

.

Saa? Nu ja – (afsides) Holder hun mig for Nar,
eller er det en Misforstaaelse? Jeg tør ikke lade mig
mærke med Noget.

Fru Inger

Og jeg vil ikke dølge for Eder at han ei fæster den
stærkeste Lid til Eders Bistand.

Niels Lykke

.

Ikke det?

Fru Inger

.

Det kan I heller ikke undres paa; thi da I vel
veed hvem han er˹.˺ –

Niels Lykke

.

Hvem han er? Javist veed jeg – (afsides) Djævlen
maa vide det og ikke jeg.

{O}Skaktavl

. ˹ (til Niels Lykke.) ˺

Men eftersom det er Peder Kantsler der har stævnet
os Begge hid til dette Møde saa –

Niels Lykke

(afsides)

Peder Kantsler? Hvad kan han mene?

Skaktavl

.

Ja, kort og godt, – saa gider jeg ikke bryde mit Ho-
ved med at gruble.

Niels Lykke

.

Nei, det er Ret. Lad os for Alting ikke det.

Skaktavl

.

Jeg gaaer heller lige løs paa Sagen. Sig mig derfor hvad

Faksimile

102.

Ærinde I har at bringe mig?

Niels Lykke

.

Javist, nu er jeg just lige ved det.

Skaktavl

.

P˹e˺der Kantsler nævnte Noget om Papirer som –

Niels Lykke

.

Papirerne? Naa ja –

Skaktavl

.

I har dem altsaa hos Jer?

Niels Lykke

.

Naturligviis! (afsides, ladende som om han søger dem)
Hvad Djævlen ˹skal jeg˺ griber jeg til? Det bedste var maaskee
at røbe Misforstaaelsen; dog nei, her tør være Opdagel-
ser at gjøre. (høit) Ah, jeg seer Fru Inger lader
Aftensmaaltidet anrette; ved Bordet kunde vi tale om
vore Anliggender.

Skaktavl

.

Godt, som I vil.

Niels Lykke

(afsides)

Saa vinder jeg Tid og kan komme efter hvordan Sagerne
staaer. (høit) Og imidlertid kunde vi faa at vide hvad
Andeel Fru Inger agter at tage i vort Forehavende.

Fru Inger

.

Jeg? Ingen!

Niels Lykke og Skaktavl

.

Ingen?

Fru Inger

.

Kan det undre Eder, mine ædle Herrer, at jeg ikke
vover mig ind i en Leg, hvori Alt sættes paa Spil,
saameget mere da Ingen af mine Forbundsfæller vove at
forlade sig trygt paa mig

Niels Lykke

.

Denne Bebreidelse rammer ikke mig; jeg troer Eder
blindt˹,˺ derom beder jeg Eder være forsikkret.

Skaktavl

Hvem skulde turde bygge paa Eder, naar det ikke
var Eders Landsmænd.

Fru Inger

.

Sandelig, denne Tiltro glæder mig. (gaaer hen til
et Skab i Baggrunden og fylder to Bægere med Viin.)

Niels Lykke

(afsides)

Fordømt, om hun skulde trække sig tilbage. Indlader
hun sig med Ufredsstifterne er hun i vor Magt.

Fru Inger

(rækker hver af dem et Bæger.)

Og siden saa er, saa byder jeg Eder i et Bæger
velkommen til Østeraad. Drikker, mine ædle Riddere!
drikker tilbunds{.} ˹!˺ (Betragter dem vexelviis efter at de
have drukket og siger alvorligt) Men nu maa I vide,
det ene Bæger indeholdt en Velkomsthilsen for min
Forbundsfælle, det Andet Døden for min Uven.

Niels Lykke

.
(kaster Bægeret.)

Ha, jeg er forgiftet!

Skaktavl

(paa samme Tid idet han griber efter sit Sværd.)

Død og Helvede! har I myrdet mig!

Fru Inger

(leende til Skaktavl, idet hun peger paa Niels Lykke.)

Dette er Danmarks Lid til Inger Gyldenløve. (til Niels
Lykke pegende paa Skaktavl.) og mine Landsmænds Tro
til mig ligerviis! (til Begge) Og dog skulde jeg give
mig Eder ivold? Saa sagte, mine ædle Herrer, saa sag-
te! Inger Gyldenløve har endnu sin fulde Samling.

Eline

Vaabenlarm og Støi – hvad er paafærde?

Fru Inger

(til Niels Lykke.)

Min Datter Eline!

Niels Lykke

(afsides)

Eline? Saaledes havde jeg ikke tænkt mig hende.

Eline

(bemærker Niels Lykke og bliver overrasket staaende,
idet hun betragter ham.)

Fru Inger

(til Eline)

Mit Barn! denne Ridder er –

Eline

(seer fremdeles ufravendt paa ham.)

Behøves ikke – jeg seer hvad han hedder; det er
Niels Lykke!

Niels Lykke

(sagte til Fru Inger)

Hvorledes, hun kjender mig? Skulde Lucia –? Skulde

Faksimile

107.

hun vide –?

Fru Inger

.

Stille! hun veed Intet!

Eline

(afsides)

Jeg vidste det, saaledes maatte Niels Lykke see ud.

Niels Lykke

(til Eline)

Nuvel, I har gjættet rigtig, og da jeg saaledes paa
en Maade er Eder bekjendt, saa vil I ikke nægte mig
den Blomsterkost I bærer ved Eders Bryst; saalænge
den er frisk og duftende˹,˺ eier jeg i den et Billede af
Eder selv.

Eline

. ˹ (stolt men stedse
vedblivende at { be }stirre
paa ham.) ˺

Forlad mig, Herr Ridder! den er plukket i min egen
Urtegaard og der voxer ingen Blomst for Eder.

Niels Lykke

.
(idet han byder hende sin egen Bouket.)

Ah, men saa vil I dog ikke forsmaa denne ringe Gave,

Faksimile

108.

de første Blomster jeg fandt da jeg satte Foden paa
Østeraads Grund. Læg vel Mærke til, min ædle Jomfru,
skulde jeg byde Eder en Skjænk der var Eder fuldkom-
men værdig˹,˺ saa maatte det være en Fyrstekrone.

Eline

(der mekanisk har taget Blomsterne.)

Og var det end Danmarks Kongekrone I rakte mig, –
før jeg deelte den med Eder, før krystede jeg den søn-
der mellem mine Hænder og slængte Stumperne for Eders
Fod! (Hun kaster Blomsterne for hans Fødder og gaaer
ind i Riddersalen.)

Skaktavl

(for sig selv.)

Kjæk som Inger Gyldenløve ved Knud Alfsøns Baare.

Fru Inger

(sagte; efter vexelviis at have betragtet Eline og Niels
Lykke.)

Ulven kan tæmmes, det gjælder at smede Læn-
ken færdig.

Niels Lykke

.
(idet han tager Blomsterne op og stirrer henrykt efter
Eline.)

Guds hellige Blod! Hvor hun er stolt og
fager!

Eline

(kommer langsomt og drømmende fra Venstre;
hendes stumme Spil udtrykker hvorledes hun i Tan-
kerne gjennemlever Optrinet fra forrige Akt; til-
sidst gjør hun en voldsom Bevægelse, ligesom da hun
kastede Bouketten og siger derpaa med dæmpet Stemme:)

Og saa samlede han Stumperne af Danmarks
Kongekrone – Blomsterne var det; og – (efter

Faksimile

111.

en Pause) «Guds hellige Blod, hvor hun er
stolt og fager!» Havde han hvidsket disse Ord
i den lønligste Krog tusinde Mile fra Øster-
aad, jeg havde hørt dem alligevel! Hvor jeg
hader ham, hvor jeg altid har hadet ham, den-
ne Niels Lykke! Fra jeg var et tiaars Barn
har jeg hørt ham nævne{;} ˹. «˺ {i} ˹I˺ngen anden Mand er
som han˹»˺, har de sagt mig; ˹«˺han agter Kvinden
kun som et Legetøi, han slænger hende bort,
naar hun ikke huer ham længer˹»˺. Og det er til
ham min Moder vilde byde mig frem; det er til
ham hun tænkte at sige: Gjør min Datter til
din Hustru og jeg giver dig Gods og Guld til
Vederlag. Hvor jeg hader ham! {d} ˹D˺e sige˹r˺, at
Niels Lykke er anderledes end andre Mænd; det
er ikke sandt, der er intet Sælsomt ved ham,
der er Mange, Mange som han! Naar Bjørn
fortalte mig Eventyr, da saa alle hans Helte ud

Faksimile

112.

som Niels Lykke, naar jeg sad eensom her i
Riddersalen og drømte Krønniker˹,˺ og mine Riddere
kom og gik, da vare de Allesammen som Niels
Lykke! Hvor det er forunderligt og hvor det er
godt at hade; det fattede jeg først tilfulde da
jeg i Kvæld stod lige over for ham; nei, ikke
for tusinde Aars Liv vilde jeg sæ{g} ˹l˺ge det Øieblik-
ke jeg har levet, siden jeg saa ham. – ˹«˺ Guds
hellige Blod, hvor hun ˹»˺ – (gaaer langsomt mod
Baggrunden, aabner Vinduet og seer ud.)

Niels Lykke

(for sig selv.)

«Sov vel paa Østeraad, Herr Ridder˹»˺! sagde Inger
Gyldenløve, da hun reiste sig fra Bordet og lod
mig alene. Sov vel – ja, det er snartnok sagt

Faksimile

113.

men derudenfor – Himmel og Hav i Oprør,
nedenunder i Gravkjælderen det unge Blod paa
Baaren, to Rigers Fremtid i min Haand˹,˺ og
paa mit Bryst en vissen Blomsterkost, som en
Kvinde har slængt for mine Fødder; sandelig
jeg frygter stærkt for at Søvnen vil melde sig
noget seent. (Bemærker Eline, der forlader
Vinduet og vil gaa ind til Venstre.) Der er hun;
det stolte Øie lader tankefuldt; ah, hvis jeg
turde vove – (høit) Jomfru Eline!

Eline

(standsende ved Døren)

Hvad vil I? Hvi forfølger I mig?

Niels Lykke

.

I feiler, jeg forfølger Eder ikke; jeg er selv
forfulgt.

Eline

Er I?

Niels Lykke

.

Af mangehaande Tanker; derfor gaaer det
med Søvnen som med Eder, den flyer mig!

Eline

.

Gaa til Vinduet, saa vil I finde ˹Vederlag˺ Erstatning ;
et Hav i Storm –

Niels Lykke

(smilende)

Et Hav i Storm? Det kan jeg ogsaa finde
hos Eder.

Eline

.

Hos mig?

Niels Lykke

.

Vort første Møde har forvisset mig derom.

Eline

.

Og I besværer Eder derover?

Niels Lykke

.

Nei ingenlunde; men jeg ønskede dog at see
Eder mildere stemt.

Eline

˹ (stolt).˺

Troer I det vil lykkes Eder?

Niels Lykke

.

Jeg er vis derpaa; thi jeg bringer Eder et
kjærkomment Budskab.

Eline

.

Og hvilket?

Niels Lykke

.

Mit Farvel!

Eline

(nærmer sig)

Eders Farvel? I forlader Østeraad?

Niels Lykke

.

Endnu i Nat.

Eline

(synes et Øieblik tvivlraadig med sig selv og si-
ger derpaa koldt.)

Saa tag min Hilsen, Herr Ridder! (Bøier sig

Faksimile

116.

og vil gaa.)

Niels Lykke

.

Eline Gyldenløve! Jeg har ingen Ret til
at holde Eder tilbage, men det er uædelt der-
som I nægter at høre hvad jeg har at sige Eder.

Eline

.

Jeg hører Eder, Herr Ridder!

Niels Lykke

.

Jeg veed, I hader mig.

Eline

Eders Klarsyn er usvækket, som jeg mærker.

Niels Lykke

.

Men jeg veed ogsaa at jeg tilfulde har fortjent
dette Had. Usømmelige og krænkende vare de
Ord hvormed jeg tydede paa Eder i min Skrivelse
til Fru Inger.

Eline

.

Nok muligt, jeg har ikke læst de{t} ˹m˺.

Niels Lykke

.

Men Indholdet er Eder idetmindste ikke ubekjendt;
jeg veed Eders Moder har ikke ladet Eder blive i
Uvidenhed derom; I veed jeg priste den Mand hel-
dig der kaaredes til Fru Ingers Svigersøn; I veed
hvad Haab jeg nærede –

Eline

Herr Ridder! Hvis det er derom I agter at tale,
saa –

Niels Lykke

.

Jeg agter at tale derom, alene for at undskylde
min Færd{,} ˹.˺ ikke af andre Grunde, det sværger jeg
Eder. Hvis mit Rygte, som jeg har Grund til
at formode, er naaet til Eder, forinden jeg selv
fremstillede mig paa Østeraad, saa maa I ogsaa
kjende mit Liv tilstrækkeligt til ikke at forundre
Eder derover, at jeg i deslige Sager gaaer noget dri-
stigt tilværks. Jeg har kjendt mange Kvinder, E-

Faksimile

118.

line. Gyldenløve! men ingen af dem har givet
mig Anledning til at klage over Ubarmhjertighed.
Under slige Omstændigheder, seer I, bliver man
noget magelig; man kommer ud af Vanen med at
betjene sig af Omveie –

Eline

.

Jeg kjender ikke de danske Kvinder, men I havde
ingen Grund til at holde os for at være af samme
Malm som hine.

Niels Lykke

(smilende)

Forlad mig, Jomfru Eline! jeg havde Grund
dertil.

Eline

Har I da forhen været i Norge?

Niels Lykke

(med let Forvirring.)

I Norge? Nei vist ikke, men desuagtet –

Eline

.

Nu ligegodt. I feiler forøvrigt, naar I mener,
at det er Eders Brev der har vakt mit Hjertes
Had og Bitterhed mod Eder; jeg havde ældre
Grunde.

Niels Lykke

(urolig.)

Ældre Grunde? Hvad mener I?

Eline

.

Det er som I sagde, ˹–˺Eders Rygte er gaaet
forud for Eder selv til Østeraad som over det he-
le Land; og hvor Eders Navn nævntes, der nævntes
det altid sammen med en Kvinde som I havde be-
snæret og forladt. Jeg foragtede hine svagsindede
Skabninger der lod sig daare af Eders glatte Ord;
men jeg er stolt, Niels Lykke! og det krænkede mig
inderst i Sjælen at vide mit Kjøn saa bitterligen
forhaanet af en Mand hvis Priis lød i Alles Mun-

Faksimile

120.

de; allerede dengang avledes mit Had til Eder, ide-
ligen stod I for mine Tanker og jeg følte en bræn-
dende Higen efter at stilles Ansigt til Ansigt med
Eder˹,˺ for at I skulde vide at der gives Kvinder hos
hvem Eders smidige Tale er spildt, dersom I agter at
˹bruge˺ anvende den.

Niels Lykke

.

I dømmer mig uretfærdigt, dersom I dømmer efter
hvad Rygtet har sagt Eder; muligt, at der er Sand-
hed i Alt hvad I har hørt, men Grundene dertil
kjender I ikke. Som syttenaarig Junker begyndte jeg
min lystige Færd; jeg har levet femten Aar siden
den Tid, mangen Blomst har jeg plukket men end-
nu flere har de fagre Kvinder frivilligt skjænket
mig; I er den Første der foragteligt slængte de{n} ˹m˺
for mine Fødder. Tro ikke at jeg beklager mig,
nei tvertimod jeg ærer Eder derfor saaledes som jeg
endnu aldrig har æret nogen Kvinde, men hvad jeg

Faksimile

121.

klager over er at Skjæbnen ikke tidligere har ført
mig Eder imøde. (med stigende Varme) Eline Gylden-
løve! Eders Moder har fortalt mig om Eder; ˹–˺ medens
Livet gik sin urolige Gang fjernt herfra, da van-
drede I paa det eensomme Østeraad, stille med
Eders Digten og Eders Drømme; see, derfor vil I
forstaa hvad jeg har at sige Eder, Vid da, at
ogsaa jeg levede saaledes medens jeg endnu var Dreng;
det er fra den Tid jeg eier mine fagreste Minder;
jeg tænkte mig, at naar jeg traadte ud i den sto-
re vide Verden, da vilde jeg der møde en ædel og
herlig Kvinde, hvis Kjærlighed skulde gjøre mig
stærkt og vise mig Veien til et berømmeligt Maal.
(med Overgang i Stemmen) Jeg bedrog mig, Eline
Gyldenløve! Ungdomshaabet er en skammelig Be-
drager, ligesaa falsk som Rygtet har skildret Eder
Niels Lykke selv. Endnu forinden jeg var bleven
Mand havde jeg grundigen lært at foragte Eders let-

Faksimile

122.

færdige Kjøn og at skatte dem Alle tilhobe som
Skabninger˹,˺ der kun fortjente at besnæres og forla-
des, og det har jeg ogsaa ærligt gjort. (heftigere.)
Er det da min Skyld? Hvorfor vare ikke de An-
dre ligesom I? Jeg veed Eders Fædrelands Skjæbne
hviler Eder tungt paa Sinde, I kjender den Andeel
jeg har i Forholdene; – {d} ˹D˺er siges Niels Lykke er
falsk som Havskummet; nok muligt, men er han
det, da har Kvinden lært ham at være det. Hav-
de jeg tidligere fundet hvad jeg søgte, havde jeg
tidligere truffet en Kvinde, stolt, ædel og høisindet
som I, da var min Bane blevet en heel anden , da
havde jeg fulgt min Ungdoms Kald til at stride
med bedre Vaaben; kanhænde at jeg da i dette
Øieblik havde staaet ved Eders Side som et ædelt
Folks Talsmand; thi en Kvinde er det Mægtigste
i Verden˹,˺ og først ved hende bliver Manden tilfulde
hvad han er istand til at blive.

Eline

(for sig selv.)

Skulde det være som {m} ˹h˺an siger? Nei, nei, der
er Løgn i hans Øie og Falskhed paa hans Læbe˹ {;}.˺ og
dog klinger ingen Sang mig saa lifligt som hans
Ord.

Niels Lykke

.
(efter forskende at have betragtet hende)

Hvor ofte har I vel ikke siddet her paa Østeraad
<...> ˹eensom˺ med Eders vexlende Tanker; da er det
blevet Eder trangt om Brystet, Loft og Vægge
har ligesom skrumpet ˹sig˺ Eder sammen og knuget Eders
Sind; da har I længtes udad, da har det lystet
Eder at flyve langt herfra, uden at I selv vidste
hvorhen. Hvorofte har I ikke vandret eensom ved
Fjorden, I har eiet en Verden i Eders Drømme,
˹ gaaer [HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt i venstre marg.] ˺
en Verden˹,˺ saa fager og rig˹,˺ som kun Tanken mægter
at skabe den; men den har ikke været Eder nok, –

Faksimile

124.

en prægtig Snekke med Riddere og Damer, med
Sang og Strengeleg er {G} ˹g˺l ˹e˺ æ den ˹gleden˺ Eder forbi langt der-
ude, et dunkelt Rygte om store Begivenheder er
naaet til Eder, – da har I følt en Higen i Eders
Bryst, en ubetvingelig Længsel efter at vide hvad
der var hiinsides Søen og de fjerne Bjerge. Men I
har ikke forstaaet hvad der fattedes Eder; I har
stundom meent det var Eders Fædrelands Lod˹,˺ der
fyldte Eder med alle de urolige Tanker; I bedrog
Eder selv, en syttenaarig Jomfru har Andet at grub-
le over. Eline Gyldenløve! har I aldrig tænkt
Eder hemmelige Kræfter i Naturen, er det aldrig
faldet Eder ind at der gives en stærk og uforklar-
lig Magt˹,˺ som knytter Menneskenes Skjæbner til
hinanden? Naar I drømte om det brogede Liv der-
ude i den vide Verden, naar I drømte om Ridder-
spil og lystige Fester, saa I da aldrig i Eders
Drømme en Ridder, der stod med Smiil paa Læben

Faksimile

125.

og med Bitterhed i Hjertet midt i den lystige
Færd, en Ridder, der engang havde drømt fagert
som I˹,˺ om en Kvinde, ædel og herlig˹,˺ og som han
forgjæves søgte blandt alle dem der omgav ham.

Eline

.

Hvo er I, der saaledes mægter at klæde mine løn-
ligste Tanker i Ord, der formaar at lære mig
hvad jeg har baaret inderst i mit Bryst uden selv
at vide det ˹(˺forinden nu da jeg hører det af Eder?˹)˺
Hvoraf veed I –

Niels Lykke

.

Hvad jeg har sagt Eder har jeg læst i Eders Øine.

Eline

.

Aldrig har nogen Mand talt til mig som I. Jeg
har kun dunkelt forstaaet Eder, og dog – Alt, Alt
synes mig forandret siden – Nu begriber jeg først
hvorfor de sagde, at Niels Lykke er anderledes end
de Andre.

Niels Lykke

.

Der er en Ting i Verden som kunde forstyrre et
Menneskes Tanker, naar vi gruble derover og det
er Tanken om hvad der kunde skeet hvis Alt havde
føiet sig saa eller saa. Havde jeg mødt Eder paa
min Vei medens mit Livstræ endnu var grønt og fro-
digt, saa havde I maaskee i denne Stund siddet
som – Men tilgiv mig, min ædle Jomfru, disse
faa Minutters Samtale har bragt mig til at glemme
vor gjensidige Stilling, de{r}t var som om en lønlig
Stemme fra først af havde sagt mig, at med Eder
kunde jeg tale aabent uden Smiger og uden Forstillel-
se.

Eline

Det kan I.

Niels Lykke

.

Nuvel og denne Aabenhjertighed har ˹maaskee˺ allerede saa
halvt om halvt forsonet os med hinanden; ja, jeg

Faksimile

127.

er endnu dristigere i mit Haab, kanhænde den
Tid endnu kan komme, da I vil mindes den frem-
mede Ridder uden Had og uden Bitterhed i Sjælen.
Nu, nu, misforstaa mig ikke, jeg mener ikke nu
strax, men engang, senere hen i Tiden; og for at
gjøre Eder dette mindre svært˹,˺ og da jeg engang er
begyndt at tale aabenhjertigt og ligefrem med Eder,
saa lad mig sige Jer –

Eline

.

Herr Ridder!

Niels Lykke

(smilende)

Ah, jeg mærker at mit Brev endnu sætter Eder
i Skræk; men vær I fuldkommen rolig; jeg kunde
give Tusinder til dersom det var uskrevent, thi –
ja, da jeg veed det just ikke vil gjøre Eder synder-
lig ondt at høre, saa kan jeg jo ligesaagodt sige det
ligeud; jeg elsker Eder ikke og vil aldrig komme

Faksimile

128.

til at elske Eder. Vær I derfor, som sagt, fuld-
kommen tryg, jeg skal ingensinde gjøre Forsøg paa
at – men hvad fattes Eder?

Eline

Mig? Intet! Intet! – – Sig mig kun Eet, hvad
vil I med disse Blomster?

Niels Lykke

.

Disse? Er det ikke Stridshandsken som Eders for-
tørnede Kjøn gjennem Eder har tilkastet Niels Lykke?
Naar jeg atter sidder mellem de fagre Fruer i Dan-
nerkongens Gaard, naar Strengelegen tier og der er
Stilhed i Salen; da vil jeg tage mine Blomster
frem og fortælle et Eventyr om den unge Kvinde
der sidder eensom i den mørke Bjelkehal fjernt
i Norden. (Afbrydende, idet han ærbødigt bøier
sig.) Men jeg frygter at jeg altfor længe opholder
Husets ædle Datter. Vi sees ikke mere, thi endnu
før Daggry er jeg afsted; jeg byder Eder altsaa mit

Faksimile

129.

Farvel.

Eline

Og jeg skjænker Eder mit, Herr Ridder!

Niels Lykke

.

I er atter saa tankefuld, Eline Gyldenløve; er
det atter Eders Fædrelands Skjæbne, der nager Eder?

Eline

(hovedrystende, idet hun adspredt stirrer hen for sig.)

Mit Fædreland? Jeg tænker ikke paa mit Fædre-
land.

Niels Lykke

.

Saa er det Tiden med al dens Kamp og Nød der
ængster Eder?

Eline

Tiden? Den glemmer jeg nu. – I gaaer til
Danmark, var det ikke saa I sagde?

Niels Lykke

.

Jeg gaaer til Danmark.

Eline

.

Kan jeg see mod Danmark herfra Salen?

Niels Lykke

.
(pegende paa Vinduet tilvenstre)

Ja, fra dette Vindu. Hist mod Syd ligger Dan-
mark.

Eline

.

Og er det langt herfra, – mere end hundrede
Mile?

Niels Lykke

.

Meget mere. Havet ligger mellem Danmark og
Eder.

Eline

(halvt for sig selv.)

˹Havet?˺ Tanken har Maagevinger; Havet standser den
ikke. (gaaer ud til Venstre.)

Niels Lykke

.

Hvis jeg vilde offre to Dage derpaa, eller blot
een, saa var hun i min Vold, ligesaagodt som
alle de Andre. Der er ellers et skjeldent Stof
i denne unge Kvinde; hun er stolt, skulde jeg
virkelig beslutte mig til – nei, heller ydmyge
hende; Kvindens bedste Seiersfryd er at beseires,
det under jeg hende ikke. (efter en Pause.) San-
delig, troer jeg ikke, at hun har sat mit Blod
i Hede, hun har slaaet fastere Rødder i mit
Sind end jeg herefterdags havde tænkt mig mu-
ligt; men ligemeget jeg rykker hende op med
Roden{,} ˹;˺ det er den høie Tid at jeg tænker
paa at klare mig ud af al den Vilderede jeg her
har rodet mig ind i. (Sætter sig i en Stol
til Høi{ <...> } ˹r˺e.) Jeg formaaer neppe at overskue Sa-

Faksimile

132.

gernes sande Stilling; lad see – baade Skak-
tavl og Inger Gyldenløve synes blinde for den
Mistro de udsættes for, naar det rygtes at jeg
er med i Forbundet. Eller skulde Fru Inger
virkelig have fattet min Hensigt, skulde hun
have forstaaet at mine Løfter kun vare bereg-
nede paa at lokke Niels Sture frem af sit Smut-
hul? (springer op.) Fordømt! hvad skal jeg i-
saafald gribe til? Er jeg virkelig selv bleven
narret? Det er høist rimelig, at Grev Sture
slet ikke findes paa Østeraad, kanhænde at
Rygtet om hans Flugt kun har været en Krigs-
list og at han i dette Øieblik sidder velbehol-
den blandt sine Venner, medens jeg – (gaaer
hæftig op og ned af Gulvet.) At jeg ogsaa skulde
være saa sikker i min Sag; havde jeg Grev
Sture her, saa var han inden en Time i For-
varing, dermed var det hele Forehavende kvalt

Faksimile

133

og jeg var følgelig løst fra mine Løfter; men
nu derimod – Seent eller tidligt vil Fru In-
ger gjennemskue mine Hensigter, hun vil natur-
ligviis ikke lægge Dølgsmaal paa min Færd,
og saa staaer jeg der til Spot for hele Landet;
istedetfor at lokke Fru Inger i Fælden, har
jeg gavnet hendes Sag paa det Bedste, hendes
Gunst hos Almuen vil stige, og – ha! jeg
kunde fristes til at give mig den første den
bedste Djævel i Vold, der skaffede mig Kløerne
i Grev Sture. Hvad nu! (Vinduet i Bag-
grunden stødes op; Niels Steenssøn viser sig
udenfor.)

Niels Steenssøn

(idet han springer ned paa Gulvet)

Naa, endelig er jeg her da.

Niels Lykke

(afsides)

Hvad skal dette sige?

Niels Steenssøn

Guds Fred, Herre!

Niels Lykke

.

Tak, Herre! Det er ellers en særegen Indgang
I der har valgt Eder.

Niels Steenssøn

Ja, hvad Djævlen skulde jeg gjøre; Porten var
jo lukket; her paa Gaarden maa nok Folk have
en Søvn som Bjørnen ved Juletider.

Niels Lykke

.

Takker Gud! En god Samvittighed er den bedste
Hovedpude, veed I vel.

Niels Steenssøn

Ja, det maa saa være; for Alt hvad jeg
hamrede og dundrede, saa –

Niels Lykke

Saa slap I dog ikke ind.

Niels Steenssøn

Truffet paa et Haar! Jeg sagde altsaa til mig
selv, da du nu maa ind paa Østeraad, om du
saa skal gaa igjennem Ild og Vand, saa kan
du jo sagtens ogsaa springe igjennem Vinduet.

Niels Lykke

(afsides)

Ah, for Djævlen! der falder mig Noget ind; skul-
de det være – (høit.) Saa det er Eder da saa
magtpaaliggende at komme til Østeraad i Nat?

Niels Steenssøn

Om det er? Ja, det skulde jeg mene; jeg la-
der nødig vente paa mig, skal jeg sige Eder.

Niels Lykke

(afsides)

Jeg giver mit Liv paa at det er Niels Sture.
(høit.) Saa Fru Inger venter Eder altsaa?

Niels Steenssøn

Fru Inger? Ja, det skal jeg ikke saa bestemt
kunne svare paa, men her turde være en An-
den – (afsides) Det skulde undre mig om det ikke
er ham.

Niels Lykke

(afsides)

Ganske rigtig, her har vi Manden!

Niels Steenssøn

Sig mig, hører I til Huset?

Niels Lykke

Jeg? Ja, forsaavidt som jeg fra iaftes er Fru
Ingers Gjæst.

Niels Steenssøn

(afsides)

Aha, det træffer Altsammen ind; men Peder
Kanstler har sagt at jeg maa være fiin, jeg vil
lade ham begynde.

Niels Lykke

(afsides)

Her gjælder det at famle sig frem; dersom han
ligesom Skaktavl kun er halvveis underrettet,
saa kunde jeg lokke Adskilligt ud af ham.
(høit) Jeg haaber at I snart vil kunne stedes
for Husets Frue; thi saavidt jeg veed er hun
endnu ikke gaaen til Sengs. Men nu kan I
jo imidlertid sætte Jer ned og hvile Eder ud
saalænge. See her er endnu en Flaske Viin tilovers,
lidt at spise finder I vel ogsaa. Nu, tag for E-
der, I kan trænge til at styrke Jer.

Niels Steenssøn

I har Ret, Herre! det vilde ikke være saa
ilde. (Sætter sig ved Bordet og spiser og drikker
under det Følgende) Det er jo et Herremandsliv
I fører her; naar man som jeg har sovet paa
den vaade Jord og levet af Brød og Vand i fire,

Faksimile

138.

fem Dage –

Niels Lykke

(betragter ham smilende)

Ja, det falder tungt nok, naar man er vant
til at sidde til Høibords i grevelige Sale.

Niels Steenssøn

(afsides)

Grevelige Sale? Hvad vil han sige med det?

Niels Lykke

.

Men nu kan I jo hvile Eder ud her paa Øster-
aad saalænge som I lyster.

Niels Steenssøn

(livligt.)

Saa, kan jeg virkelig det? Jeg skal da ikke
saasnart afsted igjen.

Niels Lykke

Ja, jeg veed ikke, det maa I vel selv bedst
kunde svare paa.

Niels Steenssøn

(afsides)

Au, for Fanden! der bar jeg mig ikke fiint ad.
(høit.) Ja, seer I, den Ting er endnu ikke saa ganske
afgjort; jeg for min Part skulde ikke have Noget
imod at slaa mig ned her for det Første, men –

Niels Lykke

Men I er ikke i Et og Alt Eders egen Herre, der
gives andre Pligter, andre Hensyn –

Niels Steenssøn

Ja, det er netop Knuden. Stod det til mig saa
hvilte jeg mig ialfald ˹ud˺ Vinteren over her paa Østeraad,
for, naar man som jeg, har levet sin meste Tid
paa Feltfod, saa – (skjænker og Drikker) Eders Skaal,
Herre!

Niels Lykke

(afsides)

Paa Feltfod! Den Pralhans! Han er voxet op i

Faksimile

140.

sin Moders Kakkelovnskrog, det veed jeg bedre.

Niels Steenssøn

Desuden har jeg længe higet efter at see Fru In-
ger, som der gaaer saa stort et Ry af; det er en
herlig Kvinde, ikke sandt? Det eneste jeg ikke
kan finde mig i er, at hun saa forbandet nødig vil
slaa løs.

Niels Lykke

.

Slaa løs?

Niels Steenssøn

Nu ja, I forstaaer mig nok; jeg mener at hun saa
nødig vil tage en Haand i med for at jage de Frem-
mede ud af Landet.

Niels Lykke

Ja, det har I Ret i; men nu faaer I gjøre hvad I
kan, saa gaaer det nok.

Niels Steenssøn

Jeg? Ja, Gud bedre mig saasandt, det skulde stort

Faksimile

141.

hjælpe om jeg –

Niels Lykke

Da er det dog sælsomt at I gjæster hende, naar
I ikke har bedre Haab.

Niels Steenssøn

(afsides)

Det er en underlig Snak. (høit.) Hør, kjender I
Fru Inger?

Niels Lykke

Naturligviis, siden jeg er hendes Gjæst, saa –

Niels Steenssøn

Ja, derfor er det jo slet ikke sagt at I kjender hende;
jeg er ogsaa hendes Gjæst og har dog aldrig seet saameget
som hendes Skygge engang.

Niels Lykke

.

Men I veed dog at fortælle –

Niels Steenssøn

Hvad Hvermand snakker om, ja det er rimeligt. Des-

Faksimile

142.

{ <...> }uden saa har jeg tidtnok hørt af Peder Kantsler –

Niels Lykke

.

I vilde sagt noget Mere.

Niels Steenssøn

(spisende)

Jeg? Aa nei, det kan være det Samme.

Niels Lykke

(leer.)

Niels Steenssøn

Hvoraf leer I, Herre?

Niels Lykke

.

Af Ingenting, Herre!

Niels Steenssøn

(drikker)

Det er en herlig Viin I har her paa Gaarden.

Niels Lykke

.

Hør, skulde det nu ikke være paa Tiden at kaste

Faksimile

143.

Masken?

Niels Steenssøn

Masken? Ja det faaer I gjøre som I selv synes.
(afsides) Nu kommer han.

Niels Lykke

.

Saa lad kun al Forstillelse fare; I er kjendt,
Grev Sture!

Niels Steenssøn

(afsides)

Ha, ha, ha! Nu troer han ogsaa at jeg er Greve.
(høit, idet han reiser sig fra Bordet) I feiler, Herre!
jeg er ikke Grev Sture.

Niels Lykke

.

Virkelig ikke? Hvem er I da?

Niels Steenssøn

Mit Navn er Niels Steenssøn!

Niels Lykke

(smilende)

Men I er ikke Steen Stures Søn? Navnet slaaer

Faksimile

144.

ialfald til.

Niels Steenssøn

Ganske sandt, men Gud maa vide med hvilken
Ret jeg bærer det. Min Fader har jeg aldrig kjendt,
min Moder var en fattig Bondekone, som blev
plyndret og slaaet ihjel i en af de forrige Feider.
Peder Kantsler var just dengang ved Haanden; han tog
sig af mig, fostrede mig op og lærte mig Vaaben-
haandværket. Som I veed har han i mange Aar været
forfulgt af Kong Gustav og jeg har troligen ledsaget
ham hvor han færdedes.

Niels Lykke

(afsides)

Han er snedigere end jeg havde tænkt mig. (høit.)
Nu godt, I er altsaa ikke Niels Sture, men I
kommer dog fra Sverrig, Peder Kantsler har skik-
ket Eder hid for at finde en Fremmed, som –

Niels Steenssøn

(smilende)

Som alt er funden.

Niels Lykke

(noget usikker)

Og som I ikke kjender

Niels Steenssøn

Ligesaalidt som I kjender mig; thi jeg sværger Eder
ved Gud Fader selv, jeg er ikke Grev Sture.

Niels Lykke

.

Alvorligt, Herre?

Niels Steenssøn

Saasandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte
det hvis saa var.

Niels Lykke

.

Men hvor er da Grev Sture?

Niels Steenssøn

(hviskende)

Ja, det er just Hemmeligheden.

Niels Lykke

(hviskende)

Som er Eder bekjendt, ikke saa?

Niels Steenssøn

(nikker)

Og som jeg har at meddele Eder.

Niels Lykke

.

Mig? Nu da, hvor er han?

Niels Steenssøn

(peger opad.)

Niels Lykke

.

Deroppe! Fru Inger holder ham skjult paa Loftet?

Niels Steenssøn

Nei vist ikke, I misforstaaer mig. (Seer sig forsig-
tig om) Niels Sture er himlet!

Niels Lykke

.

Død? Hvor?

Niels Steenssøn

Paa sin Moders Slot, for tre Uger siden.

Niels Lykke

.

Ah, I bedrager mig; for fem, sex Dage siden
drog han over Grændsen ind i Norge.

Niels Steenssøn

Aa, det har været mig.

Niels Lykke

.

Men kort Tid iforveien havde Greven viist sig i
Dalarne. Almuen som allerede var urolig gjorde
formeligt Oprør og kaarede ham til Drot.

Niels Steenssøn

Ha, ha, ha! Det var jo ogsaa mig!

Niels Lykke

.

Eder?

Niels Steenssøn

Nu skal I høre, hvorledes det Hele er gaaet til.
En Dag kaldte Peder Kantsler mig for sig og sagde

Faksimile

148.

mig at store Begivenheder vare i Gjære; han bød
mig saa skyndsomt jeg kunde at drage til Østeraad,
hvor jeg vilde møde en Fremmed –

Niels Lykke

.

Rigtig, det er mig!

Niels Steenssøn

Af ham vilde jeg faa at vide hvad jeg senere havde
at gjøre; jeg skulde derhos melde ham at Greven plud-
selig var død, men at det endnu ikke var vitterligt
for nogen Anden end for Grevinden, hans Moder, samt
for Peder Kantsler og nogle gamle Huusfolk paa Sture
Slot.

Niels Lykke

.

Jeg forstaaer; Greven var Hovedet for Bondepartiet;
hvis hans Død rygtedes, saa vilde de gaa fra hinan-
den og der blev Intet af det Hele.

Niels Steenssøn

Kan nok hænde, jeg forstaaer mig ikke paa de Ting

Niels Lykke

.

Men hvorledes kunde det falde Eder ind at give
Jer ud for Greven?

Niels Steenssøn

Hvorledes det kunde falde mig ind{;} ˹?˺ {j} ˹J˺a hvad veed
jeg det; der er falden mig saamangen Galskab ind
i mine Dage. Det var forresten ikke mit Paafund,
thi hvorsomhelst jeg kom hen i Dalarne der stimlede
Folket sammen og hilste mig som Grev Sture; det
hjalp ikke alt hvad jeg sagde dem imod, Greven hav-
de været der for to Aar siden, sagde de, og det mind-
ste Barn kjendte mig igjen. Naa, lad gaa, tænkte
jeg, du bliver aldrig Greve meer i dette Liv, du kan
jo sagtens engang forsøge hvordan det er.

Niels Lykke

.

Nu, og hvad tog I Jer saa videre for?

Niels Steenssøn

Jeg? Jeg spiiste og drak og levede godt; det var kun

Faksimile

150.

Skade at jeg maatte saasnart afsted igjen; men da
jeg tog bort – ha, ha, ha – saa lovede jeg dem, at
jeg snart skulde komme tilbage med tre, fire tusind
Mand eller Gud veed hvormange og saa skulde det br
rigtig bryde løs.

Niels Lykke

.

Og det faldt Eder ikke ind at I handlede ubesindigt?

Niels Steenssøn

Jo, det faldt mig ind bagefter, men da var det rigtig-
nok for seent.

Niels Lykke

.

Det gjør mig on˹d˺t for Eder, min unge Ven, men I
vil snart komme til at spore Følgerne af Eders Daar-
skab. I er forfulgt, Kongens Mænd har sat efter
Eder.

Niels Steenssøn

(leende)

Efter mig? Ha, ha, ha! Nei, det er prægtigt! Og

Faksimile

151.

naar de saa komme og mene ˹at˺ de have faaet Kløerne
i Grev Sture, ha, ha, ha!

Niels Lykke

(alvorligt.)

Saa er det ude med Eders Liv.

Niels Steenssøn

Mit – jeg er jo ikke Grev Sture.

Niels Lykke

.

Men I har kaldt Folket til Vaaben, I har gjort
oprørske Løfter og vækket Ufred i Landet.

Niels Steenssøn

Ei, det var jo kun for Spøg.

Niels Lykke

.

Kong Gustav vil see Sagen paa en anden Maade.

Niels Steenssøn

Ja sandelig, der er Noget i hvad I der siger, det
var jeg aldrig falden paa hvis ikke I, – naa ja, det
kan vi jo tænke paa siden; I vil jo nok tage Jer af

Faksimile

152.

mig, og desuden, Svensken er jo ikke i Hælene paa
mig endnu.

Niels Lykke

.

Men hvad har I saa videre at sige mig?

Niels Steenssøn

Jeg? Ingenting! Naar jeg nu bare faaer leveret
Eder Pakken.

Niels Lykke

. ˹ (ubetænksomt) ˺

Pakken?

Niels Steenssøn

Javist, I veed jo –

Niels Lykke

. ˹ (fatter sig.) ˺

Ah ja rigtig, Papirene fra Peder Kantsler.

Niels Steenssøn

Naturligviis! See her ere de. (rækker ham en Pakke,
som han har taget frem fra Brystet.)

Niels Lykke

(afsides)

Breve og Pergamenter til: Olaf Skaktavl! (høit.)

Faksimile

153.

De ere aabne, saa kjender I vel Indholdet.

Niels Steenssøn

Nei, jeg læser ikke gjerne Skrivt, jeg har mine
Grunde.

Niels Lykke

.

Og hvilke?

Niels Steenssøn

Aa, for det Første den, at jeg aldrig har lært det.

Niels Lykke

.

Nu, ja den Grund er gyldig nok. (gjennemsøger Pa-
pirerne.) Aha, Oplysninger, mere end tilstrækkelige for
at komme efter hvad der er i Gjære. Denne lille
Pakke med Silkesnoren om – (undersøger Udskriften.)
Ogsaa til Olaf Skaktavl. Skulde jeg –? Jeg veed
jo rigtignok allerede hvad jeg behøver at vide, men
alligevel˹, –˺ har jeg nu den hele Kvæld igjennem ageret
Eiermanden til alt dette her, saa tør jeg vel ogsaa –
(aabne˹r˺ Pakken. <...> og vedbliver idet han gjen{m} ˹ne˺mløber Ind-

Faksimile

154.

holdet.) Fra Peder Kantzler, ja, det kunde jeg
næsten tænke. Han er haardt i Betryk, skriver
han, thi – ja, ganske rigtig, her staaer det; den
unge Junker Sture er gaaen til sine Fædre just idet-
samme Urolighederne skulde bryde løs. «Men endnu
kan der raades Bod paa Alting». Hvad nu! (stud-
ser og læser videre for sig selv.) «I maa da vide,
Olaf Skaktavl, at den der bringer Eder dette Brev,
er en Søn af – » Himmel og Jord! læser jeg ogsaa
ret; ja, ved Christi Blod, det staaer der! (Med
et Blik til Niels Steenssøn) Han skulde være – ha,
hvis det var saaledes. (læser videre) «Jeg har fostret
ham fra han var aarsgammel, men til denne Dag
har jeg stadigen nægtet at give ham tilbage, fordi
jeg tænkte mig, at jeg i ham skulde have et sikkert
Gidsel for Fru Ingers Troskab mod os og mod vore
Venner; men dertil har han kun lidet baadet os. –
I vil maaskee forundre Eder over at jeg ikke betroede

Faksimile

155.

Eder denne Hemmelighed dengang I var hos mig her
i Sverrig, men isaafald vil jeg ærligt tilstaa Eder at
jeg frygtede for I skulde beholde ham i samme Øie-
med som jeg. Nu derimod da I er stedet til Møde
med Fru Inger og venteligen har forvisset Eder om
hvor uvillig hun er til at tage sig af vore Anlig-
gender, saa vil I skjønne at det er klogest, at
saasnart skee kan, at give hende tilbage hvad hen-
des er; vel turde det da hænde sig at Taknemmelig-
heden – dette er nu vort sidste Haab.» – Ha, ha,
hvilket Brev! det er Guld værd.

Niels Steenssøn

(afsides)

Jeg har nok bragt ham vigtige Budskaber kan
jeg skjønne; ja, ja, Peder Kantsler har mange Jern
i Ilden, siges der.

Niels Lykke

. (afsides)

Hvad skal jeg beslutte mig til? Jeg har tusinde

Faksimile

156.

Anslag, men de lege Blindebuk i mit Hoved, det
Ene snubler over det Andet. (grublende) Ifald jeg –
o nei, hvad vilde det lede til! Men dersom – dersom
jeg – ha, ja det var et Indfald! Lykkes det, saa
reddes jeg ud af al min Forlegenhed, og Fru Inger
er mig vis. Sandelig, jeg vil vove det (høit). Et
Ord min unge Ven!

Niels Steenssøn

(nærmer sig.)

Nu, det lader paa Jer, som om Spillet gaaer godt.

Niels Lykke

.

Ja det skulde jeg mene. Jeg har bare Herrekort paa
Haanden, Damer og Knægter og –

Niels Steenssøn

Men jeg som har bragt Jer alle disse gode Tidender,
har jeg nu ikke mere at bestille?

Niels Lykke

I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til Spil-

Faksimile

157.

let. I er Konge og Trumf ovenikjøbet.

Niels Steenssøn

Er jeg? Aa ja, nu forstaaer jeg Jer; I tænker
paa Ophøielsen, som I lovede mig.

Niels Lykke

.

Ophøielsen? hvilken?

Niels Steenssøn

Jo, dersom Kong Gustavs Folk fik Fingre I mig,
spaaede I, saa – (gjør Tegn som En der hænges.)

Niels Lykke

.

Sandt nok, men lad ikke det anfægte Jer længer.
Det staaer nu til Eder selv om I inden en Maa-
ned skal bære Hampesnoren, eller en gylden Kjede
om Halsen.

Niels Steenssøn

En gylden Kjede? Og det staaer til mig selv?

Niels Lykke

(nikker)

Niels Steenssøn

Ja, saa maatte Fanden betænke sig længe, men
sig mig bare hvordan jeg skal bære mig ad.

Niels Lykke

.

Det skal jeg; dog først sværge I mig en dyr Ed
paa at intet levende Menneske i den vide Verden
skal erfare hvad jeg betroer Eder.

Niels Steenssøn

Ikke Andet! I skal faa ti Eder om I vil.

Niels Lykke

(strengt.)

Alvor, Herre, jeg spøger ikke med Jer!

Niels Steenssøn

(lidt forknyt.)

Nu, ja ja, jeg er alvorlig.

Niels Lykke

.

I Dal{e} ˹a˺rne kaldte I Eder Grevesøn, ikke saa?

Niels Steenssøn

Ei, begynder I nu igjen at skjænde for det.. Jeg har

Faksimile

159.

jo ærligt skriftet for Eder.

Niels Lykke

.

I forstaaer mig ikke. Hvad I dengang sagde var
Sandhed!

Niels Steenssøn

Sandhed? Hvor vil I nu hen? men saa sig
mig da –

Niels Lykke

.

Først Eders Ed, den helligste, den ubrydeligste
I kjender.

Niels Steenssøn

Godt, I skal faa den. Der paa Væggen hænger
Jomfru Marias Billede.

Niels Lykke

.
(trækker paa Skulderen)

Jomfru Maria er bleven affældig paa den sidste
Tid; har I ikke hørt hvad Munken i Wittenberg
paastaaer?

Niels Steenssøn

Fy! hvor vil I agte paa ham; det er jo en
Kjætter, siger Peder Kantsler.

Niels Lykke

.

Nu ja, lad os ikke strides derom. (afsides) For
mig kan rigtignok den ene Ed være ligesaa god
som den Anden, men jeg maa være sikker paa
ham; det er slemme Tider vi leve i, de kjære
Helgener er ikke længer at lide paa. (med et
Blik paa Niels Steenssøn, idet han seer sig om i
Salen.) Men for Fanden! han er jo neppe tyve
Aar endnu, naar Folk er i den Alder, plei-
˹ troer de gemeenligen ˺ er de gjerne have den Idee , at der gives Et eller
Andet som er helligt i Verden. Lad mig see, skul-
de her ikke (bemærker et Billede som hænger
paa e{t}n af Loftstøtterne) Aha, see der, jeg kunde
aldrig finde noget Bedre. (høit.) Saa sværg mig
da Taushed, indtil jeg selv løser Eders Tunge, Taus-

Faksimile

161.

hed, saasandt I haaber Himlens Salighed for
Eder selv og for ham som der hænger afbilded.

Niels Steenssøn

(idet han nærmer sig Billedet.)

Det sværger jeg! hjælpe mig saasandt Guds hel-
˹Fader i Himlen!˺ lige Ord! (viger overrasket tilbage.) Men Christ
i Himlen!

Niels Lykke

.

Hvad nu?

Niels Steenssøn

Billedet der! det er jo mig selv!

Niels Lykke

.

Det er den {g}Gamle Steen Sture, saaledes som han
i sine yngre Aar gik og stod her i Livet.

Niels Steenssøn

Steen Sture! – Og Ligheden og – jeg talte
Sandhed, da jeg kaldte mig Grevesøn, sagde I,
var det ikke saa?

Niels Lykke

.

Saa var det.

Niels Steenssøn

Ha, jeg har det, jeg har det! Jeg er –

Niels Lykke

.

I er hans Søn, den sidste Ætling af Steen Stu-
res Stamme.

Niels Steenssøn

(med stille Forundring.)

Jeg Steen Stures Søn!

Niels Lykke

.

Ogsaa paa Moders Side er I odelsbaaren. Peder
Kantsler bedrog Eder, da han sagde at en fat-
tig Bondekone havde betroet Eder til ham.

Niels Steenssøn

Sæ{s}lsomt, sælsomt! Men kan jeg da ogsaa tro –

Niels Lykke

.

Alt, hvad jeg siger Eder, kan I tro, men kom

Faksimile

163.

vel ihu, at det er Alt til Eders eget Fordærv,
dersom I glemmer hvad I svoer ved Eders Faders
Salighed.

Niels Steenssøn

Glemme det? O nei, det kan I være sikker paa
jeg ikke skal. Men I, som jeg har givet mit
Ord, sig mig, hvem er I?

Niels Lykke

.

Mit Navn er Niels Lykke.

Niels Steenssøn

(forundret.)

Niels Lykke? Den danske Rigsraad?

Niels Lykke

.

Netop!

Niels Steenssøn

Og I skulde – det var sælsomt! hvordan kom-
mer I –

Niels Lykke

(afbrydende.)

– Til at modtage Budsendelser fra Peder Kants-
ler? Det undrer Eder nok.

Niels Steenssøn

Ja, jeg skal ikke nægte det. Han har altid
nævnt Eder som vor bittreste Avindsmand.

Niels Lykke

.

Og derfor mistroer I mig?

Niels Steenssøn

Nei, det just ikke, men – naa, Fanden maatte
gruble!

Niels Lykke

.

Deri gjør I ret; følger I Eders eget Hoved, saa
er Bastesnoren Eder ligesaa vis som Grevenavnet
og den gyldne Kjede, dersom I forlader Eder paa
mig. –

Niels Steenssøn

I Et og Alt, see der er min Haand. Tænk
I for mig saalænge det er fornødent; naar det
gjælder at slaa løs, saa skal jeg nok klare mig selv.

Niels Lykke

.

Det er godt. Følg mig nu herind i Kammeret
saa skal I faa vide hvordan Alt hænger sammen
og hvad I videre har at gjøre. (gaaer ud til Høire)

Niels Steenssøn

(med et Blik til Billedet.)

Jeg Steen Stures Søn; sælsomt! Hvis jeg bare ik-
ke drømmer. (han følger efter Niels Lykke)

Fru Inger

(til Bjørn)

Og Du er vis paa at min Datter har talt med
Ridderen her i Salen?

Bjørn

Ganske vis. Jeg mødte hende just idetsamme hun
traadte ud paa Gangen.

Fru Inger

.

Og hun lod til at være oprørt i Sindet, var det ik-
ke saa?

Bjørn

Hun saae ganske bleg og forstyrret ud. Jeg spurg-
te om hun var syg, men istedetfor at svare paa mit
Spørgsmaal, sagde hun: Gaa ind til min Moder,

Faksimile

167.

og sig hende at Ridderen drager herfra endnu før
Dagbrækningen; hvis hun har Brev eller Budskab til
ham, saa bed hende, at hun ikke forvolder ham no-
get Ophold, næsten troer jeg at han allerede har væ-
ret for længe paa Østeraad.

Fru Inger

.

Og Ridderen, hvor er han?

Bjørn

Derinde paa sit Kammer, tænker jeg, tværsover Gan-
gen.

Fru Inger

.

Det er godt. Jeg har her hvad jeg agter at bringe
ham; gaa og sig, at jeg venter ham her i Salen.

Bjørn

(gaaer ud til Høire.)

Skaktavl

.

Veed I hvad, Fru Inger; rigtignok er jeg i slige
Ting saa blind som en Muldvarp, men det bæres
mig dog for som –

Fru Inger

.

Nu?

Skaktavl

.

Som om Niels Lykke var Eders Datter god.

Fru Inger

Da er I nok ikke saa blind endda; thi jeg maatte
storligen tage feil, dersom I ikke havde Ret. Min-
des I ei, hvor begjærligt han ved Aftensbordet lytte-
de efter det mindste Ord jeg fortalte om Eline?

Skaktavl

.

Han glemte baade Mad og Drikke.

Fru Inger

Og vore hemmelige Anliggender med.

Skaktavl

.

Ja, og det som mere er, Peder Kantslers Papirer,
som han skulde bringe mig.

Fru Inger

.

Og af alt dette slutter I vel –

Skaktavl

.

Af alt dette slutter jeg først og fremst, at da I
kjender Niels Lykke, og veed hvad Ry der gaaer af
ham, fornemmelig i Kvindeveien, saa –

Fru Inger

.

Saa vil det være mig kjært, at vide ham udenfor
Porten?

Skaktavl

.

Ja, og det heller idag end imorgen.

Fru Inger

(smilende)

Nei, lige det Modsatte, Olaf Skaktavl.

Skaktavl

.

Hvordan mener I?

Fru Inger

.

Hvis det forholder sig som vi Begge tro, saa
maa han ikke for nogen Priis forlade Østeraad
for det Første.

Skaktavl

.

Er I nu atter paa onde Veie, Fru Inger? Pønser
I nu igjen paa et Anslag, som vil forøge Eders
Magt, men skade og kvæle den Sag, som I er kal-
det til at forsvare.

Fru Inger

.

Der er det igjen Eders Kortsynthed, som gjør Eder
ubillig mod mig. Lad mig bare komme til Orde,
saa vil jeg forklare Eder det Hele. I troer maa-
skee det er min Agt at kaare Niels Lykke til Svi-
gersøn{;} ˹?˺ {d} ˹D˺ersom dette var min Tanke, hvorfor skulde
jeg da vægret mig for at tage Deel i de Anslag som
forberedes i Sverrig og som Niels Lykke og hele det dan-
ske Parti synes villig til at understøtte.

Skaktavl

.

Men naar ikke det er Eders Agt, hvad er
det da I har isinde?

Fru Inger

.

Det skal jeg med faa Ord forklare Jer. I det
Brev hvori Niels Lykke underrettede mig om at han
vilde gjæste Østeraad, spillede han hen paa noget
Sligt, som det I nylig nævnte; om det var saa
ganske alvorlig meent tør jeg rigtignok ikke paa-
staa, men der er ialfald Grund til at formode det; og
for at være ærlig mod Eder, vil jeg ligefrem tilstaa
at jeg virkelig tog Forslaget under Overveielse.

Skaktavl

.

Nu, seer I vel.

Fru Inger

.

Vent, vent! At knytte Niels Lykke til min Slægt,
var jo en Begyndelse til at forsone de uenige Par-
tier i Landet.

Skaktavl

.

Eders Datter Meretes Giftermaal med Vincenz Lunge
synes mig maatte vise Eder, hvad slige Forbindelser
lede til. De skaffe Dansken et sikkrere Fodfæste i
Landet og hjælpe dem til at røve os de Levninger af
Friheden som vi endnu ˹har˺ have tilbage.

Fru Inger

.

Ganske sandt{,} ˹;˺ det oversaa jeg heller ikke, men paa
samme Tid gik der mangehaande andre Tanker gjen-
nem mit Sind. Jeg tænkte paa Noget, som jeg ikke
kan betro Eder og som heller ikke angaa˹er˺ vore fælles
Anliggender, men mig selv alene. Jeg talte til Eline
om det Forslag hvormed Ridderen havde ladet sig for-
lyde, dog uden at nævne, fra hvem det kom, men hun
svarede mig med Bitterhed og Spot; og jeg agter hen-
de derfor; thi andengang at kaare en Dansk til
Svigersøn, det er et Middel som jeg kun i den yder-
ste Nød vil gribe til og Himlen være lovet, saa

Faksimile

173.

vidt er det endnu ikke kommet.

Skaktavl

.

Men naar det forholder sig saadan, hvorfor agter
I da at holde ham tilbage paa Østeraad?

Fru Inger

.

Fordi jeg hader ham; Niels Lykke har krænket
mig blodigere end nogen Anden og jeg faaer ikke
Ro førend jeg har taget Hævn over ham. I for-
staaer mig ikke? Sæt nu at Niels Lykke blev min
Datter god, og Alt tyder hen paa, at Sligt vel var
muligt; sæt at jeg kunde formaa ham til at blive
her for det Første, at han da lærte Eline nøiere
at kjende – hun er fager og kløgtig; vel kunde det
være muligt at han engang med sand Kjærlighed i
Hjertet traadte frem for mig og begjærede hendes
Haand, – ˹:˺ { D } ˹d˺a, at jage ham væk som en Hund, at dyn-
ge Spot og Foragt over ham – ha, jeg kunde give
mit Hjerteblod for at opleve en saadan Time.

Skaktavl

.

Haanden paa Hjertet, Inger Gyldenløve, det er
altsaa Eders Hensigt med ham?

Fru Inger

.

Det og intet Andet, saasandt Gud lever{,} ˹!˺ I maa
tro mig, jeg mener det ærligt med mit Folk. Men
jeg har endnu ikke frie Hænder; der gives en Hemme-
lighed, og ˹hvo˺ den som ˹kjender˺ den kan saare mig til Døden, men
det kan og det maa ikke længer blive saadan ved,
og er jeg først sikkert sikkret fra den Kant, da
skal I erfare om jeg har glemt hvad jeg svoer ved
Knud Alfsøns Baare.

Skaktavl

.
(ryster hendes Haand.)

I skal have Tak for hvad I der siger mig, jeg
vilde saa nødig tro ilde om Eder, men hvad Eders
Forehavende med Ridderen angaaer, saa tykkes det mig
at I frister et voveligt Spil. Dersom I nu forreg-

Faksimile

175.

nede Eder, dersom Eders Datter – thi der siges
jo, at ingen Kvinde mægter at staa sig mod denne
krybende Djævel –

Fru Inger

.

Min Datter, troer I at hun –? Nei, vær kun
rolig jeg kjender hende bedre. Alt fra hun som
Barn hørte ham nævne, har hun været fiendtlig
sindet imod ham; derom tykkes mig at den første
Sammenkomst tilfulde maatte forvisse Eder.

Skaktavl

.

Ja, ja, Kvindesind er en utryg Grund at bygge
paa, og vel turde det hænde sig, at I kom til at
sande mine Ord.

Fru Inger

.

Nuvel, jeg vil være paa min Post; og skulde det
endogsaa lykkes ham at fange hende i sit Garn, da
behøver jeg blot at hviske hende to Ord i Øret og
saa –

Skaktavl

.

Hvad saa?

Fru Inger

.

Saa vil hun forbande ham, som om han var en
Udsending fra Helvede selv. Stille, Olaf Skak-
tavl! vær nu besindig, der kommer han.

Niels Lykke

(afsides)

Hun kneiser som en Gran paa Fjeldet, men vent
– vent, nu brygger det til Uveir, og det skal
knække Dig. (høit.) Min ædle Frue har ladet
mig kalde.

Fru Inger

Gjennem min Datter er det mig sagt at I tæn-
ker paa at forlade os endnu i Nat.

Niels Lykke

Desværre, mit Hverv paa Østeraad er jo til-
ende.

Skaktavl

.

Ikke forinden jeg har faaet mine Papirer.

Niels Lykke

.

Ganske sandt. Næsten havde jeg glemt det Vig-
tigste af mit Ærinde; men det er ogsaa vor
høie Værtindes Skyld. Ved Bordet forstod hun
saa kløgtigt og saa behageligt at sysselsætte sine
Gjæster –

Fru Inger

(afbrydende)

At I ei længer kom ihu, hvad der førte Eder
hid. Det glæder mig; thi det var just min Agt.
Jeg indsaa, at skulde min Gjæst, Niels Lykke, fin-
de sig tilfreds paa Østeraad, saa maatte han –

Niels Lykke

.

Hvilket, Frue?

Fru Inger

.

Først og fremst glemme sit Ærinde og alt hvad
der forresten er gaaet forud for hans Komme.

Niels Lykke

(til Olaf Skaktavl.)

Papirerne fra Peder Kantsler! I vil her finde
fuldstændige Lister over vore Tilhængere i Sverrig.

Skaktavl

.

Det er godt! ˹ (sætter sig ved Bordet til Venstre hvor
han gjennemblader Pakken.) ˺

Niels Lykke

(afsides)

Brevet beholder jeg for mig selv. (høit.) Og nu
veed jeg ikke her er mere for mig at gjøre.

Fru Inger

.

Saafremt det kun var Forretninger der havde ført
os sammen, da har I maaskee Ret; men det
vilde jeg dog nødig tro..

Niels Lykke

I mener?

Fru Inger

.

Jeg mener, det er ikke alene som dansk Rigs-
raad eller som Peder Kantslers Forbundsfælle
at Niels Lykke har gjæstet mig. Skulde jeg
have taget feil, naar jeg indbilder mig at der
selv i Kongens Slot er Eder berettet Mangt og
Meget, som gj har gjort Eder lysten efter nær-
mere at kjende Fruen paa Østeraad?

Niels Lykke

.

Tilvisse, – Fru Ingers Ry er altfor udbredt til
at jeg ikke længe skulde have higet efter at see
hende Ansigt til Ansigt.

Fru Inger

.

Ikke Ansigt til Ansigt, men Sjæl til Sjæl
maa I skue den, I vil lære at kjende. Fru In-
ger har Kløgt i Panden, og Gud, Herren har væ-

Faksimile

180.

ret altfor gavmild mod Eder selv, til at I ˹ei˺ skulde
skatte Sligt hos Andre; men I bedrager Eder Herr
Ridder, I bedrager Eder, dersom I mener at en Ti-
mestid som snakkes bort ved Aftensbordet, er nok
for at lodde Dybden i mig. Ja, I smiler; I seer
jeg er ærlig eller stolt nok til selv at sige hvad
man heller bør høre af Andre; Nu, det viser ial-
fald at vi begynder at nærme os til hinanden, det
er dog altid et Skridt fremad til en bedre Forstaa-
else. En Gjæst ˹,˺ som I˹,˺ er desuden paa denne afsides
Strand en saa sjelden Begivenhed, at det vel maa
synes rimeligt om vi søge at beholde ham saalæn-
ge vi k{u} ˹a˺nne. Forlæng nu Eders Ophold her i
nogle Dage; Olaf Skaktavl tør jeg ikke overtale;
han har Pligter, som kalde ham til Sverrig, –
hvad derimod Eder angaaer, saa har I vistnok i
Forveien ordnet Sagerne saa snildt, at Eders Nær-
værelse neppe gjøres fornøden. Tro mig, I skal ei

Faksimile

181.

finde det langsomt hos os; idetmindste vil
baade jeg og min Datter opbyde Alt for at skaf-
fe Eder et behageligt Ophold i vort Huus.

Niels Lykke

.

Jeg tvivler hverken om Eders eller Eders Dat-
ters gode Sindelag mod mig; thi derom er jeg
allerede ved vore første Sammenkomster tilfulde
bleven forvisset; men I vil vistnok erkjende, at
min Nærværelse andetsteds er uomgjængelig for-
nøden, naar jeg desuagtet maa erklære det for
umuligt at forlænge mit Ophold paa Østeraad.

Fru Inger

.

Nu saaledes! Veed I hvad Herr Ridder, ˹–˺ dersom
jeg var ondskabsfuld, saa kunde jeg falde paa
at tro, I var kommen til Østeraad for at prø-
ve en Dyst med mig; denne Dyst har I tabt,
og derfor er det Eder ukjært at dvæle længere
paa Slagmarken mellem Vidnerne til Eders Neder-

Faksimile

182.

lag.

Niels Lykke

. ˹ (smilende) ˺

Der kunde være skjællig Grund for Eder til
at formode Sligt, men Tingen er, at jeg endnu
ikke anseer Slaget som tabt.

Fru Inger

.

Det være nu som det vil; dersom I dvæler nog-
le Dage hos os, saa kan det ialfald vindes til-
bage, og I seer, det ei skulde være mig ukjært
at beseires, eftersom jeg selv overtaler min far-
lige Modstander til ikke at rømme Marken. –
Nu, reentud sagt, for at tale uden Omsvøb, saa
er Tingen denne; Eders Forbund med de Misfor-
nøiede i Sverrig forekom̅er mig endnu noget – noget
vidunderligt; den Tanke som har ledet Eder til
dette Skridt er vistnok meget fornuftig, meget
kløgtig; men den stikker stærkt af mod Eders
Landsmænds Færd i de forløbne Aar. Det maa

Faksimile

183.

derfor ikke undre Jer om min Lid til Eders
Løfter, er en Plante som trænger til at skyde
stærkere Rødder, saafremt den ikke skal van-
trives.

Niels Lykke

.

Isaafald vilde mit Ophold ˹ { <...> }paa˺ til Østeraad neppe
lede til Noget; thi jeg agter intet yderligere
Forsøg at gjøre paa at rokke Eders Beslutning.

Fru Inger

.

Da ynker jeg Eder af et oprigtigt Hjerte.
Ja, Ridder, I kan tro en gammel Kones Ord
og jeg spaaer Eder at I vil have liden Glæde
af Eders Gang til Østeraad.

Niels Lykke

(smilende)

Spaaer I det, Fru Inger?

Fru Inger

.

Tilvisse. Hvad skal man vel sige Herr
Ridder! Verden er saa mistroisk; inden et

Faksimile

184.

halvt Aar vil I være i Folkemunde; meer
end een ondskabsfuld Tunge vil synge Sm{e} ˹æ˺deviser
om Eder; man vil standse og see efter Eder
paa alfar Vei, man vil sige: See, see der
gaaer Ridder Lykke, som drog til Østeraad for
at fange Inger Gyldenløve, men som blev
hængende i sin egen Snare. – Nu, nu, ikke
saa utaalmodig Her Ridder, det er jo ikke
min Mening, men saa vil den mistroiske Ver-
den dømme. Ja, det er ilde, men det er sandt
og vist, Spot vil blive Eders Løn – Spot over
at Eders Fiende var snildere end I. Listig
som en Ræv sneg han sig ind paa Østeraad ˹,˺
vil man sige, ˹–˺ skamfuld som en Hund luskede
han igjen afgaarde. Og endnu Eet, mener I ei,
at Peder Kantsler og hans Venner ville bede
sig fri for Eders Bistand, saasnart det rygtes,
at Inger Gyldenløve nægter at stride under Eders

Faksimile

185.

Banner?

Niels Lykke

.

I taler viseligen, Frue! og for ei at udsæt-
te mig for Spot, endvidere, for ei at bryde
den gode Forstaaelse med mine Venner i Sverrig,
saa nødes jeg til –

Fru Inger

. ˹ (hurtigt) ˺

At forlænge Eders Ophold paa Østeraad?

Skaktavl

(afsides)

Nu gaaer han i Fælden!

Niels Lykke

.

Nei, min ædle Frue, jeg nødes til at komme
overeens med Eder endnu i denne Time.

Fru Inger

.

Men ifald det <...> nu ikke skulde lykkes?

Niels Lykke

.

Det vil lykkes!

Fru Inger

.

I er sikker i Eders Sag som det lader.

Niels Lykke

.

Hvad vædde vi at Seieren er min.

Fru Inger

˹ (stolt) ˺

Østeraad Gaard mod Eders Knæspænder!

Niels Lykke

.

Østeraad Gaard er ikke længer Eders.

Fru Inger

.

Niels Lykke!

Skaktavl

(der imidlertid har reist sig fra Bordet.)

Hvad nu?

Niels Lykke

.

Væddemaalet modtager jeg ikke; thi om et
Øieblik skjænker I mig gjerne den og mere til
for at fri Eder ud af Snaren, hvori ikke jeg
men I selv er hildet.

Fru Inger

.

Eders Skjemt begynder at blive noget lystig
Hr. Ridder!

Niels Lykke

.

Den bliver lystigere endnu, idetmindste for
mig. I bryster Eder af at have gjennemskuet
mig, I overdynger mig med Bitterhed, Haan
og Spot {,} ˹; –˺ ha, I skulde vogte Eder for at
vække min Hævnlyst; thi jeg kan med to Ord
bøie Eder i Knæ for mine Fødder.

Fru Inger

(med haanlig Latter)

Ha, ha{.} ˹! –˺ (standser pludselig som greben af en
Ahnelse.) Og disse to Ord? Niels Lykke! disse
to Ord –

Niels Lykke

.

Er Hemmeligheden om Eders og Steen Stures
Søn!

Fru Inger

. ˹ (med et Skrig) ˺

O, Jesus Christ! (knælende) Naade! Naade!

Skaktavl

. ˹ (i høieste Forbauselse) ˺

Fru Ingers Søn! – hvad siger I?

Niels Lykke

.
(løfter hende op.)

Kom til Eder selv og lad os tale besindigt sammen.

Fru Inger

(hviskende og halvt forvildet.)

Hørte I det, Olaf Skaktavl! hørte I det? – El-
ler var det kun en hæslig Drøm, et Kogleri, som
suste forbi mine Øren?

Niels Lykke

.

I har hørt ret.

Fru Inger

.

Men hvor har I ham da? – hvor har I ham?
Hvad vil I med ham? – Dræb ham ikke; giv
mig ham igjen; giv mig mit Barn! – Niels Lyk-

Faksimile

189.

ke hør! Tag Alt hvad jeg eier, tag mit Gods
og mit Guld, men giv mig mit Barn; giv mig
bare min Søn tilbage!

Skaktavl

.

Ha, jeg begynder at begribe –

Fru Inger

.

{ <...> }Og denne Angst, denne kvælende R{e} ˹æ˺dsel, som
jeg i tyve Aar har baaret i mit Bryst –! Gud!
Gud! er det ret af Dig? H <...>Var det derfor Du gav
mig ham, at jeg skulde friste al denne Nød og
Kvide! Ha, jeg veed det, jeg veed det, – jeg
er forhadt i Himlen, fordi jeg har svigtet det
Kald, som var lagt paa mig derovenfra. – I
seer saa forundret paa mig, Olaf Skaktavl; det
var vist hæslige Ord jeg der sagde? – Ja, jeg
troer det gjerne; men naar denne Angst hugger
sine Jernkløer i mit Bryst, saa mægter jeg ikke
længere at tøile mine Tanker. – Niels Lykke! sig

Faksimile

190.

mig en Ting, hvor har I ham, hvor er han?

Niels Lykke

.

˹Han er˺ Hos sin Pleiefader.

Fru Inger

.

Endnu hos sin Pleiefader? – Hos ham, som sta-
digen har nægtet mig – men det maa ikke længer
blive saaledes ved. Olaf Skaktavl, I maa hjælpe
mig.

Skaktavl

.

Jeg?

Niels Lykke

.

Det vil ei være fornødent, saafremt I kun –

Fru Inger

.

Hør mig, Olaf Skaktavl! hør mig, begge To!
thi nu troer jeg nok jeg er mig saavidt mægtig
at – Nuvel da! I mindede mig iaftes om
hiin Nat, da Knud Alfsøn blev slagen ved Oslo;
I mindede mig om det Løfte jeg gjorde, da jeg

Faksimile

191.

stod ved hans Baare mellem Norges gjæveste
Mænd; jeg var ikke stort over femten Aar,
men jeg følte Herrens Kraft i mit Bryst, og
fra den Dag grundede sig hos mig og os Alle,
den Tro, at Himlen havde sat sit Mærke paa
mig, og kaaret mig til at stride i Spidsen for
den hellige Sag. Var det Hovmod, eller var det
en Aabenbarelse ovenfra{?}, som indblæste mig denne
Tro, det veed jeg ikke; ˹Og˺ men vee, vee Den, der
har faaet et stort Kald i Livet, og ikke eier
Styrke til at udføre det. Der siges at Kvin-
den skal forlade sin Fader og Moder for at
følge sin Mand; men Den der er kaaret til
at være Himlens Værktøi, tør Intet eie, der
er hende kjært; ikke Mage eller Barn, ikke
Frænder eller Hjem, og deri, seer I, – deri ligger
Forbandelsen ved at være kaaret til en berømme-
lig Daad. – I ti Aar holdt jeg trolig, hvad

Faksimile

192.

jeg havde lovet, jeg stod ved mine Landsmænds
Side i Trængsler og Nød, jeg blev fem og tyve
Aar gammel, alle mine Legesøstre sad som Hu-
struer og Mødre trindt om i Landet, kun jeg
stod ene i Strid og Fare, thi Kvindens sædvanli-
ge Lod var jo ikke min, saa lød det ideligen
for mine Øren, og jeg selv var kun altfor tilbøie-
lig til at tro det. Da saa jeg første Gang Steen
Sture, han var ˹ {da} ˹dengang˺ ˺ en Mand i sin fagreste Kraft;

i et hemmeligt Ærinde kom han til Norge og In-
gen uden jeg turde vide at han var velsindet imod
vort Parti. ˹

Fru Inger

.

˺ Som en ubekjendt Riddersvend levede
han en Vinter i min Nærhed; da lærte jeg at
der gives andre Længsler, andre Drømme i Kvindens
Sjæl, end dem jeg hidtil havde næret. Den næste
Vinter kom han igjen og da han atter drog bort
saa tog han med sig et spædt Barn, som ingen An-
den vidste Besked om, ikke fordi jeg frygtede Men-

Faksimile

193.

neskenes Fordomme, men fordi det vilde være
til Skade for vor Sag ifald det rygtedes at Steen
Sture besad min Tiltro. Barnet blev sat til Op-
fostring hos Peder Kantsler indtil bedre Tider, som
vi forgjæves ventede paa. Steen Sture giftede sig
to Aar efter i Sverrig og da han døde efterlod
han sig Enke og en lovlig Arving til sit Navn og
sine Rettigheder. ˹

Skaktavl

.

– Og med hende en lovlig
Arving til sit Navn og sine
Rettigheder!

[HIS: Tilføyelsen er på innlimt lapp.] ˺ ˹

Fru Inger

.

˺ Forgjæves anraabte jeg Peder
Kantsler om at give mig mit Barn tilbage; det
var jo den eneste Skabning jeg kunde kaste min
Kjærlighed paa, men han næ vægrede sig stadigen:
Slut Eder fast og ubrydelig til os, sagde han, saa
sender jeg Eders Søn tilbage, før ikke. Hvor
skulde jeg vove det? De Misfornøiedes Parti var
svagt; dersom vore Fiender seirede og mit Barn
faldt i deres Magt – o, jeg veed det; for at
s˹i˺kkre sig Moderen, vilde de have beredt Bar-
net den samme Skjæbne, som ˹Kong˺ Christjern skulde ha-

Faksimile

194.

ve fristet, dersom ikke Flugten havde reddet ham.
Men Danskerne vare ogsaa virksomme; de forsømte
hverken Trudsler eller Løfter for at vinde min Bi-
stand, – thi mit Navn havde endnu en god Klang
i Norge, Folkets Øie vogtede endnu paa mig,
som Den, der var kaldet til at bryde dets Lænker. ˹

Skaktavl

.

Begribeligt; thi Eders Navn havde
endnu en god Klang i Norge.
Folkets Øine vogtede endnu
paa Eder, som den, der var
kaldet til at bryde dets Læn-
ker!

[HIS: Tilføyelsen er på innlimt lapp.] ˺
˹

Fru Inger

˺ Nu kom Herluf Hydefads Oprør, der var atter
Vaar i Landet, der var Haab i Folkenes Bryst;
«Frihedstimen er kommen, slaa løs, slaa løs,»
skreg de, men jeg – jeg stod tvivlraadig langt
fra Striden, i min eensomme Gaard. Vel tykkedes
det mig stundom, som om Gud selv kaldte mig
til Vaaben for vort Folk, men jeg nølede, thi
atter kom den dræbende Angst over mig. Hvem vil
seire, see det var Spørgsmaalet, som ideligen lød
i mine Øren og lammede min Villies Kraft. – Det
var en kortvarig Vaar som dengang brød frem over
Norge; Herluf Hydefad blev fældet og Hundreder

Faksimile

195.

med ham; mig kunde Ingen kræve til Regnskab,
thi jeg havde holdt mig udenfor Begivenhederne, og
dog fattedes det ikke paa forblommede Trudsler
fra Dannerhoffet; min Angst vaagnede paany –
Hvad om de kjendte Hemmeligheden? – Rigshov-
mesteren Henrik Gyldenløve forlangte mig til-
ægte; en Maaned efter var han min Huusbond.
Da lød et Fordømmelsesskrig igjennem Riget; «hun
har forraadt os, hun har svigtet sit Folk»! – In-
ger Gyldenløve blev hjemløs i sine Landsmænds Hjer-
ter{!} ˹;˺ Begivenhederne skred ustandselig frem; Un-
dertrykkelsesværket voxte Dag for Dag i Styrke;
men min Virken var sluttet. Der var Tider
da jeg væmmedes over mig selv; thi hvad hav-
de jeg at gjøre{,} ˹?˺ Intet uden at ængstes, for-
haanes og føde Døttre til Verden. Mine Døt-
tre! Gud maa forlade mig det, ifald jeg ikke
har en Moders Hjerte for ˹d˺ D em; men mine Plig-

Faksimile

196.

ter som Hustru var mig et Hoveriarbeide˹, –˺ hvor
kunde jeg elsker Frugterne deraf? O, med min
Søn var det anderledes; han var min Kjærligheds
Barn, det Eneste der mindede mig om den Tid da
jeg var Kvinde i Aand og Sandhed, og ham havde
de taget fra mig, han voxte op mellem Fremmede,
der maaskee saaede Fordærvelsens Sæd i hans Sjæl.
Olaf Skaktavl! havde jeg siddet nøgen og forladt,
i Storm og Uveir paa Høifjeldet, hvis jeg hav-
de havt mit Barn i mine Arme, selv om han
var saa ussel og elendig, at ikke engang Ulven
gad æde ham, saalænge der var andet at faa, –
tro mig, jeg skulde ikke have sørget og grædt
for ham, saaledes som jeg har ˹sørget og˺ grædt for ham fra
hans Fødsel og til denne Time!

Skaktavl

Der er min Haand, jeg har dømt Eder for haardt
Fru Inger; men lad nu vort Mellemværende være

Faksimile

197.

glemt; herefter kan I byde og befale over mig
som før, jeg skal lystre. – Ja, ved alle Helgene!
jeg veed, hvad ˹det˺ vil sige at sørge ˹over˺ for sit Barn.

Fru Inger

.

Fiendens Sværd har taget Eders; men hvad er
Døden mod en evig Angst gjennem tyve lange
Aar?

Niels Lykke

.

Nuvel, det staaer i Eders Magt at ende denne
Angst; dersom I forsoner begge Partier, saa be-
høver intet af dem at tilegne sig Eders Barn,
som Borgen for Eders Troskab.

Fru Inger

.
(afsides)

Det er Himlens Hævn! (høit) Sig frem, hvad
fordrer I?

Niels Lykke

.

At I kalder Eders Landsmænd til Vaaben for at

Faksimile

198.

understøtte de Misfornøiede i Sverrig.

Fru Inger

.

Videre!

Niels Lykke

.

At I virker for at den unge Grev Sture kan
blive indsat i sin Slægts Rettigheder som Sverrigs
Styrer.

Fru Inger

.

Han? I fordrer at jeg –

Ol. Skaktavl

(sagte.)

Det er Svenskernes Ønske, ogsaa vi vil være vel
tjent dermed.

Niels Lykke

.

Kan I betænke Eder, min Frue? I skjælver for
Eders Barns Sikkerhed, hvor kan I da ønske noget
Bedre end at see hans Halvbroder ˹ som Konge ˺ paa Thronen ?

Fru Inger

. (tankefuld)

Vel sandt, vel sandt!

Niels Lykke

. ˹ (betragter hende skarpt) ˺

Med mindre der skulde være andre Anslag i
Gjære.

Fru Inger

.

Hvad mener I?

Niels Lykke

.

At Inger Gyldenløve pønsede paa at blive –
Kongemoder!

Fru Inger

.

Nei, nei! Giv mig mit Barn tilbage, saa kan
I give Nordens Krone til hvem I vil. Men veed
I da ogsaa om Grev Sture er villig –

Niels Lykke

.

Derom kan han selv forvisse Eder.

Fru Inger

.

Han selv, og naar?

Niels Lykke

.

I denne Time!

Skaktavl

.

Hvordan?

Fru Inger

Hvad siger I?

Niels Lykke

.

Med eet Ord, at Grev Sture befinder sig paa
Østeraad.

Skaktavl

.

Her?

Niels Lykke

(til Fru Inger.)

Det er Eder maaskee berettet at jeg red selv an-
den gjennem Porten; Greven var min Følgesvend.

Fru Inger

(afsides)

Jeg er i hans Vold; der er intet Valg længere.
(høit) Godt, I skal faa min Forsikkring om Bi-
stand. –

Niels Lykke

.

Skriftlig?

Fru Inger

.

Som I begjærer. (gaaer hen til Bordet paa
venstre Side)

Niels Lykke

(afsides)

Endelig seirer jeg da!

Fru Inger

.
(efter et Øiebliks Be{d} ˹t˺ænkning, vender sig pludselig
til Olaf Skaktavl og siger med dæmpet Stemme.)

Skaktavl! jeg veed det med Vished, Niels Lykke
er en Forræder.

Skaktavl

(sagte.)

Hvordan, I troer?

Fru Inger

.

Han pønser paa Svig. (sætter sig ved Bor-
det for at skrive.)

Skaktavl

.

Og dog vil I skrive dette Dokument, som kan
volde Eders Undergang?

Fru Inger

.

Stille! Lad mig raade. (de tale hviskende sam-
men)

Niels Lykke

(afsides)

Ah, raadslaa kun med hinanden saa meget I
lyster, nu er al Fare forbi; om et Øieblik
har jeg hendes skrevne Ord, der stempler hende
som Oprør˹er˺ske, saafremt det gjøres fornødent. End-
nu i Nat maa jeg skikke et hemmeligt Bud til
Jens Bjælke. Jeg kan nu med god Samvittighed
forsikkre ham om, at den unge Greve ikke er
her. Og saa imorgen naar Veien er tryg, da
tager jeg ham derinde med mig til Trondhjem,
mit Skib fører ham videre til Danmark og vi

Faksimile

203.

kan da foreskrive Fru Inger hvilke Betingelser
vi lyster. Hvis ikke denne Streg gjør mit
Navn berømt, saa er der ikke længere Sands
blandt Menneskene for hvad der er stort i Ver-
den.

Fru Inger

(til Skaktavl)

Nu, I har altsaa forstaaet mig?

Skaktavl

Ti{ <...> }lfulde! Det skal skee, som I befaler. (gaaer
ud tilhøire i Baggrunden.)

Niels Steenssøn

(med dæmpet Stemme)

Herr Ridder! Herr Ridder!

Niels Lykke

.

Uforsigtige! hvad vil I her? Har jeg ikke
sagt I skulde vente derinde til jeg kaldte paa
Jer.

Niels Steenssøn

Hvor kunde jeg det. Nu, da I har sagt mig
at Inger Gyldenløve er min Moder, nu higer
jeg mere end nogensinde før efter at see hende An-
sigt til Ansigt. O, det er hende! hvor ædel og
stolt! Ja, jeg vidste det nok, saaledes maatte hun
see ud. Jeg veed ikke hvorledes det er, men si-
den jeg har faaet denne Hemmelighed at vide, er
jeg ligesom bleven ældre og fornuftigere; jeg vil
ikke længer være vild og forfløien, jeg vil være
en Mand, en Helt. Hør, sig mig, veed hun
at jeg er her? I har vel forberedt hende?

Niels Lykke

.

Javist har jeg, men –

Niels Steenssøn

Nu?

Niels Lykke

.

Hun erkjender Eder ei som Søn.

Niels Steenssøn

Hun erkjender mig ikke? Men hun er jo
min Moder. ˹ (Tager en Ring frem som han bærer i en
Snor om Halsen.) [HIS: Tilføyelsen er skrevet under replikken.] ˺ O, naar der ikke er Andet iveien,
saa viis hende den˹ne˺ Ring, som jeg har baaret fra
mine tidligste Aar; den maa hun vide Besked
om.

Niels Lykke

.

I forstaaer mig ikke; Fru Inger tvivler ingen-
lunde om at I er hendes Barn; men, – ja see
Eder om; see al denne Rigdom, see alle disse
mægtige Forfædre, hvis Billeder hænge rundt om
Væggene og endelig hun selv, denne stolte Kvin-
de, der er vant til at byde som en Dronning,
troer I, det kan være hende kjært, at vise den

Faksimile

206.

fattige, uvidende Svend for Menneskenes Øine,
og sige: See her, denne er min Søn!

Niels Steenssøn

Ja, I har visseligen Ret; jeg er fattig og uvi-
dende; jeg har Intet at give hende i Vederlag for
hvad jeg fordrer; o, aldrig har jeg følt min
Armod saa bittert som i denne Time; men
sig mig hvad troer I jeg skal gjøre for at vinde
hendes Godhed{;}? sig mig det, I maa jo vide det.

Niels Lykke

.

I skal vinde Land og Rige, men fornemmeligen
maa I vel vogte Eder for at saare hendes Øren
ved at nævne et Ord om Slægtskab eller Sligt.
Hun vil betragte Eder som ˹om˺ I virkelig var Grev
Sture, indtil I selv gjør Eder værdig til at kal-
des hendes Søn.

Fru Inger

(reiser sig og rækker

Niels Steenssøn

O, men saa sig mig da –

Niels Lykke

.

Stille! Stille!

Fru Inger

(reiser sig og rækker ham Papiret.)

Herr Rid-
der, her er mit Ord.

Niels Lykke

Jeg takker Eder.

Fru Inger

(idet hun bemærker Niels Steenssøn)

Ah, det er –

Niels Lykke

.

Grev Sture.

Fru Inger

(afsides.)

Træk for Træk; ved Himlen ja, det er Steen
Stures Søn! (høit) Vær hilset i mit Huus,
Herr Greve! Det hviler i Eders Haand hvorvidt

Faksimile

208.

vi inden et Aar skulle velsigne dette Møde eller
ei.

Niels Steenssøn

I min Haand? O, byd mig hvad jeg skal
gjøre, tro mig, jeg har baade Kraft og Villie.

Niels Lykke

(lyttende.)

Vaabenlarm og Støi? Det er Nogen som kom-
mer hid, hvad skal dette sige?

Fru Inger

.

Det er Aanderne som vaagne!

Huuskarlene

.

Leve! leve Inger Gyldenløve!

Fru Inger

(til Skaktavl)

I har sagt dem, hvad der er i Gjære?

Skaktavl

.

Alt hvad de behøve at vide, har jeg sagt dem.

Fru Inger

.

Og nu, trofaste Venner og Tjenere, væbner E-
der som I bedst kunne. Hvad jeg tidligere
iaftes forbød Eder, det være Eder nu i fuldeste
Maade tilst{ill}edet. Og her, her fremstiller jeg
for Eder Grev Sture, Sverrigs Drot og Norges
med, hvis Gud saa vil det.

Alle

.

Hil ham! Hil Grev Sture!

Niels Lykke

(afsides)

Det ulmer stærkere under Asken end jeg havde
tænkt mig; paa Skrømt har jeg manet Oprørs-
djævlen frem; vee, vee mig, om han voxte mig
over Hovedet!

Fru Inger

(til Niels Steenssøn.)

Af mig modtager I her den første Haandsrækning,
tredive Ryttere, som skal følge og beskytte Eder;
tro mig, inden I naaer Grændsen har Tusinder stil-
let sig under Eders Banner; og reis nu med Gud!

Niels Steenssøn

.

Tak, Inger Gyldenløve! tak, og vær sikker paa,
I skal ei komme til at skamme Eder over – over
Grev Sture! Hvis I seer mig igjen, da har jeg
vundet Land og Rige!

Niels Lykke

(afsides)

Ja, hvis hun seer ham igjen.

Skaktavl

Hestene vente, Alt er rede!

Niels Lykke

. ˹ (urolig) ˺

Hvordan? Er det Eders Agt allerede nu i Nat –

Fru Inger

.

I dette Øieblik!

Niels Lykke

.

Nei, nei! umuligt!

Fru Inger

.

Som jeg siger.

Niels Lykke

˹ (sagte ˺ (til Niels Steenssøn.)

Lyd hende ikke!

Niels Steenssøn

˹ (hvidskende:) ˺

Hvor kan jeg Andet? Jeg vil, jeg maa!

Niels Lykke

. ˹ (som før:) ˺

Men det er Eders Fordærv.

Niels Steenssøn

Ligegodt! hun har Ret til at befale.

Niels Lykke

.
(bydende.)

Og jeg?

Niels Steenssøn

Mit Ord holder jeg Eder; Hemmeligheden kom-
mer ikke over mine Læber, før I selv løser mig;
men hun er min Moder.

Niels Lykke

(afsides)

Og Jens Bjælke som lurer paa Veien! Fordømt
han snapper mig Byttet af Hænderne! (til
Fru Inger) Vent til imorgen!

Fru Inger

Grev Sture! Vil I lyde mig eller ei?

Niels Steenssøn

Tilhest! ˹ (gaaer op mod Baggrunden:) ˺

Niels Lykke

(afsides)

Den Ulykkelige! han veed ikke hvad han
gjør. (til Fru Inger) Nu, siden det saa skal
være, lev vel! (vil gaa.)

Fru Inger

(holder ham tilbage.)

Faksimile

213.

Nei, stands! Ikke saa, Herr Ridder, ikke
saa!

Niels Lykke

.

Hvad mener I?

Fru Inger

(med dæmpet Stemme)

Niels Lykke! I er en Forræder! Stille, stille!
Lad Ingen mærke at der er Uro i Høvidsmæn-
denes Leir! Peder Kantslers Tillid har I vun-
det ved en djævelsk List, som jeg ikke mægter
at gjennemskue, I har tvunget mig til at gribe
til Vaaben, ikke for at støtte vor Sag, men
for at fremme Eders egne Anslag, hvilke de
end monne være. Jeg kan ikke længer træde
tilbage; men tro ikke derfor at I har seiret;
jeg skal vide at gjøre Eder uskadelig

Niels Lykke

(lægger uvilkaarlig Haanden paa Sværdet.)

Faksimile

214.

Fru Inger!

Fru Inger

.

Vær rolig, det gjælder ikke Livet; men I
kommer ikke udenfor Østeraads Porte, førend
Seieren er vor.

Niels Lykke

.

Død og Djævelen!

Fru Inger

.

Al Modstand er unyttig; I slipper ikke her-
fra! Forhold Eder derfor stille, det er det Klo-
geste I kan gjøre.

Niels Lykke

(afsides)

Ha, jeg er overliste{d}t; hun har været snedigere
end jeg.

Fru Inger

(sagte til Skaktavl.)

I følger Grev Stures Trop indtil Grændsen; der-
fra drager I uopholdelig til Peder Kantsler og

Faksimile

215

bringer mig mit Barn. Nu har han ikke
længere nogen Grund til at holde ham tilbage.
(idet Skaktavl vil gaa.) Vent, et Kjendemærke –
den der bærer Steen Stures Ring; det er den
Rette.

Skaktavl

.

Ved alle Helgene, I skal faa ham!

Fru Inger

.

Tak! tak, min trofaste Ven!

Niels Lykke

.
(hviskende til Finn, hvem han ubemærket
har kaldet til sig.)

Altsaa afsted over Hals
og Hoved! En Fjerdingvei herfra ligge Sven-
skerne i Baghold; Du beretter Jens Bjælke,
hvad jeg har fortalt Dig om Grev Stures Død;
den unge Mand der maa ikke antastes – hans
Liv er mig Tusinder værd.

Finn

.

Det skal skee!

Fru Inger

(der imidlertid har holdt Øie med Niels Lykke.)

Og reiser nu Alle med Gud! (pegende paa
Niels Lykke) Denne ædle Ridder der, kan ikke
bekvemme sig til saa hastigt at forlade sine
Venner paa Østeraad; han vil vente til Seiers-
budskabet kommer.

Niels Lykke

(afsides)

Djævel!

Niels Steenssøn

(griber hans Haand.)

Tro mig, I skal ikke komme til at vente
længe.

Niels Lykke

.

Det er godt, det er godt! (afsides) Alt kan
endnu vindes, hvis mit Bud blot kommer betids

Faksimile

217.

nok til Jens Bjælke.

Fru Inger

(pegende paa Finn.)

Og han der hensættes under sikker Bevogt-
ning i Borgkjælderen!

Finn

.

Jeg?

Huuskarlene

.

Finn!

Niels Lykke

(afsides)

Der brast mit sidste Anker.

Fru Inger

(bydende.)

I Borgekjælderen!

(To Huuskarle føre Finn ud tilvenstre. Alle
de Øvrige, undtagen Niels Lykke, gaa ud til
Høire i Baggrunden, idet de raabe:)

Afsted! Tilhest! tilhest! Længe leve In-
ger Gyldenløve!

Fru Inger

(til Niels Lykke, idet hun følger de Bortdra-
gende.)

Hvem seirer?

Niels Lykke

(efter en Pause.)

Hvem? Ja, vee hende! Seieren bliver dyre-
kjøbt. Jeg vadsker mine Hænder; hun er selv
den som myrder ham, ikke jeg. Men mit
Bytte undslipper mig ligefuldt og Oprøret er
igang; ha! det er et dumdristigt, et afsindigt
Spil ˹jeg har˺ indladt mig i. ˹ (lyttende) ˺ Tys! der ride de allerede
gjennem Porten, og jeg staaer tilbage som en
Fange, ˹–˺ ingen Mulighed for at slippe bort{.} ˹!˺ In-
den en halv Time falde Svenskerne over ham,
han har tredive velbe{ <...> }væbnede Ryttere med sig,
det vil gaa paa Livet løst! Men hvis de nu
alligevel fangede ham levende? – Var jeg blot
fri, saa kunde jeg indhente Svenskerne, inden

Faksimile

219.

de naaede Grændsen og faa ham udleveret. For-
dømt! skulde der da ingen Udvei være? (gaaer
hurtig frem og tilbage, men standser pludselig
og lytter.) Hvad er det? Sang og Strengeleg!
Det kommer fra Elines Kammer; hun er alt-
saa oppe endnu. (som om han pludselig faaer
et Indfald.) Eline! Ha, hvis det gik an?
I Havsnød frister man jo ethvert Redningsmid-
del{,} ˹!˺ {o} ˹O˺g hvorfor skulde det ikke lade sig gjøre?
Er jeg ikke endnu mig selv? I Visen hedder
det:

«Hver en Skjøn Jomfru sukker saa moed:

Gud give Niels Lykke var mig huld og god!»

Og hun? – Ja, ja, Eline skal frelse mig!

Fru Inger

(efter en Pause.)

Hvem er den Kløgtigste paa Jorden? Er det
den, der har et Kongerige at vinde, hvis han
bruger sin Snildhed? Er det den, der faaer en
Skamstøtte over sin Grav{?}, dersom hans Indre
vrænges udad og hans lønligste Tanker stilles
for Dagens Lys? (hovedrystende) Ingen af dem.
Den, der har et Kongerige at vinde, var han
den Kløgtigste, saa vilde han stride for at
tabe sin Gevinst, ikke for at vinde den. Den,

Faksimile

221.

der har en Skamstøtte ivente, var han den
Kløgtigste, saa vilde han sige sig selv, at naar
han først er dernede, sex Fod under Muldet,
saa mægter ikke Menneskehænder at bygge Skam-
støtten, der kan knuge ham. Hvem er da den
Kløgtigste? (reiser sig.) Den Kløgtigste er en
Moder, som strider for sit Barns Frelse{,}! Det
er det, som giver Vid i Panden! – Der er in-
gen saa kløgtig, ingen saa snild, som Inger Gyl-
denløve, siges der over de tre nordiske Riger.
(hviskende) Jeg har stridt denne Strid, jeg har
i tyve Aar kjæmpet for mit Barns Frelse, – det
er Nøglen til Gaaden! Efter en Pause, idet hun
farer med Haanden over Panden, ligesom for at
samle Tankerne.) Jeg veed alligevel ikke, hvor-
dan det hænger sammen, men det tykkes mig
stundom at Tankerne svigte og jeg maa ligesom
gribe efter dem for at holde dem fast. Er det

Faksimile

222.

fordi Striden nu er tilende, og jeg saaledes ikke
længere har Kløgten behov? Nei, nei! Det er
nok heller en Virkning af denne nagende Angst,
den præsser Hjernen; – om min Forstand – o,
det har ingen Nød; det gaaer over, det gaaer
over! (efter en Pause.) Hvor Alt er fredsælt
her paa Gaarden inat; ethvert Øie har lukket
sig, nu vil ogsaa jeg gaa til Ro. Hvorman-
gen Nat har jeg ikke vaaget her i Eenrum med
mine ængstelige Tanker! Mine Fædre har skuet
mørkt og truende ned paa mig, og jeg har hængt
dem indad imod Væggen for ikke at møde deres
vrede Blikke. I Nat see de Alle saa venli-
ge ud, der er Forsoning i deres Sjæle og (læg-
ger Haanden paa Hjertet) det er de{t} ˹r˺ ogsaa i
min; thi nu staaer jeg ved Maalet; jeg faaer
jo mit Barn tilbage. (tager Lyset og vil gaa,
men standser) Ved Maalet? Ved Maalet? Er

Faksimile

223.

det da ogsaa virkelig mit endelig˹e˺ Maal, at
faa ham tilbage; – kun det og intet Andet?
(sætter atter Stagen paa Bordet.) Niels Lykke
kastede et flygtigt Ord hen i Vind og Veir;
Ordet faldt i min Sjæl som ˹et Sædkorn˺ i en gjødslet Jord-
bund, – det er allerede begyndt at spire; dog,
nei, ikke saa; det havde allerede hvilet længe
derinde, men som en ufødt Tanke, der først
fik Liv, i det Øieblik han nævnte den ved Navn.
(hviskende) Kongemoder; ˹–˺ Kongemoder, sagde han!
Og hvorfor ikke? Har ikke min Slægt før
mig raadet som Konger, om de end ikke bare
Kongenavnet? Har ikke min Søn de˹n˺ samme
Adkomster til Stureslægtens Rettigheder, som den
Anden? I Guds Øine har han det, dersom der
ellers er Retfærd i Himlen. Og disse Rettig-
heder har jeg med ødsel Haand bortskjænket
som Løsepenge for hans Frihed! – Om de nu

Faksimile

224.

kunde vindes tilbage? Saalænge jeg ræddedes
for hans Liv, laa denne Tanke maalløs i min
Sjæl, den var lysræd som et Skovens Dyr; nu
tager den atter Mod til sig og lister sig frem
af sit Smuthul. – Dog nei, nei! Jeg vil ikke
tænke denne Tanke, jeg har vakt Himlens For-
tørnelse ved selv at bane min Livssti; – nu for-
sager jeg Magt og Berømmelse, det { <...> }er Offeret,
som skal forsone mig med Gud. Og han, mit
Barn, fortjente han vel, hvad jeg har lidt for
ham, dersom ikke min Kjærlighed var ham nok?
(tager atter Lyset.) Bort med alle forvovne Tan-
ker; jeg har stridt en tyveaarig Kampdag tilen-
de, nu vil jeg søge Fred og Hvile. (gaaer mod
Baggrunden, men standser og siger grublende:)
Kongemoder! (gaaer langsomt ud tilvenstre
i Baggrunden.)

Niels Lykke

(efter at han speidende har seet sig om.)

Alt er stille; jeg maa afsted.

Eline

.

O, saa lad mig endnu engang see Dig ind i Øi-
nene, førend Du forlader mig.

Niels Lykke

(omfavner hende.)

Eline!

Eline

(efter en Pause.)

Kommer Du aldrig meer til Østeraad?

Niels Lykke

.

Hvor kan Du tvivle derpaa? Er Du ikke

Faksimile

226.

fra nu af min Trolovede? Men vil Du ogsaa
være mig tro, vil Du ikke forglemme mig in-
den vi atter mødes?

Eline

Om jeg vil være Dig tro? Har jeg da længer
nogen Villie, mægtede jeg vel at være Dig utro
selv om jeg vilde det? Du kom ved Nattetid,
Du bankede paa min Dør og jeg lukkede Dig ind;
Du talte til mig, Du stirrede mig ind i Øiet
med al denne gaadefulde Magt, der hilder Kvin-
dens Sjæl ligesom i et Trolddomsnæt; jeg skjæn-
kede Dig Alt hvad Kvinden kan skjænke den Mand
hun har kjær; og derfor er jeg Din, derfor maa
jeg være Dig tro – tro i al Evighed.

Niels Lykke

.

Nu, ved min Ridderære! saa skal Du ogsaa in-
den Aaret er omme sidde som Frue i Niels
Lykkes Borg.

Eline

.

Stille, Niels Lykke, stille! Lov mig Intet.

Niels Lykke

.

Hvad fattes Dig? Hvorfor ryster Du saa sørg-
modig med Hovedet?

Eline

.

Fordi jeg veed, at de fagre Ord som har hil-
det mit Sind, dem har Du tilhvisket Hundrede
før mig. Nei, nei! forstaa mig ret! Jeg be-
breider Dig Intet, saaledes som jeg gjorde da jeg
endnu ikke kjendte Dig. Nu veed jeg jo, at
Du i Eet og Alt er en Mand, en Mand hvem
Skjæbnen har betroet mægtige Evner og et stort
Hverv i Livet; hvor kan da Kjærligheden væ-
re Dig andet end en Leg og Kvinden et Legetøi?

Niels Lykke

.

Eline! hør mig!

Eline

.

Alt fra min Barndom hørte jeg Dit Navn
lyde i Krøniker og Sange; jeg hadede dette
Navn, fordi jeg troede Kvindens Stolthed kræn-
ket ved Din Færd, og dog, hvor forunderligt, naar
jeg i Tankerne malede min egen Fremtids Krøni-
ke, da var Du stedse min Helt uden at jeg selv
vidste det. Nu er det Hele mig klart; Had var
det ikke jeg følte; det var en Tanke uden
Navn, en gaadefuld Længsel efter Dig som Skjæb-
nen havde udseet til at komme mig imøde for
at forklare mig al Livets Herlighed.

Niels Lykke

(afsides, idet han sætter Lygten paa Bordet
tilvenstre.)

Jeg veed ikke hvordan det er fat,
men det forekommer mig som om hun har
podet en frisk og frodig Green i mit fortørre-
de Livstræ. Er det saaledes at føle Kjærlighed,

Faksimile

2<...>

o, da har jeg aldrig vidst det forinden i denne
Kvæld. Hvorfor var dog ingen af de Andre
som hun? Men skulde det endnu være for sil-
digt? ˹–˺ Vee mig! Lucia! Lucia! (synker
ned i Stolen.)

Eline

Hvad fattes Dig?

Niels Lykke

.

O, Intet, Intet! Eline, jeg vil skrifte ærligt
for Dig. Mine Ord have været Bedrag indtil
denne Time, og til Hundrede har jeg sagt hvad
jeg i denne Nat har tilhvisket Dig, men tro
mig –

Eline

Stille! Ikke mere derom; min Kjærlighed er
jo intet Vederlag for den Du skjænker mig;
o, nei, jeg elsker Dig, fordi ethvert af Dine
Blikke er et Kongebud som byder det. (ka-

Faksimile

<...>30.

ster sig ned for hans Fødder.) O, lad mig end-
nu engang præge dette Kongebud dybt i mit
Sind, skjøndt jeg vel veed at det allerede staaer
prentet derinde for Tid og Evighed. – Du gode
Gud! hvor jeg har været blind for mig selv;
endnu iaftes sagde jeg til min Moder: «for at
kunne leve maa jeg bevare min Stolthed!» Hvad
er da min Stolthed? Er det at vide mit Folk
frit, eller min Slægt berømt over Lande og Ri-
ger? O, nei, nei! min Kjærlighed er min Stolt-
hed! Den lille Hund er stolt, naar den tør
sidde ved sin Herres Fødder og snappe Brød-
smuler af hans Haand, – saaledes er ogsaa jeg
stolt saalænge jeg tør sidde ved Dine Fødder,
medens Dine Ord og Dine Blikke nære mig med
Livsens Brød; – see derfor siger jeg til Dig
hvad jeg nys sagde til min Moder: «For at
leve maa jeg bevare min Kjærlighed,» thi i den

Faksimile

231.

ligger min Stolthed fra denne Stund!»

Niels Lykke

.

Nei, nei! ikke for mine Fødder, men ved min
Side er Din Plads, og det, hvor høit Skjæbnen
end falder paa at stille mig. Ja, Eline! Du
har ført mig paa en bedre Vei, og dersom det
engang i Tiden falder i min Lod at fuldføre en
berømmelig Daad i Livet, da skal Hæderen være
Din, ligesaafuldt som min.

Eline

O, Du taler som om jeg endnu var den samme
Eline, som hun, der iaftes slængte Blomsterko-
sten for Dine Fødder; – i mine Bøger har jeg
læst om det brogede Liv i fjerne Lande; under
Hornets Klang stævner Ridderen ud i den grønne
Lund med Falken paa sin Haand, saaledes stæv-
ner ogsaa Du gjennem Livet; Dit Navn klinger
foran Dig, hvor Du drager hen. Alt hvad jeg

Faksimile

232.

begjærer af denne Herlighed, er at hvile som Fal-
ken ved Din Arm, som den var ogsaa jeg blind
for Lyset og for Livet, indtil Du løste Bindet
fra mine Øine og lod mig svinge mig over Skov-
toppene; men tro mig, hvor dristigt jeg end spi-
ler mine Vinger, saa vender jeg dog altid tilbage
til mit Buur.

Niels Lykke

(reiser sig.)

Saa byder jeg ogsaa Forgangenheden Trods. See
her, tag denne Ring og vær min for Gud og Men-
nesker, min, selv om de Døde skulde faa urolige
Drømme derover.

Eline

(idet hun staaer op.)

Du gjør mig ilde tilmode, hvad er det som –

Niels Lykke

.

Det er Intet! Kom nu, lad mig sætte Ringen

Faksimile

233.

paa Din Finger. See saa, nu har jeg fæstet Dig.

Eline

.

Jeg Niels Lykkes Brud! Det tykkes mig som
en Drøm, Alt hvad der er hændt i denne Nat;
o, men det er en fager Drøm; jeg er saa let om
Brystet; der er ikke længer Bitterhed og Had
i min Hu; jeg vil gjøre al min Uret god igjen;
jeg har været ukjærlig mod min Moder; imorgen
gaaer jeg ned til hende, hun maa forlade mig,
hvad jeg har feilet.

Niels Lykke

.

Og give sit Minde til vor Pagt.

Eline

Det vil hun. – O, jeg troer det vist, hun er
god; alle Mennesker ere gode; jeg bærer ikke
længere Nag til Nogen – undtagen Een.

Niels Lykke

.

Undtagen Een?

Eline

.

Ak, det er en sørgelig Fortælling; jeg havde
en Søster –

Niels Lykke

.

Lucia!

Eline

Du kjendte hende?

Niels Lykke

.

Nei, nei, jeg har kun hørt hende nævne.

Eline

.

Ogsaa hun gav sit Hjerte til en Ridder; han
bedrog hende, – nu er hun i Himlen!

Niels Lykke

.

Og Du?

Eline

Jeg hader ham.

Niels Lykke

.

Er der Barmhjertighed i Dit Sind, saa forlad

Faksimile

235

ham hvad han har syndet; tro mig, han
bærer Straffen i sit eget Bryst.

Eline

.

Jeg kan ikke, selv om jeg vilde det; thi jeg
har svoret – tys, kan Du høre?

Niels Lykke

.

Hvilket?

Eline

.

Der, langtborte; det drønner som Hestetram-
pen.

Niels Lykke

.

Ha, det er dem! Vee mig, som glemmer –
jeg maa afsted! jeg maa afsted!

Eline

.

Men hvorfor? Forklar mig –

Niels Lykke

.

Imorgen; thi ved Gud! da kommer jeg tilba-
ge. Nu hurtig, hvor er Løngangen som Du

Faksimile

236.

nævnte?

Eline

Gjennem Gravkjælderen; see her er Lemmen!

Niels Lykke

.

Gravkjælderen? (afsides) Ligegodt, han maa reddes!

Eline

(lyttende ved Vinduet.)

Rytterne nærme sig – (rækker ham Lygten.)

Niels Lykke

.

Nu velan! (begynder at stige ned.)

Eline

Gaa ligefrem, indtil Kisten med Dødningehovedet
og det sorte Kors; det er Lucias –

Niels Lykke

.
(stiger hurtig op og lukker Lemmen til.)

Lucias! Fy!

Eline

Hvad er det?

Niels Lykke

.

Det var Liglugten som gjorde mig svimmel.

Eline

.

Det banker paa Porten!

Niels Lykke

.

Ha, det er forsildigt!

Eline

.

Hvad er det? hvad er det?

Bjørn

.

Overfald! – Grev Sture –

Eline

Hvad han?

Niels Lykke

.

Er han falden?

Bjørn

(til Eline)

Hvor er Eders Moder?

Huuskarlene

.

Fru Inger! Fru Inger!

Fru Inger

(idet hun træder ind)

Jeg veed Alt; afsted! hold Porten aaben for
vore Venner, men lukket for alle Andre. (hun
sætter Armstagen paa Bordet tilvenstre.) Bjørn
og begge Huuskarlene gaa ud til Høire.)

Fru Inger

(til Niels Lykke

Det var altsaa Snaren!

Niels Lykke

.

Inger Gyldenløve! tro mig –

Fru Inger

.

Et Baghold som skulde fange ham op, saa-
snart I havde faaet hiint Tilsagn, der kan fæl-
de mig.

Niels Lykke

(idet han tager Papiret frem og river det istykker)

Her er Eders Tilsagn; jeg beholder Intet som
kan vidne mod Eder.

Fru Inger

.

Hvad gjør I?

Niels Lykke

Jeg beskjærmer Jer fra denne Stund! Har jeg
forsyndet mig mod Eder, nu ved Himlen! saa vil
jeg ogsaa oprette min Brøde! Men afsted maa
jeg, om jeg saa skal aabne mig Veien med Sværdet.
Eline! sig hende Alt! og I, Fru Inger, lad vort

Faksimile

240.

Regnskab være glemt{;}! Vær høimodig! Tro mig,
I skal ei komme til at fortryde det. (Han
iler ud til Høire i Baggrunden.)

Fru Inger

.

Ret saa! jeg forstaaer ham! (til Eline) Niels
Lykke – nu?

Eline

Han har banket paa min Dør og sat denne
Ring paa min Finger.

Fru Inger

.

Og han har Dig kjær af Hjertet?

Eline

Det har han sagt; og jeg troer ham.

Fru Inger

.

Brav handlet, Eline! Ha, ha, min Ridder!
nu begynder jeg –

Eline

Min Moder! I er saa besynderlig! O ja, jeg
veed nok, det er min ukjærlige Færd som har
gjort Eder fortørnet paa mig.

Fru Inger

.

Vist ikke! vist ikke! Du er en lydig Datter;
Du har lukket ham ind; Du har hørt paa
hans fagre Ord. Jeg veed hvad det har kostet
Dig; thi jeg kjender jo Dit Had –

Eline

Men˹,˺ min Moder!

Fru Inger

.

Stille! Vi har mødt hinanden i vore An-
slag{;}. Vel mægter Du at tænde Kjærlighed i
Niels Lykkes Sind; det er allerede begyndt;
jeg læste det i hans Ord og i hans Miner. Hold
ham nu fast; drag ham endnu tættere ind i
Garnet, og saa – Ha, om vi kunde slide

Faksimile

242.

hans meenederske Hjerte sønder i Brystet paa
ham.

Eline

.

Vee mig! hvad er det I siger?

Fru Inger

.

Trænger Du til Mod for at følge mig videre
paa Veien? Nu godt, jeg har kun nødig at
hviske Dig to Ord i Øret; i dem ligger Styr-
kebæltet som skal holde Dig oppe. Saa vid
da – (lyttende) Striden nærmer sig! Besindig-
hed, nu gjælder det snart. (vender sig atter til
Eline.) Viid da, Niels Lykke var Den, der lag-
de Din Søster i Graven!

Eline

(med et Skrig)

Lucia!

Fru Inger

Det var ham, saasandt der er en Gud over os.

Eline

.

Da staa mig Himlen bi!

Fru Inger

.

Eline!

Eline

Jeg er hans Trolovede for Gud.

Fru Inger

.

Ulykkelige Barn! hvad har Du gjort?

Eline

Forbrudt mit Hjertes Fred! – Godnat, min
Moder! (gaaer ud til Venstre.)

Fru Inger

Ha, ha, ha! Det bærer ned ad Bakke med
Inger Gyldenløves Slægt! Det var den Sidste
af mine Døttre; hvorfor kunde jeg ikke tiet
med Hemmeligheden? havde hun Intet vidst, saa
var hun bleven lykkelig – paa en Maade. Men
det er min Skjæbne, det staaer skrevet deroppe

Faksimile

244.

at jeg skal bryde den ene grønne Green efter den
anden, indtil Stammen staaer bladløs tilbage! –
Lad gaa, lad gaa! jeg faaer min Søn igjen; paa
de Andre, paa mine Døttre vil jeg ikke tænke.
Hvad baader det vel om jeg gav mig til at grub-
le og angre; det har jo ingen Hast; det er først
paa den store Uveirsdag at Mennesket skal gjøre
Regnskab, og det varer længe førend den kommer.

Niels Steenssøn

(udenfor)

Hei, slaa Porten i!

Fru Inger

.

Grev Stures Røst!

Niels Steenssøn

(med fortvivlet Latter)

Faksimile

245

Vel mødt, Inger Gyldenløve!

Fru Inger

.

Hvad har I tabt?

Niels Steenssøn

Min Krone og mit Liv!

Fru Inger

.

Mine Svende, hvor har I dem?

Niels Steenssøn

Aadslerne vil I finde langs med Landeveien; –
hvem der har taget Resten skal jeg ikke kun-
ne sige Jer.

Skaktavl

.
(udenfor)

Grev Sture! hvor er I?

Niels Steenssøn

Her! her! (

Skaktavl

(kommer med et Klæde om sin høire Haand.)

Fru Inger

.

Skaktavl! kommer I tilbage?

Skaktavl

Det var ugjørligt at slippe igjennem.

Fru Inger

I er saaret.

Skaktavl

Aa, jeg har en Finger mindre; det er det Hele!

Niels Steenssøn

Hvor er Svenskerne?

Skaktavl

.

I Hælene paa os; de bryde Porten op.

Niels Steenssøn

O, Gud! Men nei, nei! jeg kan ikke, jeg vil
ikke dø!

Skaktavl

Et Smuthul! Er her ingen Krog, hvor vi kan
dølge ham?

Fru Inger

Men dersom de gjennemsøge Gaarden –

Niels Steenssøn

Ja, ja, saa vil de finde mig! – og at slæbes
bort til Fangenskab eller at klynges op – o nei,
Inger Gyldenløve! det veed jeg forvist, det vil
I aldrig taale.

Skaktavl

.

Der brast Laasen.

Fru Inger

De storme ind i Gaarden.

Niels Steenssøn

Og nu at lade mit Liv; nu, da det først ret skul-
de begynde; nu, da jeg først har lært at jeg har
Noget at leve for – nei, nei! tro ikke jeg er
feig – havde jeg blot kunnet yde Eder Vederlag
for hvad jeg skylder Eder –

Fru Inger

Jeg hører dem alt i Borgestuen. (bestemt.) Han
maa reddes, hvad det end skal koste.

Niels Steenssøn

(griber hendes Haand.)

O, det vidste jeg nok, I er ædel og god.

Skaktavl

.

Men hvordan bære vi os ad?

Niels Steenssøn

Ha, jeg har det, jeg har det! Hemmeligheden –!

Fru Inger

.

Hemmeligheden?

Niels Steenssøn

Javist, Eders og min!

Fru Inger

Christ i Himlen! kjender I den?

Niels Steenssøn

Fra først til sidst; og nu da Livet staaer paa Spil

Faksimile

249.

– hvor er Niels Lykke?

Fru Inger

.

Flygtet!

Niels Steenssøn

Flygtet! Da staa Gud mig bi! thi kun han
kan løse min Tunge! Men Livet er mere end
et Løvte værd; naar den svenske Høvidsmand
kommer –

Fru Inger

.

Hvad saa? hvad vil I gjøre?

Niels Steenssøn

Kjøbe Liv og Frihed! Aabenbare ham Alt!

Fru Inger

O nei, nei! vær barmhjertig!

Niels Steenssøn

Der er jo ingen anden Redning. Naar jeg har
bekjendt hvad jeg veed –

Fru Inger

Saa er I frelst?

Niels Steenssøn

Ja, ja! Niels Lykke vil tale min Sag. I seer,
det er det yderste Middel.

Fru Inger

.

Det yderste Middel? I har Ret, og det tør
Hvermand friste. – See, derinde kan I skjule E-
der saalænge.

Niels Steenssøn

Tro mig, aldrig skal I komme til at angre E-
ders Færd.

Fru Inger

.
(halvt for sig selv.)

Det give Gud I sagde Sandhed!

Niels Steenssøn

(gaaer hurtig ud til Venstre i Baggrunden. Skak-
tavl vil følge efter; Fru Inger holder ham tilbage.)

Fru Inger

Forstod I, hvad han sagde?

Skaktavl

Den Nidding! han forraader Eders Hemmelighed;
han vil sælge Eders Søns Frihed for at frelse sig
selv.

Fru Inger

.

Naar det gjælder Livet, sagde han, saa maa det
yderste Middel forsøges. Godt og vel, det skee som
han sagde.

Skaktavl

.

Hvad mener I?

Fru Inger

.

Liv mod Liv! Een af dem maa gaa under!

Skaktavl

I vil?

Fru Inger

.

Hvis ikke han derinde gjøres { <...> }stum, forinden Ti-
meglasset er udrundet, saa er min Søn tabt for
mig; falder han, saa arver mit Barn hans Rettig-
heder, – da skal I see der endnu er Malm i
Inger Gyldenløve; tro mig, længe skal I ei kom-
me til at tørste efter Hævnen, som I nu i tyve
Aar har ventet paa. – Hør, hør! de komme!
Det hviler paa Eder alene om jeg imorgen er barn-
løs eller –

Skaktavl

Det skee! Der er endnu Eg i mit Værge, jeg
har endnu en rørig Næve i Behold; (rækker hen-
de Haanden) Inger Gyldenløve! ved mig skal ikke
Eders Navn dø ud! (han gaaer ind i Værelset til
Niels Steenssøn.)

Fru Inger

.

Tør jeg ogsaa vove{–}? (Der høres Larm i Værelset,

Faksimile

253.

hun iler henimod Døren.) Nei, nei! det maa
ikke skee! (Et tungt Fald høres udenfor; hun
dækker Ørene til med begge Hænder og styrter med
et forvildet Blik ned i Forgrunden. Efter en
Pause tager hun Hænderne bort, lytter og siger
derpaa:) Nu er det forbi! Alting er stille der-
inde. – Du saa det Gud! jeg betænkte mig, men
Olaf Skaktavl var for rap paa Haanden!

Skaktavl

(kommer ind.)

Fru Inger

Er det gjort?

Skaktavl

.

For ham kan I være tryg; han seer hverken Sol
eller Maane mere.

Fru Inger

Han er altsaa stum?

Skaktavl

.

Sex Tommer Staal i Brystet – jeg fældte ham
med min venstre Haand.

Fru Inger

.

Ja, ja! den høire var ogsaa for god til slig Be-
drift.

Skaktavl

Det maa I om, Tanken var Eders. Og nu til
Sverrig! Fred med Jer saalænge; naar vi næste-
gang sees paa Østeraad kommer jeg selv anden.

Fru Inger

Blod paa mine Hænder; dertil skulde det alt-
saa komme! Han begynder at blive mig dyre-
kjøbt nu.

En Soldat

(idet han træder ind med de Øvrige.)

Tilgiv, hvis I er Husets Frue –

Fru Inger

Det er Grev Sture I søger?

Soldaten

Det er det!

Fru Inger

I er isaafald ikke paa Vildspor; Greven har
søgt Beskyttelse hos mig.

Soldaten

.

Beskyttelse? Tillad, min ædle Frue, den mæg-
ter I ei at give ham, thi –

Fru Inger

Hvad I der siger har nok Greven selv begrebet,
og derfor har han – ja, see selv efter, – derfor
har han aflivet sig.

Soldaterne

.

Aflivet sig!

Fru Inger

See selv efter, som jeg sagde Jer. Derinde vil
I finde Liget, og da han nu allerede er stedet for
en anden Dommer, saa er det min Villie at han
føres herfra med al den Anstand, som det sømmer
sig hans Byrd. Bjørn! i mit Lønkammer har
min Kiste i mange Aar staaet rede; (til Soldaterne)
I den bringe I Grev Stures Lig til Sverrig.

Soldaten

Det skal skee, som I byder. (til Een af de An-
dre) Du gaaer med dette Budskab til Ridder
Bjelke, som endnu holder Vagt paa Landeveien.
Følg mig herind, I Andre!

Fru Inger

Dersom Grev Sture ikke saadan i en Skynding
havde sagt Verden Farvel, saa var han inden en
Maaned klynget op i Galgen eller sat i Buur for
sin Levetid, havde han været bedre tjent med en
slig Lod? Eller ogsaa havde han kjøbt sig fri ved
at spille mit Barn i mine Fienders Vold; er det
saa mig der har dræbt ham? Værner ikke Ulven
selv om sin Yngel, hvem vil da fælde Dommen
over mig fordi jeg hug en Klo i den, der vilde røve
mit Kjød og Blod? Det er Noget som maatte saa
være, enhver Moder havde gjort som jeg. – ˹Nu er˺ Men
˹der˺ der er ikke længer Tid til ørkesløse Tanker, virke
maa jeg. (sætter sig ved Bordet tilvenstre.) Jeg
vil skrive til mine Venner rundt om i Landet, de
skal Alle støtte vor Sag. (Begynder at skrive,

Faksimile

258.

{(}– men standser og siger:) Hvem vil de kaare til
Konge i den Faldnes Sted? Kongemoder˹,˺ ˹sagde Nils Lykke,˺ – det er
et vakkert Ord, jeg har kun een Ting imod det, og
det er den hæslige Lighed med et andet Ord; Kon-
gemoder og – Kongemorder! Kongemorder, det er
Den, der tager en Konges Liv, Kongemoder, det er
Den, der skjænker en Konge Livet. (reiser sig) Nu
vel, saa vil jeg give tilbage, hvad jeg har taget;
min Søn skal vorde Konge! (sætter sig, tager
fat paa Arbeidet, men lægger det atter tilside og
læner sig tilbage i Stolen.) Det er altid noget
uhyggeligt saalænge En ligger Lig i et Huus; det
er derfor jeg føler mig saa sælsomt tilmode. (som
om hun talte til Nogen.) Ikke det? Hvoraf
skulde det ellers komme? (grublende) Er der nogen
Forskjel paa at fælde En, og at slaa En ihjel?
Knud Alfsøn havde med sit Sværd kløvet mangen
Pande, og dog var hans egen saa rolig som et Barns{;} ˹,˺

Faksimile

259.

Hvorfor seer da jeg altid dette (gjør en Bevæ-
gelse som naar man Hugger til med en Kniv) det-
te Stød imod Hjertet og saa den røde Blodstrøm
bagefter? (Ringer og vedbliver at tale, idet hun
rager om mellem Papirerne) Herefter vil jeg ik-
ke vide noget af slige stygge Syner, jeg vil væ-
re virksom baade Dag og Nat, og om en Maaned
kommer min Søn til mig –

Bjørn

(træder ind)

Var det Eder, som ringede, min Frue?

Fru Inger

(skrivende)

Du skal hente flere Lys; herefterdags vil jeg
have mange Lys i Stuen.

Bjørn

(gaaer ud igjen til Venstre)

Fru Inger

(reiser sig med Heftighed efter en Pause.)

Nei, nei, jeg kan ikke føre Pennen ikvæld; det
brænder og værker i mit Hoved! (lyttende) Hvad
er det? Aa, de skrue Laaget til paa Kisten der-
inde. – Dengang jeg var Barn fortalte de mig
Eventyret om Ridder Aage, som kom med Kisten
paa sin Bag; – dersom nu han derinde ˹en Nat˺ fik det
Indfald at komme med Kisten paa sin Bag og tak-
ke for Laan? (smilende) Hm! Inger Gyldenløve
har Intet med sin Børnetro at skaffe. (heftigt)
Men slige Eventyr due alligevel ikke, de volde u-
rolige Drømme; naar min Søn vorder Konge, saa
skal de forbydes. (gaaer et Par Gange frem og
tilbage; derpaa aabner hun Vinduet.) Hvorlænge
pleier det gemeenligen vare forinden et Lig begynder
at lugte? Alle Stuer skal luftes ud; saalænge
ikke det er gjort er det usundt at leve her.

Bjørn

(kommer ind med to Armstager som han sætter
paa Bordet.)

Fru Inger

(idet hun atter tager fat paa Papirerne.)

Det er Ret, lad mig see Du kommer ihu hvad
jeg sagde Dig; mange Lys paa Bordet! Hvad
tager de sig nu for derinde?

Bjørn

De holde endnu paa at skrue Kistelaaget fast.

Fru Inger

(medens hun forsegler et Brev.)

Skrue de det godt fast?

Bjørn

Saa godt som det behøves.

Fru Inger

.

Ja, ja, Du kan ikke vide hvor godt det behøves;
see efter at det gjøres forsvarligt. (gaaer tæt hen

Faksimile

262.

til ham med Brevet i Haanden) Bjørn! Du er
en gammel Mand, men jeg vil lægge Dig en Ting
paa Hjertet; vær paa din Post mod alle Mennesker,
baade mod dem som skulle dø og mod dem som ere
døde. Gaa nu ind, – gaa ind, og see efter at de
skrue Kistelaaget godt fast!

Bjørn

(hovedrystende)

Jeg kan ikke blive klog paa hende. (gaaer atter
ud til Venstre.)

Fru Inger

(begynder at forsegle et Brev, men kaster det
fra sig, gaaer et Par Gange frem og tilbage og
siger derpaa med Heftighed:)

Dersom jeg var
feig, saa havde jeg aldrig i Evighed gjort dette
her! Dersom jeg var feig, saa havde jeg skreget
til mig selv: Hold inde, mens Du endnu har en
Slump Salighed i Behold for din Sjæl. (Hendes

Faksimile

263.

Blik falder paa Steen Stures Billede; hun ven-
der det hurtig om mod Væggen) Fy, hvor han
griner! Er det fordi jeg handlede ilde med din
Søn? Men den Anden, er ikke ogsaa han din
Søn? Og han er min tillige, mærk Dig det! –
Det er galt fat i Kvæld, eller ogsaa have de
faaet et lystigt Indfald alle disse Riddere og
Fruer; de rulle med Øinene, de stirre paa
mig hvor jeg gaaer og staaer. (stamper med
Foden) Men jeg vil ikke vide af det; jeg vil
have Fred i mit Huus. (Begynder at vende al-
le Billederne indad mod Væggen.) Ja, om det
saa var Jomfru Maria der, saa er hun med
i Legen.. Synes Du det nu er paatide? Hvor-
for hørte Du aldrig mine Bønner, naar jeg
bad om at faa mit Barn tilbage? – Hvorfor?
Fordi Munken i Wittenberg har Ret; der er
Ingen mellem Gud og Menneskene! Hvad er

Faksimile

264.

Helgenen, som jeg har ødslet mine Ord paa?
En Alen Lærred, af samme Stykke kanhænde,
som det hvormed min Faders Huuskarl lappede
sine Buxer. (stedse mere og mere forvirret.)
Det er godt at jeg veed Besked om de Ting!
Der er Ingen, som har seet hvad der gik for
sig derinde, der er Ingen, som kan vidne
mod mig. (hviskende) Mit Barn! min fag-
re Søn! kom, her er jeg! Tys, jeg vil si-
ge Dig Noget; jeg er forhadt { h } deroppe fordi
jeg fødte Dig til Verden; – jeg fik Gods og
Kløgt og et berømmeligt Navn i Vuggegave for
at jeg skulde være Guds Bannerfører paa Jorden;
men jeg gik min egen Vei, – det er derfor jeg
har maattet lide saa meget og saalænge.

Bjørn

.
(kommer)

Frue! Jeg har at melde – Christ fri mig! hvad

Faksimile

265.

er dette?

Fru Inger

(der er stegen op i Høisædet som staaer ved Væg-
gen til Høire.)

Stille! stille! jeg er Konge-
moder! Min Søn er kaaret til Drot over hele
Norden! Det holdt haardt forinden det kom saa
vidt; thi det var med Gud jeg havde at stride!

Niels Lykke

Han er frelst! Jeg har Jens Bjelkes Løvte;
over Stok og Steen jog jeg afsted til jeg fandt
ham. Fru Inger, vid at –

Fru Inger

Stille, siger jeg; see hvor det vrimler af Menne-
sker! De komme for at see Kroningstoget; Alle
hilse de Kongemoderen; ja, ja, hun har ogsaa

Faksimile

266.

stridt for sin Søn saalænge til hun fik røde
Hænder deraf! Hvor er mine Døttre, jeg seer
dem ikke.

Niels Lykke

.

Guds Blod! hvad er her skeet?

Fru Inger

.

Mine Døttre, mine fagre Døttre! Jeg har
ingen mere; jeg havde een igjen og hende mistede
jeg da hun skulde stige i Brudesengen. (hviskende)
Lucia laa Lig i den; der var ikke Plads for To.

Niels Lykke

Ha, dertil er det altsaa kommet! Det er Guds Dom
over min Færd!

Fru Inger

Kan I see ham, kan I see ham? Det er Kongen,
det er Inger Gyldenløves Søn, – jeg kjender ham
paa Kronen og paa Steen Stures Ring, som han bæ-
rer om Halsen. (En Ligpsalme høres fra Værelset

Faksimile

267.

til Venstre) Hør, hvor lystigt det klinger; han
nærmer sig, jeg har ham snart i min Favn. Ha,
ha! hvem seirer, Gud eller jeg? (Soldaterne
komme med Kisten) Liget! fy! det er en hæslig
Drøm! (synker ned i Høisædet.)

Jens Bjelke

(overrasket)

Død!

En Soldat

.

Selv har han –

Jens Bjelke

(med et Blik til Niels Lykke)

Han selv –?

Niels Lykke

.

Tys!

Fru Inger

(afsides hviskende)

Ja rigtig, nu kommer jeg det Altsammen ihu.

Jens Bjelke

(til Soldaterne)

Sæt Liget ned; det er ikke Grev Sture!

En Soldat

.

Tilgiv mig Herr Ridder! men denne Ring som
han bar om sin Hals –

Niels Lykke

(hviskende)

Ti! ti!

Fru Inger

Ringen! Ringen! (iler hen og river den med
Heftighed af Soldatens Haand.) Steen Stures Ring!
(med et Skrig) O, Jesus Christ! min Søn! (hun
kaster sig ned over Kisten)

Soldaterne

.

Hendes Søn!

Jens Bjelke

(paa samme Tid)

Inger Gyldenløves Søn!

Niels Lykke

.

Saa er det.

Jens Bjelke

.

Men hvorfor sagde Du mig ikke –

Bjørn

(der forsøger at løfte hende op.)

Hjælp! Hjælp! Min Frue, hvad fattes Jer?

Fru Inger

(med mat Stemme, idet hun hæver
sig halvt iveiret.)

Hvad der fattes –? Tre
Alen Muld, en Grav hos mit Barn!

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: